Ro om indsamling af affald i Vallensbæk og Ishøj

Fra januar næste år vil der stå et nyt navn på renovationsmedarbejdernes uniformer og de biler, der henter affald hos borgerne i Vallensbæk og Ishøj, men det vil også være eneste ændring.
Det står fast efter, at kommunalbestyrelserne i Vallensbæk og Ishøj tirsdag aften tiltrådte, at Vallensbæk og Ishøj sammen med tre andre kommuner opretter deres eget renovationsselskab Ressourceindsamling A/S. Selskabet skal frem til maj 2021 stå for indsamlingen af borgernes affald i blandt andet Vallensbæk og Ishøj.
Beslutningen kommer efter, at kommunerne er blevet i tvivl om, hvorvidt den nuværende leverandør fortsat kan leve op til aftalen om indsamling af affald.
Borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen, siger:
”Fortsat tryghed og forudsigelighed i afhentningen af affald har været den helt afgørende bevæggrund for, at vi nu opretter Ressourceindsamling A/S. Jeg havde gerne set, at vi kunne fortsætte med nuværende konstruktion, men vi kan ikke leve med, at leverandøren skaber usikkerhed om viljen til at løse opgaven. Borgerne i Vallensbæk skal selvfølgelig vide sig sikre på, at deres affald vil blive indsamlet med samme hyppighed og kvalitet, som de er vant til.”
Kommer ikke til at mærke forskel
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp er glad for, at der nu er skabt tryghed om affaldsindsamlingen for borgerne:
”Vores mål er, at borgerne ikke kommer til at mærke nogen forskel. De får hentet affald, som de plejer og så vidt muligt på de tidspunkter, de er vant til. Borgerne må kunne forvente af deres kommune, at affaldet bliver hentet. Derfor er jeg glad for en løsning, hvor vi ikke blot har ansvaret for opgaven, men også selv står for den praktiske udførelse. Vi skal ikke udlicitere for enhver pris - hvis vi selv kan gøre det lige så godt eller bedre, så skal vi gøre det.”
Samtidig med at affaldsindsamlingen skifter hænder, vil der ske en mindre stigning i taksten på 150 kroner om året i Vallensbæk. Stigningen ville være kommet under alle omstændigheder, da den nuværende ordning har kørt med underskud. I Ishøj bliver det besluttet i december, hvad taksten skal være.
Bag Ressourceindsamling A/S står kommunerne Vallensbæk, Furesø, Ishøj, Ballerup og Albertslund, hvor det nye selskab ventes at få base.
De fem kommuner indgik i 2015 en aftale med Vestforbrænding om indsamling af borgernes affald. Aftalen udløber i maj 2021, hvor der skal tages stilling til en fremtidig løsning.
Kontakter
Borgmester Henrik Rasmussen, via tlf. 61 36 94 92
Borgmester Ole Bjørstorp, via tlf. 51 20 35 11
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum