Nye vandkraftværker er en realitet i Danmark

Kalundborg Forsynings nye varmepumper varme ud af spildevandet, der giver en nettoenergigevinst på knap 8 kWh pr.m³ vand, der bliver solgt ved forbrugerne. Morsø Forsyning har installeret en varmepumpe på deres vandtårn, der producerer varme til fjernvarmenettet samtidigt med, at drikkevandet bliver kølet 3-4 grader, inden det leveres til forbrugerne.

”Der er sat turbo på udnyttelsen af spildevand og drikkevand til at skabe strøm, gas og varme i den danske vandsektor. Der er et stort potentiale i de danske vandselskabers metoder, som kan være med til ikke alene at understøtte opfyldelsen af Danmarks ambitiøse mål om nedbringelse af drivhusgasser med 70 % i 2030, men som også er et markedsledende aktiv på eksportmarkedet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Vand er beskeden udgift for husstanden
De danske vandselskaber agerer af egen drift efter ambitiøse mål og leverer deres kerneydelser til stabile priser, der betyder at en husstands vandudgift kun udgør 1,4 %. af en gennemsnitlig husstands årlige forbrug.

Den samlede årlige udgift til drikkevand og spildevand er for en gennemsnitsfamilie på 5.743 kr. Den gennemsnitlige vandpris er steget med kun 0,94 % fra 68,80 kr. til 69,45 kr. Det er mindre end samfundets generelle nettoprisudvikling, som fra 2017 til 2018 steg mere end 1 %. Den lille prisudvikling skal endvidere ses i sammenhæng med, at implementeringen af ”Trappemodellen”, som betød billigere spildevandspriser til storforbrugere, blev fuldt indfaset i 2018. Som en konsekvens af rabatordningen til de storforbrugende industrier er den gennemsnitlige vandpris i 2018 for den almindelige borger 4,7 % højere, end hvis trappemodellen ikke var blevet indført.

Tørkesommer gav højere vandforbrug
En anden nyhed i årets nøgletal er, at danskerne for første gang i mange år har brugt mere vand end året før. Som det er bekendt, så var Danmark i 2018 ramt af massiv tørke sommeren over. Den høje fordampning betød, at danskerne fyldte badebassiner og vandede haver mere end normalt. Mens danskerne i 2017 slog sparerekord med kun at bruge 103 liter i gennemsnit i døgnet, så steg det tal i 2018 til 105 liter.

Danmark er verdensførende i at have et lavt vandtab. 7,22 % af drikkevandet nåede i 2017 ikke frem til kunderne. Det tal var i 2018 steget til 8,05 %. Denne stigning kan også relateres til sidste års varme danske sommer, da selskaberne oplevede flere brud end normalt, som resultat af at jorden blev varmepåvirket og derfor har givet flere sætninger omkring vandrørene, der har forårsaget flere brud med øget vandtab til følge.

Nøgletallene viser også, at danskerne har vand i hanen stort set hele døgnet, alle årets 365 dage. Danskerne stod således i gennemsnit uden vand i kun 35 minutter ud af de 525.600 minutter, som et år består af, svarende til mere end 99,99 % af tiden.

Grund til at lempe bureaukrati
”Med andre ord, så agerer vandselskaberne optimalt og lige præcis sådan, som de politiske styresignaler fra Christiansborg dikterer. Derfor vil det være en logisk følge at prioritere en bureaukratisk lempelse til vandsektoren, der bruger store ressourcer på at efterkomme dokumentation fra myndighederne. Hvis taksterne er rimelige, målene opfyldes, så vandkunderne er tilfredse, så bør politikerne arbejde for et mindre nidkært og ressourcebelastende bureaukrati, som jo alt andet lige betyder højere udgifter og højere vandpriser,” siger Carl-Emil Larsen og tilføjer:

”Vand og spildevand er et af de vigtigste grundlag for vores samfundsstruktur. Ansvaret for den opgave bliver ikke mindre i fremtiden.”

DANVAs benchmarking beviser, at vandselskaberne med deres målrettede, effektive styring fuldt ud lever op til forventningerne fra kunder, myndigheder og lovgivere.

”Vand i tal 2019” www.danva.dk/vandital2019