BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO etablerer Danmarks største og førende afdeling for toldrådgivning – Toldkonsulenterne I/S bliver en del af BDO

Del
Rådgivningsvirksomheden Toldkonsulenterne I/S bliver pr. 1. januar 2020 lagt sammen med det landsdækkende rådgivnings- og revisionshus BDO. Det sker som følge af, at begge virksomheder ser et stort potentiale i at forene rådgivningskræfterne på toldområdet. Sammenlægningen betyder samtidig, at BDO’s toldafdeling bliver Danmarks største og førende inden for toldrådgivning.

Toldkonsulenterne rådgiver i dag de danske virksomheder om toldpraksis og sigter mod at forny og forenkle de komplicerede toldprocedurer. De skaber overblik på toldområdet og sikrer, at virksomhederne overholder deres toldforpligtelser. Det vil specialisterne fra Toldkonsulenterne I/S fortsætte med i de nye rammer hos BDO.

”Vi har længe søgt at få tilknyttet de rette specialister på toldområdet. Vi ser derfor rigtig meget frem til at byde Toldkonsulenterne I/S og deres ekspertise velkommen i BDO så vi dermed skaber Danmarks største og førende toldrådgivningsafdeling. Vi arbejder altid for at sikre vores kunder den bedste rådgivning og at blive det naturlige valg for dem. Og jeg er sikker på, at vi med Toldkonsulenterne I/S får tilknyttet en kapacitet på toldområdet, som vil komme såvel kunder som BDO-kolleger til gode,” fortæller Sten Kristensen, Partner og Momschef hos BDO.

En del af noget større

BDO er i dag den fjerde største rådgivnings- og revisionsvirksomhed i Danmark, og for ejerne af Toldkonsulenterne I/S har det især været udsigten til at blive en del af noget større, som har været tillokkende.

”Hos BDO får vi lov at fortsætte med at gøre det, vi er bedst til; at tilbyde specialiseret toldrådgivning til de danske virksomheder. Sammenlægningen tillægger vores rådgivning en helt ny dimension, da både vi og vores kunder får mulighed for at trække på BDO’s Internationale netværk og specialviden inden for andre områder,” fortæller direktører og ejere hos Toldkonsulenterne I/S Hanne Lynge Hass og Lonnie Vegeberg, og fortsætter:

”Vi har hos BDO fundet et sted, hvor vi trygt kan videreføre og videreudvikle vores toldrådgivning. Et sted, der bygger på de samme værdier, som har ført vores rådgivningsvirksomhed frem. Vi glæder os derfor rigtig meget til at byde nuværende og kommende kunder velkomne i et nyt og endnu stærkere fagligt setup.”

Toldkonsulenterne I/S består i dag af seks erfarne specialister. De vil alle sammen rykke ind på BDO’s kontor i centrum af København, når sammenlægningen træder i kraft ved årsskiftet.

Nøgleord

Kontakter

Information om BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Kystvejen 29
8000 Aarhus C

89 30 78 00https://www.bdo.dk/

Følg pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye