Klima og sundhed på dagsordenen på international mælkekonference
12.11.2019 09:51:59 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Sundhedsmæssige udfordringer og dilemmaet mellem klimaforandringer og en stigende efterspørgsel efter mælkeprodukter er på dagsordenen, når Aarhus er vært for ”International Symposium on Milk Genomics and Human Health” den 12.-14. november.
Symposiet arrangeres i samarbejde mellem den videnskabelige sammenslutning ”International Milk Genomics Consortium”, Aarhus Universitet og en række industrielle partnere.
På symposiet mødes forskere fra hele verden for at præsentere og diskutere den nyeste viden på mælkeområdet, og der vil bl.a. være fokus på sundhed, bæredygtighed og klima.
Intelligent anvendelse af græs kan være en klimaløsning
På symposiet vil deltagerne bl.a. kunne møde seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der vil diskutere, hvordan mælkeproduktion kan øges, samtidig med at der bliver taget hensyn til bæredygtighed og klima.
Troels Kristensen tager fat på en af hovedudfordringerne for mælkeproduktionen, nemlig det store arealforbrug. En af mulighederne for at reducere både arealforbruget og klimabelastningen er ved dyrke mere græs i forhold til andre afgrøder.
Det skyldes, at græs giver et større udbytte af både protein og energi i forhold til etårige afgrøder som f.eks. korn og majs, og dermed reduceres arealbehovet. Samtidig bidrager dyrkning af vedvarende græs til opbygning af jordens kulstofindhold, og dermed reduceres nettoudledningen af klimagasser fra mælkeproduktionen.
- På kort sigt kunne der være en klimamæssig fordel i at øge græsandelen i foderet på bekostning af f.eks. korn og majs. På lang sigt kan vi anvende græsmarksafgrøder i kvægfoderet på en mere intelligent måde. Køerne har primært brug for græssets fiberindhold, mens græssets proteinindhold med fordel kan bruges til foder til grise og fjerkræ. Dermed kan separering af græssets komponenter både understøtte en mere bæredygtig udvikling i mælkeproduktionen og i kødproduktionen fra svin og fjerkræ, fortæller Troels Kristensen.
| OM IMCG |
|
International Symposium on Milk Genomics and Human Health holdes i regi af den videnskabelige sammenslutning ”International Milk Genomics Consortium”. |
|
Formålet med det årlige møde er at samle internationale eksperter inden for ernæring, genetik, bioinformatik og fødevarer for at diskutere og dele forskningsresultater med relation til mælk og sundhed. |
|
I 2019 afholdes mødet på Radison Blu Scandinavia Hotel i Aarhus og arrangeres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Arla Foods AMBA, Arla Foods Ingredients og Mejeriforeningen. En oversigt over sponsorer og bidragsydere kan findes på IMGCs hjemmeside |
På den baggrund er der både i Danmark og på internationalt plan stort forskningsmæssigt fokus på reduktion af metanudledningerne.Troels Kristensen vil desuden belyse forskellige strategier til at reducere kvægbrugets metanudledning. Metan, som er en stærk klimagas, kommer primært fra omsætningen af foder i køernes vom og er den væsentligste årsag til kvægbrugets klimabelastning.
Betydning for mælkens kvalitet
I en række forskningsprojekter undersøges mulighederne for omlægning til en mere klimavenlig drift og for at avle køer, som udleder mindre metan. I den forbindelse er det vigtigt at forstå samspillet mellem driftsstrategier, køernes genetik, vommens mikroorganismer og mælkens sammensætning.
Det forklarer lektor Nina Aagaard Poulsen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
- Når fodersammensætningen, genetikken og driften ændres, så kan mælkens sammensætning og funktionelle egenskaber også ændre sig.
På konferencen skal hun give et indlæg, som belyser sammenhængen mellem bæredygtig produktion og mælkens indholdsstoffer, teknologiske egenskaber samt den sundhedsmæssige kvalitet.
Nina Aagaard Poulsen fremlægger en ny undersøgelser af, hvordan forlænget laktation påvirker mælkens kvalitet og ostningsevne. Forlænget laktation er en produktionsstrategi, hvor koen får en kalv hver 18. måned frem for hVer 12., som ellers er det normale.
- Med de nye muligheder og tiltag, er det vigtigt, at vi også har mælkens kvalitet for øje og sikrer, at der ikke sker betydelige ændringer i kvaliteten og de funktionelle egenskaber, siger Nina Aagaard Poulsen.
Yderligere oplysninger
Konferencen afholdes på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
Seniorforsker Troels Kristensen
Institut for Agroøkologi, AU
E-mail: troels.kristensen@agro.au.dk
Tlf. 8715 8014
Lektor Nina Aagaard Poulsen
Institut for Fødevarer. AU
E-mail: nina.poulsen@food.au.dk.
Tlf. 2396 7003
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.
Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
