Rottebekæmpelse skal være grønnere
Fremover er det Rentokil A/S der skal bekæmpe rotter for Haderslev Kommune og firmaet Jannsen v/ Gert Jannsen, der skal føre tilsyn ved tilsynspligtige ejendomme i vinterperioden.
Udover at det er et nyt firma, der skal stå for rottebekæmpelse, er det også nye metoder, der skal i brug. Rottebekæmpelse skal nemlig fremover ske med mindre brug af gift.
”Med den nye aftale vil vi gerne opnå en mere effektiv rottebekæmpelse med mindre gift i naturen, hvor der er mindre risiko for sekundære forgiftninger af andre dyr. Vi kan se på antallet af anmeldeser, at bekæmpelse med brug af gift ikke effektivt, for antallet af anmeldelser har været meget stabilt gennem de seneste fire år”, siger Line Gammelby Juhl, der er miljømedarbejder ved Haderslev Kommune og fortsætter:
”Gift virker som en lappeløsning, der kun løser problemet i en kort periode. Hvis der ikke forebygges og sættes ind over for selve årsagen, vil rotterne efter kort tid vende tilbage. Derudover kan gift gøre rotterne resistente, så giften i sidste ende ikke virker.”
Den nye metode vil betyde ændringer for borgerne, der fremover vil opleve, at bekæmperen bruger mere tid på at gennemgå den enkelte ejendom for at finde ud af, om der er tale om rotter og hvad årsagen til rotterne er.
”Kommunens borgere og virksomheder vil nok også opleve, at der bliver stillet flere krav til renhold og sikring af ejendommen, ligesom der vil blive stillet krav om at udbedre eventuelle fejl”, siger Line Gammelby Juhl.
Den nye aftale om rottebekæmpelse er trådt i kraft 1. november 2019. Ser man rotter eller tegn på rotter, har man pligt til at anmelde det digitalt på Haderslev Kommuens hjemmeside på www.haderslev.dk.
Kontakter
Line Gammelby JuhlMiljømedarbejder
Tlf:74 34 21 31ligj@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum