Sømændene vender tilbage i 2020

Stemningen i Ny Ridehus var nærmest euforisk da Sømændene bød op til fest og glade dage på en ellers kold og grå november-lørdag i Næstved. Der var med garanti ikke nogle, der frøs inde i salen for der blev danset og skrålet livligt med hele aftenen til bandets festlige ørehængere, som ”Christianshavns Kanal”, ”Knap én bajer op”, ”Knalde Kalle” og mange flere.
”Det var en kæmpe fornøjelse endelig at kunne byde Sømændene velkommen på deres hjemmebane igen efter de har været væk fra Næstved i nogle år. Publikums stemning under koncerten var heller ikke til at tage fejl af. De havde savnet Sømændene og de vil have mere. Derfor er det skønt, at vi allerede nu kan offentliggøre, at de kommer tilbage om præcis et år!” udtaler en glad kulturcenterleder John Nørbjerg.
Hjemmebanefordel
Besætningen bag Sømændene er en broget flok gæve gutter, som oprindeligt mødte hinanden på Næstved Gymnasium tilbage i 2001 og stiftede bandet under navnet ”De Glade Sømænd”. Mange sømil er blevet sejlet siden da og visse ting har da også ændret sig med tiden.
Den glade kaptajn Sebastian Sztuk har overladt roret til den mindst ligeså glade styrmand Jeppe Vig Find, som på trods af sine nordsjællandske rødder, kun fik kærlighed at føle under sin ilddåb på bandets ultimative hjemmebane i Næstved. Han klarede nemlig skansen med bravur, og kan nu også med rette kalde Næstved for sin hjemmebane.
Glæd jer til mere konfetti, flere bajere og lakridspiber og en masse glimt i øjet når Sømændene kommer og skaber en endnu større fest i Næstved den 20. november 2020.
Billetsalget starter på tirsdag den 26. november kl. 10.00. Find billetterne på www.gkkultur.dk eller ved at besøge billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Nøgleord
Kontakter
Kontaktinformation:
John Nørbjerg, kulturcenterleder
Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegade 10
4700 Næstved
Mail: jonor@naestved.dk
Mobil: 2024 5340
www.gkkultur.dk
www.gkkultur.billetten.dk
Billeder
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Nikolaj Stokholm indtager Grønnegades Kaserne Kulturcenter med sit nye show2.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grin til tårerne triller, når hele Danmarks Stokkefar rammer Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 11. og 12. november 2026. Med sit kommende one man show "feat. Stokkefar" er Nikolaj Stokholm klar til endnu engang at levere komik i verdensklasse. Billetsalget er netop startet!
Dreamers’ Circus gæster Næstved på deres efterårsturné i 202521.3.2025 14:49:57 CET | Pressemeddelelse
Det internationalt anerkendte danske orkester Dreamers' Circus har netop offentliggjort deres danmarksturné i efteråret 2025, og Næstved er blandt de udvalgte byer på turnéplanen. Koncerten i Næstved finder sted den 26. september 2025, og billetsalget er netop startet.
Everybody's Talking – En uforglemmelig aften med tre musikalske legender14.3.2025 11:29:59 CET | Pressemeddelelse
Rocklegenden, popdrengen og Kongen af Ribe kommer til Næstved. Når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl går på scenen sammen, er der garanti for kammeratlige drillerier og en musikalsk oplevelse i særklasse.
Blues i verdensklasse: Theessink & Møller gæster igen Grønnegades Kaserne Kulturcenter7.2.2025 12:04:55 CET | Pressemeddelelse
Den 3. maj bliver en aften i bluesens tegn, når de anerkendte musikere Hans Theessink og Knud Møller vender tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Med deres stærke musikalske samspil og dybe forståelse for genren, lover de en koncert i absolut topklasse.
Legenden om The Dubliners lever videre – It’s too late to stop now29.1.2025 10:06:38 CET | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig aften i Næstved, når musikalske legender og legendariske sange spilles af The Dublin Legends, som går på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 26. oktober. Men hvem er disse legendariske musikere, som i dag udgør orkestret, der viderefører arven efter The Dubliners?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum