
Sociale måltider skal hjælpe voldsramte og tidligere prostituerede tilbage ind i fællesskabet
Mennesker mødes over måltider. At spise sammen er at opleve livet sammen. LivaRehabs måltidsfællesskaber hjælper mennesker, der føler sig isoleret. Måltiderne samler mennesker med samme erfaringer og oplevelser. De har en god forståelse for hinanden og fællesskabet hjælper dem på vej til et positivt fællesskab.
”Vi ønsker at skabe et frirum i en hård hverdag, som forhåbentlig på lang sigt, kan give dem håb om et bedre liv," siger Sarah Rocha Packness, der er frivilligkoordinator hos LivaRehab Hovedstaden.
De sociale måltider skal give sammenhold og fornyet tro på hverdagen for personer med skadevirkninger efter prostitution, incest, vold og seksuelle overgreb. Deltagerne vil gennem måltiderne skabe positive fællesskaber, få trænet deres sociale kompetencer og ikke mindst få et sund måltid mad en gang om ugen.
Et fællesskab for alle - drevet af frivillige
I projektet vil frivillige og deltagere planlægge, forberede og spise aftensmad sammen. Samtidigt bliver deltagerne tilbudt samtaler og praktisk hjælp til at få hverdagen til at fungere, fx lektiehjælp, hjælp til at skrive ansøgninger og økonomisk rådgivning mv.
Tilbuddet er åbent for alle, der har erfaringer med vold, krænkelser eller prostitution, ikke kun nuværende og tidligere forløbsdeltagere i LivaRehab.
Måltidfællesskabet vil blive drevet af frivillige, der får fri mulighed for at tage ejerskab over planlægningen og arrangementerne. De frivillige skal være med til at skabe det positive sociale samvær.
Om Arrangementet:
Sted: Lergravsvej 63, 4. sal
Tid: Hver mandag kl 18-20, første gang 4. november
Tilmelding kan ske på frivillighed@livarehab.dk tlf 5371 6102
Nøgleord
Kontakter
Kasper TingkærPresse- og kommunikationschef
Tlf:53716107kt@livarehab.dkLinks
Information om LivaRehab
LIVa- Forening mod skadevirkninger af prostitution
Foreningen driver tre dagbehandlingscentre- LivaRehab og krisecenteret LivaShelter. Vi er landsdækkende og VISO-specialister. Vi rehabiliterer mennesker med prostitutionsskader, incestoverlevere og mennesker, der er gået i stå på grund af seksuelle overgreb, kønsrelateret vold og undertrykkelse, og som har komplekse sammensatte psykosociale udfordringer.
Vores formål er at tilbyde et tværfagligt behandlings- og rehabiliteringstilbud, midlertidigt krisecenterophold til udsatte mennesker, så de kan komme videre med værdighed.
LivaRehab findes i København, Aarhus og i Vordingborg. LivaShelter har hemmelig adresse i København.
for yderlgiere information kontakt venligst 88 44 20 00
Følg pressemeddelelser fra LivaRehab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LivaRehab
Ildsjæl får den første Livapris for at tydeliggøre mennesker med skadevirkninger af prostitutions vilkår.22.4.2020 07:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Lita Malmberg er den første prismodtager
Krisecenter Livashelter er klar til at åbne 15 ekstra pladser, allerede fra i dag22.3.2020 11:22:36 CET | Pressemeddelelse
Socialpolitisk modsvar til coronakrise: Vi åbner flere krisecenterpladser Kvindekrisecenteret, Livashelter, er nu parat til åbne for 15 ekstra pladser til voldsramte kvinder og deres børn i København og 10 i Aarhus.
Reorganisering af LIVa's ledelsesstruktur15.1.2020 22:10:01 CET | Pressemeddelelse
Den 7. januar vedtog LIVa's medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling at vælge en helt ny bestyrelse med advokat Christian Dahlager som ny forperson for bestyrelsen. Det skete efter samarbejdsvanskeligheder mellem den nu tidligere bestyrelse og direktionen, som blev afskediget ultimo 2019. Den nye bestyrelse har nu gennemgået forløbet op til, at den tidligere bestyrelse opsagde direktionen og kan ikke finde sagligt grundlag for afskedigelsen af direktionen. Forperson for LIVa, Christian Dahlager udtaler: –Det, der er angivet i opsigelserne, som begrundelse for at bringe ansættelserne til ophør, kan vi ikke finde grundlag for på baggrund af det materiale, vi har gennemgået. Vi er dog på ingen måder blinde for, at der har været udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet i LIVa. Som bestyrelse ser vi det som vores vigtigste opgave, at LIVa er et godt sted for både brugere og medarbejdere. Bestyrelsen har valgt at reorganisere ledelsesstrukturen. Det skyldes også, at LIVa har været ig
Generalforsamling vælger ny bestyrelse for LIVa7.1.2020 23:22:01 CET | Pressemeddelelse
LIVa, Foreningen mod skadevirkninger af prostitution, har tirsdag afholdt ekstraordinær generalforsamling. Her vedtog foreningens medlemmer at vælge en helt ny bestyrelsen med advokat Christian Dahlager som ny forperson for bestyrelsen.
Flora Ghosh fratræder stillingen som direktør for Foreningen LIVa10.12.2019 17:00:11 CET | Pressemeddelelse
Flora Ghosh fratræder stillingen som direktør for Foreningen LIVa. Fratrædelsen kommer efter længere tids uenighed med bestyrelsen om drift og ledelse