AAU-professor får international pris for forskning i smart grid-kommunikation og 5G

IEEE, verdens største sammenslutning af tekniske professionelle, har tildelt AAU-professor Petar Popovski den såkaldte Technical Achievement Award for hans banebrydende bidrag til trådløse 5G-systemer og deres anvendelser i intelligente elsystemer (smart grids). Prisen blev overrakt på årets IEEE SmartGridComm 2019, der netop har fundet sted i Beijing.
Ultrapålidelig kommunikation
Prisen er bl.a. en anerkendelse af Petar Popovskis store bidrag til forskningen inden for utrapålidelig kommunikation med lav latenstid (URLLC) – et område, som han har arbejdet med siden 2014. URLLC anvendes for eksempel i intelligente elsystemer, der skal sikre en bedre udnyttelse af vedvarende energikilder, i industrielle netværk, der er fundament til digital produktion i Industri 4.0, og inden for kritisk kommunikation til fx beredskab.
Peter Popovski glæder sig over den påskyndelse, hans forskerkolleger i IEEE viser ham med prisen.
− Prisen betyder meget for mig, fordi den kommer fra fagfælleskabet inden for smart grid-kommunikation og 5G. Kritik og anerkendelse fra kolleger i hele verden vejer altid tungest forskningsmæssigt. Jeg er særligt glad for opmærksomheden for mine tidlige bidrag inden for URLLC, som i vide kredse anses for at være den mest nyskabende bestanddel af 5G.
Tæt samarbejde med internationale virksomheder og universiteter
Peter Popovski står i spidsen for forskningssektionen Connectivity på AAU, som arbejder med forskellige aspekter af forbindelser med 5G og trådløse forbindelser, der kommer endnu længere ude i fremtiden, IoT, kommunikation i blockchain-baserede systemer, satellitkommunikation osv. Sektionen arbejder med førende universiteter over hele verden samt med en række virksomheder som fx Bosch, Huawei, Keysight, Kamstrup, Ericsson.
Fakta
IEEE(Institute of Electrical and Electronics Engineers) er en international nonprofitorganisation til fremme af teknologi med relation til elektricitet i meget bred forstand. Den har mere end 360.000 medlemmer i omkring 175 lande. https://www.ieee.org og https://www.comsoc.org.
Prisen er den tredje, Petar Popovski modtager fra IEEE, for sin forskning inden for 5G-systemer. Han har tidligere modtaget 2016 IEEE Fred W. Ellersick Prize and 2018 IEEE Stephen O. Rice Prize.
SmartGridComm 2018 blev afholdt I Aalborg med Petar Popovski som formand.
Kontakter
Petar Popovski, professor Institut for Elektroniske Systemer, AAU, petarp@es.aau.dk, +45 21947873
Nelly Sander, presseansvarlig, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, nsa@adm.aau.dk, +45 9940 2018
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
Dansk forskning i droner og AI bliver nu opskaleret26.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Droner uden GPS-styring, 3D-print af militærudstyr, satellit-overvågning af Arktis fra rummet, udvikling af AI-styret cybersikkerhed og mange andre opfindelser. Det går pengene til, når Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) for andet år i træk fordeler 32 millioner kroner til danske forskere og udviklere.
Aalborg Universitet fortsat et top 10 universitet i verden24.6.2025 10:37:31 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) er stadig blandt de allerbedste universiteter, når det kommer til at levere på FN’s verdensmål. I en ny international undersøgelse lander AAU på en 9. plads blandt tusindvis af universiteter.
Ekspertens fem råd til at være en god turist24.6.2025 09:52:20 CEST | Pressemeddelelse
Nej tak til turister. Flere steder vokser modstanden mod turister. Her får du ekspertens fem gode råd, der gør din ferie bedre for både dig selv og de lokale.
Du sagde nej til insekter, men hvad med græs?23.6.2025 09:32:15 CEST | Pressemeddelelse
Indenfor få år kan protein udvundet fra almindeligt kløvergræs være en hovedingrediens i en lang række almindelige fødevarer som f.eks. is, yoghurt og proteindrikke. Forskere på AAU har længe arbejdet på at trække de rene proteinstrenge ud af græsset, og nu er det lykkes at fjerne både smag og farve fra udtrækket. Dermed er vejen banet for en egentlig fødevareproduktion baseret på græs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum