Ole Skrald, medlem af Gladsaxe Byråd, 60 år (med foto)

Det er en ægte gladsaxedreng, der lørdag den 23. november fylder 60 år. Ole kom til verden i barndomshjemmet på Einarsvej i Bagsværd og gik på Stengård Skole. Da han havde løbet hornene af sig, blev han skraldemand i vognmandsfirmaet Christianslyst.
Familien var socialdemokrater, men Ole flirtede som ung med SF. Da Gladsaxe Byråd sendte skraldeopgaven i udbud, blev Ole vred. Han stillede op for Skraldelisten, skiftede efternavnet Rasmussen ud med Skrald og blev i 2001 valgt ind i Byrådet med 1.181 stemmer. Men senere kom han hjem til Socialdemokratiet og er i dag er en kompetent og skattet formand for Trafik- og Teknikudvalget.
I dag kører Ole som chauffør i Gladsaxe Vognmandsforretning. Og som tidligere skraldemand og via sit faglige engagement i 3F og sit store sociale netværk kender han hver en krog i kommunen og alt, hvad der rører sig indenfor sit politiske arbejdsområde.
Og Ole er ikke bare en mand af folket, han er folkets mand, der altid gerne tager ud og taler med borgere og beser lokaliteten, hvis en sag gør knuder. Han er utrolig social og har et kæmpe hjerte, der bl.a. banker for udsatte unge. Som skraldemand tog han hånd om mange af de unge rødder i Værebro og gav dem en fremtid i skraldefaget. Og kunne de ikke komme ud af sengen, så holdt Ole med skraldebilen udenfor gadedøren med hornet i bund.
Privat er han gift med Jette, som han mødte som ganske ung. De har fire børn og fem børnebørn, og i hjemmet i Lyngparken er der gerne liv og glade dage med venner, børn, børnebørn og hunde, der løber omkring. 60-årsdagen fejres med en reception på dagen den 23. november kl. 12-15 på Højgård, Bagsværd Hovedgade 274 i Bagsværd, og alle er velkomne.
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Bredt forlig sikrer plads til både reformer og velfærd18.9.2025 16:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Alle partier var med, da Gladsaxe Byråd onsdag aften indgik budgetforlig. Forliget løfter velfærden med 71 mio. kr. til blandt andet børn og unges trivsel og implementering af de mange nye velfærdsreformer.
Mørkhøj har fået ny cykelbane for børn11.9.2025 10:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var der indvielse af Mørkhøjs nye cykelbane for børn. Det blev en festdag, hvor 200 glade børn og voksne samt Gladsaxe Garden deltog. Cykelbanen er resultatet af et rigtig godt samarbejde med lokale kræfter og et nyt, hyggeligt mødested, hvor alle er velkomne.
Græssende okser og nye hundefolde i Radiomarken8.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag ankom to okser til Radiomarken. De skal gå frit omkring i en ny fold hele året rundt. Samtidig er der blevet etableret to nye hundefolde, hvor hundeejere kan have deres hund gående løs.
Gladsaxes hjemmehjælp i top blandt hovedstadskommunerne5.9.2025 13:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes hjemmehjælpsmodtagere er blandt de mest tilfredse i hovedstadsområdet. De er trygge ved medarbejderne, og de, der modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje, er langt mere tilfredse, end dem, der har valgt en privat leverandør.
20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er27.6.2025 13:39:03 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

