Fredrik Bjerrehuus udtaget til OL

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
Ved OL i Rio vandt bryderen Mark O. Madsen sølv, og det var kulminationen på fire OL i træk med dansk bryderepræsentation. Det var måske det, kunne man tænke. Men ved VM i brydning i september overgik Fredrik Bjerrehuus manges forventninger og sikrede dansk brydning en nationsplads til OL i Tokyo næste år.
Nu er Herning-bryderen så blevet officielt udtaget af DIF’s bestyrelse, der er national olympisk komité. Fredrik Bjerrehuus fik selv beskeden i forbindelse med en aftentræning træning hos Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster.
"Igennem hele mit liv har det været en drøm at komme til OL, så det er dejligt, at den går i opfyldelse. Det betyder meget for mig, for min familie og for hele brydedanmark. Det bliver en kæmpe oplevelse med mange indryk, men dem skal jeg lære at distrahere fra, for det handler for mig udelukkende om det sportslige. Jeg går efter at slå de bedste i Tokyo,” siger Fredrik Bjerrehuus.
Brydning fortsætter stimen
Hos DIF er der stor tilfredshed med, at dansk brydning bliver repræsenteret ved det femte sommer-OL i træk.
”Fredrik Bjerrehuus leverede en heroisk præstation, da han via en flot semifinaleplads til EM sikrede en OL-kvalifikation. Fredrik kommer således til at holde en stolt tradition om dansk deltagelse i brydning i hævd, når legene går løs til sommer – og det kan vi godt lide,” siger Søren Simonsen, der er DIF’s OL Chef de Mission.
Mange gode kræfter har hjulpet til
Ifølge Team Danmark er der mange gode kræfter, som har spillet en rolle i forhold til, at Fredrik Bjerrehuus sidder i flyveren, når den til sommer letter mod Tokyo.
”Fredrik Bjerrehuus har de sidste par år taget et skridt op og leveret flere gode resultater på internationalt niveau. Vi glæder os meget til de kommende måneder, hvor der skal arbejdes stenhårdt i træningslokalet, så han kan stå så skarpt som muligt på brydemåtten i Tokyo. Udtagelsen er et stort skulderklap til både Fredrik Bjerrehuus, det danske brydemiljø i Nykøbing Falster, Herning Brydeklub og Herning Elite, som har støttet op om Frederiks gode udvikling,” siger Team Danmarks direktør, Lone Hansen.
Billede: DIF
Fakta om Fredrik Bjerrehuus:
Alder: 29 år (født 14. januar 1990)
Sportsgren: Brydning
Disciplin: Græsk-romersk, 67 kilo
Klub: Herning BK
Udvalgte resultater: Semifinale VM 2019
Tidligere OL-deltagelser: Ingen
For yderligere kommentarer kontakt:
Thor Hyllegard, sportschef i Danmarks Brydeforbund, 20466740, th@brydning.dk
Søren Simonsen, OL chef de mission, DIF: 29420443, sos@dif.dk
Lone Hansen, direktør, Team Danmark: 60382527, loha@teamdanmark.dk
Yderligere oplysninger om atleter, idrætsgrene, kvalifikationer samt presseinformation kan findes på www.ol.dk. Forberedelserne kan også følges via Facebook (Danmark til OL) og Instagram (@danmarktilol). Det officielle danske OL-hashtag er #allfordenmark
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:43262041 / 23323784lhe@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF DM-ugen henter forstærkning i udvidet partnerskab14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.
Stor fremgang blandt unge indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne12.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af indvandrere og efterkommere under 15 år i fodboldklubberne er næsten tredoblet på drengesiden og femdoblet på pigesiden på blot 5 år. Der er tale om en ketchupeffekt og resultatet af en lang indsats i foreningerne i særligt udsatte boligområder, fortæller DBU og DIF.
Presseinvitation: Gør dig klar til DM-ugen 202511.4.2025 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Sæt et stor kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2025. Det hele foregår i Aalborg 23. juni til 29. juni 2025.
Idrætshaller skal have nyt liv10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af den klassiske idrætshal skal hjælpes på vej. Det er formålet med en ny kampagne, Idrætshaller til tiden, hvor I kan få op til 10 millioner kroner til udvikling og realisering af jeres idrætshal.
Udvekslingsstuderende løser frivillighedsudfordring i BK Skjold9.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fodboldklubben BK Skjold har internationale frivillige været afgørende for, at pigeafdelingen er vokset eksplosivt de seneste år. Og netop udvekslingsstuderende og expats kan være en stor resurse i særligt de større studiebyer, mener DIF.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum