Plastindustrien: Drop politisk kappestrid om højere plastposeafgifter

Under de aktuelle finanslovsforhandlinger foregår der en politisk kappestrid i rød blok om, hvilket parti der kan hæve den nuværende plastposeafgift mest muligt. Regeringen har allerede foreslået en afgiftsfordobling, mens bl.a. Enhedslisten forsøger at presse afgiftsniveauet endnu højere op.
Brancheorganisationen Plastindustrien opfordrer til at slå koldt vand i blodet, da et enigt Folketing allerede i januar 2019 bakkede op om en plasthandlingsplan, hvor der er adskillige initiativer, som har til formål at reducere danskernes plastposeforbrug.
- Vi mener, at der er lidt mystisk, at regeringen ikke fokuserer mere på at realisere de initiativer, som der allerede er bred enighed om i plasthandlingsplanen. Eksempelvis har detailbranchen i form af Dansk Erhverv, COOP og andre butikskæder indgået en aftale om at halvere poseforbruget frem mod 2023, og det er også besluttet, at de helt tynde plastposer skal udfases, fortæller Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.
Han fortsætter:
- Man skal være varsom med per automatik at gøre forskellige plastprodukter til skurk, da plast i mange sammenhænge er det klima- og miljømæssige bedste valg. Sidste år viste et videnskabeligt studie fra DTU eksempelvis, at plastposer er mere bæredygtige i forhold til bomuldsposer. Vi ved også, at det heldigvis er sjældent, at plastposer ender i den danske natur, så det virker meget symbolpolitisk at gå så hårdt efter plastposerne.
Målret indtægterne fra den nuværende plastposeafgift til grøn omstilling
I stedet for udelukkende at have fokus på nye afgiftsstigninger foreslår Plastindustrien, at de nuværende indtægter fra plastposeafgiften bliver målrettet en uafhængig plastfond, der understøtter grønne initiativer.
Tal fra Skatteministeriet viser, at danskernes forbrug af plastposer giver staten et betragteligt årligt afgiftsprovenu: år 2015: 194 millioner kroner – år 2016: 184 millioner kroner – år 2017: 178 millioner kroner.
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, forklarer:
- Staten får allerede i dag mange millioner i indtægt fra plastposeafgiften, men de bliver desværre ikke brugt specifikt på initiativer, som f.eks. kan være med til at understøtte en højere plastgenanvendelse og at løse udfordringerne med plast i naturen. Derfor opfordrer vi til, at regeringen overvejer at målrette de årlige indtægter fra plastposeafgiften til at sikre en mere bæredygtig brug af plast.
Tilbage i år 2002 valgte Irland at indføre en afgift på plastposer. Afgiften genererede et stort millionbeløb, som ubeskåret gik til at oprette og drive en grøn fond.
Fonden har siden støttet en række tiltag som eksempelvis at optimere affaldshåndtering, genanvendelsesprocesser, nye teknologier, oplysning og forskning på klima- og miljøområdet.
Uddybende siger Thomas Drustrup:
- Det er oplagt, at vi i Danmark prøver at efterfølge Irlands eksempel, så vi kan bruge indtægterne fra plastposeafgiften mere målrettet. Afslutningsvis vil jeg dog gerne slå fast, at vi som forbrugere skal huske at genbruge vores bærepose – uanset materiale – flest mulige gange og ikke smide den i naturen.
Kontakter
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien: 29494608/td@plast.dk.
Lars Hall Bæk Farsøe, kommunikationschef i Plastindustrien: 42332811/lff@plast.dk.
Lars Friis FarsøeKommunikationschef
Tlf:4233 2811lff@plast.dkBilleder

Links
Information om Plastindustrien
Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien og 1spand.nu sætter affaldssortering til debat på Folkemødet2.6.2025 11:59:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi affaldssortering til at fungere – i praksis, landsdækkende, til mindst mulig gene for borgerne og til størst mulig gevinst for miljøet? Det er de centrale spørgsmål, når Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien mødes til debat med folkebevægelsen 1spand.nu om fremtidens affaldsløsninger.
Ja tak til regulering af kemi i plast – men det skal bygge på fakta og viden om plastproduktion19.5.2025 13:28:30 CEST | Pressemeddelelse
Plastindustrien advarer mod fejlagtige konklusioner i international rapport om plast og kemi. En videnskabelig gennemgang har fundet store metodiske mangler i den såkaldte PlastChem-rapport, der står til at danne grundlag for en global plasttraktat. Lad os i stedet samarbejde, lyder opfordringen.
Plastindustrien bakker op om fælles kurs mod mindre affald16.5.2025 14:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Plastindustrien hilser katalog med forslag til affaldsforebyggelse velkommen. Flere af punkterne flugter med branchens egne anbefalinger til en kommende national handlingsplan for cirkulær økonomi.
Michael Bayer Thomsen ny formand for Plastindustrien16.5.2025 10:53:28 CEST | Pressemeddelelse
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør i LYNDDAHL og formand for Klimapartnerskabet for Produktionsvirksomheder, er ny formand for Plastindustrien. Han afløser Søren Ulstrup, der efter 12 år på posten giver stafetten videre.
Plastprisen 2025 går til genanvendelse af stikkontakter16.5.2025 10:33:35 CEST | Pressemeddelelse
Vinder af Plastprisen 2025 blev CirkEL-projektet, der har udviklet en metode til at genanvende plast fra udtjente stikkontakter. Plastindustrien har uddelt Plastprisen hvert år siden 1987.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum