Hospitalsklovne får nyt skud energi

At styrke indlagte børns livsglæde og livsmod. Det er, hvad Danske Hospitalsklovne arbejder for, og nu får klovnene ekstra økonomisk hjælp med på vejen.
Danske Hospitalsklovne har udvidet sin sponsoraftale med energiselskabet OK, så bilister nu kan støtte klovnene med et endnu højere beløb, når der tankes hos OK. Og det vækker glæde hos hospitalsklovnene.
”Vi er utroligt taknemmelige for, at OK og OKs kunder har støttet vores arbejde gennem de seneste syv år. Donationerne har været med til sikre klovnetimer på landets børneafdelinger, så vores klovne har kunnet gøre en forskel for indlagte børn og deres familier,” udtaler Kenneth Øhrberg, direktør i Danske Hospitalsklovne.
Koster ikke ekstra at tanke
Aftalen er simpel. Man kan støtte Danske Hospitalsklovne med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Danske Hospitalsklovnes sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.
Klovnene får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og som noget helt nyt kan man støtte med yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan bilister støtte Danske Hospitalsklovne med i alt 15 øre for hver liter brændstof.
Lokale aktiviteter er OK
OK har gennem mange år støttet det lokale, danske foreningsliv. Støtten går til forskellige foreninger, lige fra sportsklubber til spejdere og mange andre, som tager ansvar og gør en forskel i nærmiljøet. OK støtter foreningslivet, fordi virksomhedens tankstationer mange steder spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor har det altid virket naturligt for OK at støtte den frivillige indsats og sammenholdet i foreningerne.
”Lige nu har mere end 1700 forskellige foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode projekter og initiativer og er med til at gøre en forskel og løfte det store arbejde, som mange ildsjæle udfører i lokalsamfundet,” siger Steffen Toft Spiele, CSR-ansvarlig i OK.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikationsmedarbejder Benedikte Clausen på besc@ok.dk
Billeder

Information om OK
Fakta om OK og sponsoratet:
- OK er et dansk andelsselskab, ejet af cirka 12.000 kunder og forhandlere
- OK forsyner boligejere, landbrug og erhvervsliv med olie, brændstof, naturgas, varmepumper, solceller, el, mobiltelefoni og forsikringer
- OK støtter sammen med de lokale OK-forhandlere omkring 1.700 klubber og foreninger over hele landet. Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i SOS Børnebyerne samt Dansk Handicap Idræts-Forbund
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elpriserne vender: Nu får du mest strøm for pengene om natten28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Disse dage markerer et vendepunkt for hvornår på døgnet, der er flest billige kilowatttimer. Nu er det ikke længere i dagtimerne, men om natten, at der er penge at spare på tøjvask eller opladning af elbilen.
Stiller store krav til ladenetværket: Vi runder halv million elbiler i oktober24.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af denne måned kører elbil nr. 500.000 ud på de danske veje. Lægger man 130.000 hybridbiler oveni, stiller elbilsvæksten store krav til ladeinfrastrukturen i Danmark. Trods tempoet er vi dog ikke langt fra EU-anbefaling.
Kulden koster rækkevidde: Sådan kører du effektivt og sparer penge15.10.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv. Det er også en rigtig god idé, for lige om lidt kommer kulden, og det har stor betydning for elbilens rækkevidde. Disse tips skaffer dig flere kilometer i elbilen.
Gør din bolig vinterklar og skær ned på regningen8.10.2025 10:48:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinteren banker på døren, men med den rette forberedelse kan du undgå, at varmeregningen skyder i vejret. Her får du en række tips, der hjælper dig med at udnytte varmen og undgå energispild.
Nye ladeparker står klar i Kliplev og Ragebøl29.9.2025 08:30:39 CEST | Pressemeddelelse
OK har nu sat strøm til to nye ladeparker i Kliplev og Ragebøl med plads til, at 12 biler kan lynlade på samme tid. Det giver bilister med elbil flere muligheder for opladning i det sønderjyske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
