Artist talk - hvordan gør man?

Professionelle kunstnere skal i dag selv kunne sætte deres værker i spil i deres omverden: Hvem er du som kunstner? Hvorfor er kunsten vigtig? Hvem taler du til og hvordan? Denne dialogaften er for professionelle kunstnere i Guldborgsund og Lolland Kommuner og derudover er billedkunstrådene i Faxe og Vordingborg kommuner inviteret.
På netværkstræffet får deltagerne fire oplæg, der giver både et journalistisk, et rådgivende og et kunstnerisk blik på deltagernes formidling. Deltagerne medbringer hver et eksempel på, hvordan de præsenterer sig selv og deres kunst, som de kan få sparring på.
Der vil desuden blive uddelt hæderslegater til to kunstnere fra Guldborgsund Kommune v. formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse
Uddrag af programmet (hele programmet er vedhæftet):
Kl. 15.00-16.30: Gratis adgang til Fuglsang Kunstmuseum. Se blandt andet særudstillingen Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab.
Kl. 16.30-16.45: Velkomst og præsentation af medlemmerne i Guldborgsund Billedkunstråd. Allan Axelsen, stedfortrædende formand for Guldborgsund Billedkunstråd, vil fortælle om rådets foreløbige arbejde samt de overordnede linjer i rådets strategiarbejde, der forelægges udvalget i starten af 2020. Årets netværkstema – den gode artist talk.
Kl. 16.45-17.05: Oplæg v. foredragsholder og journalist Hans Jørgen Møller om hvordan man strukturerer sit stof og levendegør sit sprog. Hvordan formidler man noget, der ligger ens hjerte nær? Hvordan gør man det personlige relevant? Hvordan kommunikerer man sin historie og sit budskab? Der bliver fokus på teknik, struktur, tidsdisponering, sprog og mundtlighed –på det at komme ud over rampen til et publikum, der ikke nødvendigvis er velbevandret inden for det kunstneriske felt.
Kl. 17.05-17.25: Oplæg v. kunstrådgiver og tidligere galleriejer Christina Wilson om den gode artist talk. Ligesom med det korte skriftlige ’artist statement’ skal artist talken være med til at formidle et kunstnerisk projekt inden for en relativt begrænset tidsramme. Hvordan sikrer man sig, at man ikke bare får videreformidlet et nogle gange komplekst stof på en rimelig lettilgængelig måde uden at nuancerne forsvinder, men også at man får ’solgt sig selv’ på et kunstmarked, der til tider kan være svært at overskue og navigere i?
Kl. 17.25-17.35: Uddeling af hæderslegater v. formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.
Kl. 17.45-18.05: Oplæg v. billedkunstner Søren Martinsen om at møde sit publikum i øjenhøjde på værkstedet eller udstillingsstedet. Hvordan præsenterer man sit virke/oeuvre, så man ’rammer rigtigt’. Handler det om ’stage presence’, specifikke hjælpemidler – eller noget helt tredje?
Kl. 18.05-18.25: Oplæg v. billedkunstner Torben Ribe om ’need & nice to know’ i forbindelse med artist talk’en? Ribe, der arbejder med maleri i det udvidede felt, øser ud af sine erfaringer ift. struktur, hjælpemidler og hvad det kunstneriske medium kan have af betydning for, hvordan man gennemfører en talk. Hvad kan man med fordel lægge vægt på?
Pressen inviteres til at deltage. Tilmelding til Julie Damgaard.
Kontakter
Tilmelding og mere information: Kulturkonsulent Julie Damgaard JUDN@GULDBORGSUND.DK
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Stor udviklingsplan klar for Nordøstfalster30.4.2025 08:04:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny trio er dannet for at give Nordøstfalster et markant udviklingsløft. Guldborgsund Kommune, Det Classenske Fideicommis og Falsters Kyst er gået sammen om visionen ”Vores Nordøstfalster”. Visionen skal nu realiseres med flere store projekter, blandt andet udviklingen af havnene i både Hesnæs og Stubbekøbing.
Endnu en lokalplan godkendt25.4.2025 10:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med vedtagelsen af Lokalplan 236 kan etableringen af et nyt grønt område gå i gang. Hele havnen i Nykøbing Falster er i fuld gang med en stor omdannelse fra erhvervshavn til en levende havn for lokale og besøgende, og nu kan endnu et område indgå i udviklingen.
80 m2 hus skal bygges af hamp fra gulv til tagplader25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nykøbing Falster opføres Hampens Hus, som bygges næsten udelukkende af hamp fra gulv til vinduer og tagplader. De første spadestik er netop taget af repræsentanter for den nye lokale værdikæde, som huset skal hjælpe i gang.
Midler fra ny pulje tildelt kunst- og kulturprojekter15.4.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har uddelt de første midler fra den nye kunst- og kulturpulje. Fire projekter har fået støtte til at skabe fællesskab, nærvær og bæredygtige oplevelser for borgere og besøgende.
Guldborgsund Kommune styrker de unges indflydelse i lokaldemokratiet9.4.2025 11:34:01 CEST | Pressemeddelelse
Unge, der bor i Guldborgsund Kommune, skal have en tydeligere stemme i det lokale demokrati. Sammen med organisationen og rådgivervirksomheden We Do Democracy laves der en såkaldt borgersamling for unge, hvor de unge skal give konkrete anbefalinger til, hvordan det gode demokrati ser ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum