Varnæs Skoles nye skoleleder bliver 37-årige aabenraaer

- Jeg vidste, at det var den vej, jeg ville gå, da muligheden bød sig. For Varnæs Skole har fået skabt et godt ry som et godt sted at være, og jeg vil gerne være med til at udvikle skolen sammen med både elever, forældre og ansatte.
Sådan lyder det fra Morten Gaardsvig Buchard, der 1. december bliver Varnæs Skoles nye skoleleder.
37-årige Morten Gaardsvig Buchard er opvokset i Aabenraa, hvor han også i dag bor med sin kone og to sønner. Han kommer med erfaring fra en række skoler i Aabenraa Kommune, senest som afdelingsleder på Fjordskolen, hvor han har været i 3,5 år.
- Elever, forældre og ansatte kan forvente, at jeg altid står til rådighed, da jeg ved, at det er vigtigt for at skabe den gode relation. Jeg er meget dialogskabende og samarbejdende, og jeg ser frem til, at vi i fællesskab fortsat skal være med at drive en god skole, som Varnæs Skole er, siger Morten Gaardsvig Buchard, der har arbejdet inden for skolevæsenet siden 2008.
Der var i alt 14 ansøgere til stillingen som den nye skoleleder på Varnæs Skole, og det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte Morten Gaardsvig Buchard som ny skoleleder.
- Morten kommer med et drive og de rette kompetencer til stillingen, derfor var vi ikke i tvivl om i ansættelsesudvalget, at det skulle være ham, så Varnæs Skole kan fortsætte den positive udvikling og fortsat være et godt sted at være elev samt at arbejde, siger Chriss Mailandt-Poulsen, direktør for Børn og Skole.
Kontakter
Direktør for Børn og Skole i Aabenraa Kommune, Chriss Mailandt-Poulsen, tlf.: 28 99 32 12; e-mail: cep@aabenraa.dk
Ny skoleleder Varnæs Skole, Morten Gaardsvig Buchard, tlf.: 51 51 12 14; e-mail: mgb@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 73 76 69 96; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
World’s first large-scale Power-to-X plant inaugurated in Aabenraa14.5.2025 12:53:23 CEST | Pressemeddelelse
With the inauguration of the world’s largest Power-to-X (PtX) facility in Kassø, Aabenraa Municipality is demonstrating its leading role in the green transition — creating the processes and frameworks that green investors need to succeed.
Verdens første storskala PtX-anlæg er indviet i Aabenraa Kommune14.5.2025 09:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Med indvielsen af verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø viser Aabenraa Kommune, at man går forrest i den grønne omstilling og skaber de processer og rammer, som grønne investorer har brug for.
Nyt Kystvandråd skal styrke miljøtilstanden i Aabenraa Fjord13.5.2025 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Støtte på op til 5 mio. kr. skal danne grundlag for et stærkt lokalt samarbejde om forbedring af vandmiljøet.
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum