Sparekassen Kronjylland lukker for at gøre gavn

I 1829 gik fem randrusianske mænd sammen om at skabe en sparekasse til gavn og glæde for borgere og lokalsamfund. Sparekassen er i dag landets største og dækker det meste af landet. Den historiske arv bliver dog holdt i hævd, når Sparekassen Kronjylland 26. november fejrer 190 års fødselsdag. Her har sparekassen nemlig besluttet at holde lukket og sende alle medarbejdere ud i deres lokalområder for at gøre gavn.
- Det naturlige ville nok have været at holde en fødselsdagsfest eller lignende, men i Sparekassen har vi altid været aktive i de lokalsamfund, hvor vi driver vores forretning. Derfor var det naturlige for os at kigge på, hvordan vi kunne give en fødselsdagsgave ved at gøre gavn, forklarer Sparekassen Kronjylland administrerende direktør Klaus Skjødt.
Det er endnu ikke helt afklaret, hvad samtlige medarbejdere skal. Men Klaus Skjødt nævner som eksempel, at nogle giver lokale plejehjemsbeboere en historisk rundtur i deres lokalområde, andre giver en hånd på et krisecenter for kvinder og atter andre hjælper med vinterklargøringen af den lokale mountainbikebane.
- Afdelingerne har hver især fundet et lokalt sted at gøre gavn. Derfor er der mange forskellige steder, hvor vi kommer ud og forsøger at gøre en positiv forskel. Generelt har der internt været stor opbakning til at fejre fødselsdag på denne måde, og vi er blevet taget rigtig godt imod de steder, hvor vi har tilbudt vores hjælp.
Den administrerende direktør skal naturligvis også selv ud at gøre gavn.
- Jeg glæder mig til at bidrage til det vigtige arbejde, de gør hos Frivilligcenter Silkeborg samt Selvhjælp Silkeborg, fortæller Klaus Skjødt.
Det er ikke sådan lige at lukke et pengeinstitut en tirsdag i november. Der er således en række funktioner, der fortsat skal fungere.
- Kunderne skal selvfølgelig stadig kunne bruge netbank og mobilbank, ligesom de skal have adgang til kontanter i automaten. Derudover er børserne jo åbent, så vi skal også have folk til at gennemføre de handler, som kunderne ønsker. Men vi har gjort os umage for, at kundernes almindelige bankforretninger bliver mindst muligt påvirket. Og forhåbentlig bliver eventuelle mindre gener opvejet af, at vi gør gavn for andre, lyder det fra Klaus Skjødt.
Nøgleord
Kontakter
Adm. direktør Klaus Skjødt via 89 12 24 13
Billeder
Information om Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland er Danmarks største sparekasse med mere end 165.000 kunder. Sparekassen har 50 afdelinger, der er fordelt udover det meste af landet. I de seneste uger har EPSI målt Sparekassen Kronjyllands kunder til at være de mest tilfredse bankkunder i landet, og senest har Great Place to Work kåret den Randers-baserede sparekasse til Danmarks bedste store arbejdsplads.
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Børnetelefonen modtager støtte til at hjælpe børn, der frygter for fremtiden15.5.2025 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnetelefonen har børn og unge i røret, der er bange for, hvad der sker ude i verden. Sparekassen Kronjylland støtter indsatsen.
60 år: Adm. direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland14.5.2025 09:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, fylder lørdag 17. maj 60 år.
Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund1.5.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.
Skal konfirmanden have penge i gave? Så vær opmærksom på dette23.4.2025 11:04:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du til konfirmation i foråret, og har du planer om at give konfirmanden penge? Så er der en række ting, du skal være opmærksom på. Sådan lyder opfordringen fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør4.4.2025 08:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Lokal profil skal stå i spidsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum