København spiller hovedrollen i ny serie af fotobøger

I 1950’erne var der 770.000 københavnere. Der var kamp om pladsen på gaderne i hovedstaden, hvor sporvognene fik selskab af både biler og cykler. Nye bydele som Bellahøj skød op, og industrielle arbejdspladser prægede byen.
Byen kæmpede sig ud af krigens skygge, og de trange kår fra efterkrigsårene blev med tiden afløst af fest på byens mange restauranter og jazzklubber.
”København – 1950’erne” præsenterer i fotografier og ledsagende tekster den store forandring, byen gennemgik i løbet af årtiet. Byen med industrielt præg var ved at blive tranformeret til den moderne hovedstad, den er i dag.
Bogen inviterer indenfor hos helt almindelige københavnere. Fra børnenes hverdag med leg på gade og i institutioner til ungdomsliv og livet på alderdomshjemmene. Turen går fra Indre by til forstæderne og de gamle landsbyer i udkanten af storbyen.
Også det officielle København med politik og kongehus er med i bogen. 1950’erne er årtiet, hvor grundloven ændres, så Danmarks nuværende Dronning Margrethe 2. kunne arve tronen efter sin far. Mange af de forandringer, der begyndte i 1950’erne har trukket spor helt frem til nutiden.
Etnolog og kulturrådgiver Lene Floris har redigeret bogen og også selv bidraget med tekster. Sammen med de øvrige forfattere og fagfolk har hun gennemgået flere tusind fotografier og udvalgt de bedste. Bogen bygger på ny kulturhistorisk viden og er skrevet af kompetente skribenter, der har stor viden om Københavns udvikling og kultur.
Forlagsredaktør Ole Sohn fortæller, at det har været en glæde at samarbejde med nogle af de førende forskere og formidlere af kulturhistorie om projektet med at fortælle københavnernes historie med fotos som omdrejningspunkt.
Udgivelsen af ”København – 1950’erne” markeres med en reception hos Arnold Busck, Købmagergade, d. 1. november kl. 15.30. Her er alle velkomne til at kigge forbi.
Fakta om bogen:
Titel: København – 1950’erne
Forfatter: Lene Floris (red.)
TURBINE // ISBN: 9788740654899 // 360 sider // Vejl. pris 349,95 kr.
Udkommer 1. november 2019
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Polens vel nok mest kendte litterære klassiker i ny oversættelse ved Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad4.8.2025 09:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Kanelbutikkerne af Bruno Schulz er et af de betydeligste skønlitterære værker fra Polen gennem tiden. Fortællingen om en jødisk families hverdag i en lille by, der desværre lå midt i historiens centrum under Anden Verdenskrig, er med denne udgivelse blevet oversat til dansk for første gang i over 60 år.
Le Prix Goncourt-vindende roman om den algeriske borgerkrig30.7.2025 09:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Kamel Daoud har modtaget Frankrigs fornemmeste pris for romanen Huri. Men det har kostet islam- og systemkritikeren dyrt at fortælle historien om en ung algerisk kvinde, der lever med konsekvenserne af den borgerkrig, der kostede mange liv i 1990’erne.
Hvil i fred – mens du stadig lever9.6.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hvilekuren er den norske læge og forfatter til bestselleren Pulskuren, Torkil Færø, på jagt efter de ting, der kan få hvilepulsen ned, så vi på den lange bane lever bedre, sundere og længere liv.
Strik Astrid Lindgrens eventyrlige verden frem3.6.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Astrid Lindgren har begejstret generationer med sine vidunderlige historier om børn, leg og masser af eventyr. KlompeLOMPE-designerne har ladet sig inspirere af de mange fantastiske historier og karakterer til de strikkeopskrifter, der nu udkommer i Strik fra Astrid Lindgrens verden.
Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut13.5.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum