BUPL efter TV2-dokumentar: Flere pædagoger er afgørende for et godt børneliv
7.11.2019 08:00:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse

TV2’s dokumentar ’Eksperimentet med vores børn’ er et synligt bevis på, hvad gode normeringer betyder for børns adgang til omsorg, nærvær og udviklende øjeblikke i de danske daginstitutioner.
TV2 har fulgt børnenes hverdag i børnehaven ’Unoden’ i Viborg og undersøgt, hvad der sker, hvis man tilfører ekstra pædagogisk personale.
”Det er fantastisk at se, hvad det giver børnene, når der er let adgang til nærværende pædagoger. Og hvor givende det er, når pædagoger har ordentlig mulighed for at bruge deres faglighed i stedet for at agere brandslukkere,” siger formand for BUPL Elisa Rimpler efter at have set dokumentaren.
Hun hæfter sig især ved, hvor markant en betydning de ekstra pædagoger har for børnenes leg og for den tillid børnene møder hinanden med. Der er langt mere plads til fordybelse og tid til at forebygge konflikter og frustrationer.
”Tv-optagelserne bekræfter, hvad vi allerede ved fra forskningen. Nemlig at gode normeringer, uddannet personale, høj faglighed og mindre børnegrupper er de vigtigste forudsætninger for høj kvalitet i børnenes hverdag i daginstitutionerne,” siger Elisa Rimpler.
Dokumentaren om den pressede hverdag for børn og ansatte i daginstitutionerne kommer samtidig med, at regeringen er ved at forhandle en ny finanslov på plads. Støttepartierne har penge til flere pædagoger og lovbundne minimumsnormeringer som et hovedkrav.
Og der er ikke et sekund at spilde. Det er børnenes tur, og der er brug for et milliardløft, som børnene kan mærke allerede i 2020. Alt andet vil være uansvarligt, mener BUPL-formanden.
”Hvis der stadig er politikere, der tvivler på, hvilken forskel bedre normeringer gør, synes jeg, at de skal se TV2-dokumentaren. De kan simpelthen ikke være bekendt at efterlade ansvaret i dukkekrogen til overbelastede pædagoger. Og vi har bestemt ikke råd til at vente til 2025,” fastslår Elisa Rimpler.
Hun henviser til, at regeringen og støttepartierne lægger op til, at de lovbundne minimumsnormeringer først skal være fuldt indfaset i 2025.
”Det er dybt bekymrende, når vi samtidig ser, at næsten hver tredje kommune fortsætter med at spare på de små børn på næste års budget,” siger Elisa Rimpler.
Det bekymrer også BUPL-formanden, at pengene til minimumsnormeringer i finansloven for 2020 skal findes i en reservepulje på 2,1 milliarder kroner, som skal deles med andre vigtige områder som grøn omstilling og uddannelse.
Ifølge BUPL’s beregninger vil minimumsnormeringer alene koste mindst 2 milliarder kroner. Og det er blot en absolut bund, som regeringen og kommunerne sammen skal bygge oven på med sociale normeringer, højere pædagogandel og bedre uddannelse, som led i en langsigtet genopretningsplan for børneområdet, mener BUPL.
”Hvis regeringen vil gøre alvor af ambitionen om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, rækker det ikke med et beskedent millionbeløb på finansloven i 2020. Det politiske flertal er til stede. Det økonomiske råderum vokser. Og signalet fra vælgerne er klart: Nu er det børnenes tur,” fastslår Elisa Rimpler.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:22833692lbs@bupl.dkBilleder
Links
Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Uændret optag på pædagoguddannelsen kalder på mere handling27.7.2026 18:53:27 CEST | Pressemeddelelse
Optaget på pædagoguddannelsen er stort set uændret fra sidste år. Og selvom det er positivt, at optaget ikke falder, er det er langt fra, at det løser manglen på pædagoger. Derfor skal der sættes hårdt ind for at løse rekrutteringsudfordringen, så den ikke risikerer at bide sig fast mange år frem, advarer BUPL.
BUPL: Søgning til pædagoguddannelsen viser behovet for en national rekrutteringsstrategi.5.7.2026 15:07:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et år med et lettere fald i ansøgertallet til pædagoguddannelsen viser, at manglen på pædagoger risikerer at vokse yderligere. Det understreger behovet for politisk handling, mener BUPL.
Økonomiaftale er et vigtigt skridt mod bedre børneliv18.6.2026 11:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne skal levere mere kvalitet for de mindste, og med den nye økonomiaftale kan de for alvor tage hul på arbejdet med at skabe bedre daginstitutioner og fritidstilbud.
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af pengene til de fysiske rammer i daginstitutionerne16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har kun afsat omkring halvdelen af de tre milliarder kroner til de mindste børn og daginstitutionerne, som der ellers var lagt op til i økonomiaftalen for 2026, viser ny opgørelse.
Pædagoger topper trist liste: Sværere at ansætte pædagoger end nogen anden faggruppe10.6.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at ansætte pædagoger. Rigtig mange ledere må derfor opgive at finde pædagoger til ledige stillinger. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
