Ung lærer fra Lisbjergskolen vinder pris for naturfagsprojekt
Kan man forestille sig en biologiundervisning uden modeller? Nej vel. Modeller er en helt uundværlig del af naturfagsundervisningen i det hele taget. Men modeller i biologiundervisningen skal ikke blot være et formidlingsredskab. Eleverne skal lære at have en legende og undersøgende tilgang til modeller for bedre at forstå deres anvendelsesmuligheder.
Det er hovedpointen i Thomas Kruse Andersens bachelorprojekt, der netop er blevet kåret som Danmarks bedste naturfagsprojekt af Lærerprofession, som Fagbladet Folkeskolen blandt andet står bag.
Hans bachelorprojekt hedder blot "Modeller og modellering", og faktisk valgte han emnet, fordi han selv var forvirret over, hvad det betød at arbejde med modeller.
"Jeg fik lyst til at dykke ned i modellerne i et historisk perspektiv. Hvad gjorde man tidligere? Man forklarede og beskrev virkeligheden ud fra modeller, fordi det letter forståelsen af en teori. Og det gør man jo stadig i dag. Men man er også nødt til at vide, hvordan en model i det hele taget er bygget op, og om den overhovedet hjælper på forklaringen i den konkrete situation. Derfor er det godt at have en mere undersøgende og legende tilgang til modeller, hvor eleverne lærer at stille spørgsmål til modellens opbygning og indhold,", siger Thomas Kruse Andersen.
Han arbejder i dag selv som naturfags- og matematiklærer i udskolingen på Lisbjergskolen nord for Aarhus.
Fra opgave til interesse
24-årige Thomas Kruse Andersen blev uddannet fra læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus tidligere på året. Han blev for alvor klar over, at han var på sporet af en særlig interessant og original projektidé, da han modtog karakteren 12 for sit bachelorprojekt, og da hans vejledere fra læreruddannelsen efterfølgende indstillede ham til naturfagssærprisen. Og siden besluttede dommerkomiteen, der består af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere og universitetsforskere altså også, at det var årets bedste naturfagsprojekt.
”Prismodtageren præsenterer et flot bud på, hvordan arbejdet med modeller, som er et af naturfagenes fire kompetenceområder, kan kvalificeres,” lød begrundelsen fra dommerkomiteen blandt andet.
I alt var der indstillet 64 projekter fra studerende i hele landet til dette års prisuddeling, der fandt sted fredag den 15. november i København. Her var det en glad prismodtager, der kunne modtage hæderen og en check på 15.000 kroner.
”Det er dejligt at få så stor en anerkendelse for et projekt, der begyndte som en opgave, men som til sidst blev til en interesse. Jeg skylder også mine vejledere fra læreruddannelsen i Aarhus en stor tak. Deres studerende har faktisk været blandt prismodtagerne de sidste tre år, så de fortjener også hæder,” siger Thomas Kruse Andersen.
Bachelorer fra Silkeborg tog tredjepladsen
Foruden særprisen for det bedste naturfagsprojekt var der også yderligere østjysk hæder at hente ved fredagens prisuddeling. Her kunne Henriette Olesen og Mirjam Beck Madsen, der er uddannet fra læreruddannelsen i Silkeborg, nemlig tage tredjepladsen i kampen om årets bedste bachelorprojekter.
Den modtog de for deres projekt om anvendelsen af skønlitterære billedbøger på mellemtrinnet, så eleverne læser mere aktivt, indlevende og tør gå på opdagelse i fortællingens lag. Ifølge de to nyuddannede lærere kræver det, at læreren på én gang bruger sin faglige autoritet, sine relationskompetencer og giver plads til elevernes stemmer og reaktioner.
”Et flot og handlingsorienteret projekt,” lød det blandet andet fra dommerkomiteen, der efterfølgende kunne overrække prisen på 6.000 kroner.
Bag priserne står Lærerprofession, der er et samarbejde mellem landets professionshøjskoler og Fagbladet Folkeskolen, og som hvert år kårer de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen samt årets bedste diplomprojekter.
Både første og andenpladsen for de bedste pædagogiske diplomprojekter gik desuden i år til to østjyske lærere fra henholdsvis Silkeborg og Skanderborg for deres projekter fra VIAs pædagogiske diplomuddannelse.
Kontakt for yderligere information:
Thomas Kruse Andersen, tlf.: 24 63 46 38, mail: thomaskruse95@gmail.com
Vejleder på læreruddannelsen i VIA, Pernille Ulla Andersen, tlf. 87 55 30 82, pa@via.dk
Journalist i VIA, Casper Grud Nielsen, tlf. 87 55 15 16, grud@via.dk
Nøgleord
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum