Ny rapport: havvind kan dække hele verdens strømforbrug
Hvis der opstilles havvindmøller på verdens bedste placeringer, kan der produceres langt mere strøm end verdens nuværende samlede strømforbrug. Det viser en ny rapport fra det Internationale Energiagentur. I Europa alene har havvind potentiale til at dække behovet otte gange. Dermed har havvind potentiale til at blive den største strømkilde i verden og til at få en central rolle i den grønne omstilling.
”Rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at det kan lade sig gøre at omstille til grøn strømproduktion. Vi har teknologien til det. Siden verdens første havvindmøllepark blev opført i Danmark i 1991, er det gået stærkt. Teknologien bliver stadig bedre, kapaciteten stiger og prisen falder. Det kan vi blandt andet takke visionære danske politikere og virksomheder for”. udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Havvind er i rivende udvikling. Ifølge rapporten vil der i 2040 blive produceret 15 gange så meget strøm fra havvind som i dag, og prisen for havvind forventes at falde yderligere med op mod 60 pct. I løbet af det næste årti forventes det, at strøm produceret af havvind vil blive lige så billig som strøm produceret fra eksempelvis kul og naturgas. Men rapporten advarer om, at der fortsat skal fokuseres på at skabe rammerne for, at potentialet for havvind kan realiseres.
”Havvind rummer et enormt potentiale. Ikke kun i Danmark, men i hele verden Det kan for alvor blive en faktor i den grønne omstilling. Det potentiale skal realiseres. Det kræver, at vi skaber gode politiske rammer og sikrer den nødvendige udvikling af teknologi og infrastruktur. Det har regeringen fokus på. Rapporten vil forhåbentlig åbne verdens øjne for de muligheder, som havvind rummer og bidrage til, at verdens regeringer griber de muligheder”, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Som noget nyt lanceres det Internationale Energiagenturs særrapport i Danmark. Ved et arrangement på Frederiksberg Rådhus i dag vil det Internationale Energiagenturs eksekutivdirektør Fatih Birol præsentere rapporten og give sit bud på, hvilken rolle havvind kan spille i fremtiden. Også Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen taler i forbindelse med lanceringen.
Fakta
- Det globale marked for havvind voksede med knap 30 pct. årligt fra 2010 til 2018
- I løbet af de næste fem år forventes 150 havvindsparker at blive færdiggjort på verdensplan
- Nye havvindparker har kapacitetsfaktorer på 40-50 pct. Det overstiger landvind, er dobbelt så højt som solceller og matcher kapaciteten for effektive gasbaserede kraftværker
- Verdens første havvindmøllepark, åbnede i 1991 i Danmark og producerede elektricitet til omkring 2.200 husstande
- Den senest åbnede vindmøllepark Horns Rev 3 producerer elektricitet nok til at forsyne 400.000 husstande
Nøgleord
Kontakter
presserådgiver Anna Munck, anmun@kefm.dk, 23 69 10 73
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.5.2025 12:26:04 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer af Ungeklimarådet rådgive og udvikle anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren.
KF25: Fundamentet til klimamålet for 2030 er styrket30.4.2025 12:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Klimastatus og -fremskrivning 2025 viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.
Presseinvitation: Teknisk brief om Klimastatus og -fremskrivning 202525.4.2025 11:54:49 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres til teknisk gennemgang af årets udgivelse om Danmarks udledninger og klimamål. Onsdag 30/4 kl. 11.15 i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Tilmelding via pressekontakt@kefm.dk og husk pressekort.
Presseinvitation til Copenhagen Climate Ministerial 7.-8. maj24.4.2025 14:06:56 CEST | Presseinvitation
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er vært, når ministre og beslutningstagere fra hele verden kommer til Copenhagen Climate Ministerial d. 7. og 8. maj.
Slut med elbranchens brodne kar: Det skal være tryggere for danskerne at købe el3.4.2025 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere har oplevet at blive snydt, når de har skiftet elselskab. Derfor kommer regeringen nu med en række tiltag med blandt andet mulighed for karantæne og bøder - alt sammen for at gøre det både mere trygt og gennemsigtigt for forbrugerne at skifte elselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum