Fritids- og ungdomsklubber er et helle for børn og unge i udsatte boligområder

Selv om mange børn og unge fra udsatte boligområder klarer sig godt både i skolen og i livet, så er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan flere i områderne også vokser op i udsatte positioner og er i risiko for sociale eksklusionsprocesser. Det er børn og unge, der har rigtig svært ved at klare sig godt i skolen, som har vanskeligt ved at komme til at deltage i fritidsaktiviteter og med at få et fritidsjob, der giver dem mulighed for at tjene deres egne penge.

Der er også mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i disse boligområder, og nogle af børnene og de unge har forældre, der står helt uden for arbejdsmarkedet, er fattige, og som måske heller ikke har nogen uddannelse og har svært ved at tale det danske sprog.

”Det er i det felt, at fritids- og ungdomsklubberne træder ind for at varetage en meget bred palet af forskellige indsatser til børnene og de unge”, siger lektor Kirsten Elisa Petersen fra DPU, Aarhus Universitet, der netop har afsluttet et stort forskningsprojekt om fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unge i udsatte boligområder. Undersøgelsen er gennemført i tre udsatte boligområder i forskellige dele af Danmark.

Klubben er bindeled

Man har i mange år vidst, at fritids- og ungdomsklubber kan have en positiv betydning for børn og unge i udsatte boligområder. Særligt den internationale forskning har peget på vigtige resultater som mindre kriminalitet, og at flere børn fastholdes i deres skolegang og siden kommer videre i uddannelse eller arbejde i områder, hvor man har gode klubtilbud.

Der har, indtil den nye undersøgelse blev offentliggjort, dog kun været relativt få danske undersøgelser, som på tværs af boligområder har kortlagt, hvilke indsatser klubberne iværksætter, og hvordan de unge oplever dem.

”Klubpædagogerne har et fagligt stærkt fokus på, hvordan de kan hjælpe de unge til at få et fællesskab væk fra gaden og fra kriminalitet, styrke deres selvværd og sikre, at de får nogle brede kompetencer, så de kan klare sig bedre i samfundet”, siger Kirsten Elisa Petersen og tilføjer, at klubberne i de udsatte boligområder, der har deltaget i forskningsprojektet, derfor har et dobbeltspor.

”De laver alt det, vi forbinder med traditionel fritids- og klubpædagogik, med aktiviteter som sport, musik, computer og generelle børne -og ungdomsfællesskaber. Men så gør de også en masse andre målrettede indsatser for de enkelte børn og unge. Det kan f.eks. være hjælp til at finde et fritidsjob eller, hvis en af de unge er meget glad for at spille fodbold, så at hjælpe den unge med at blive integreret i en rigtig fodboldklub uden for boligområdet.”

Fritids- og ungdomsklubberne er altså et bindeled til den omgivende verden udenfor for de børn og unge, hvis forældre måske ikke har viden om eller penge til deres børns deltagelse i det almindelige foreningsliv og muligvis ikke engang har adgang til en computer i hjemmet. Det kan også være i form af fælles ture eller deltagelse i kulturelle aktiviteter uden for området for at få børnene og de unge inkluderet i det omgivende samfund. Men samtidig er fritids- og ungdomsklubberne dybt forankret i deres lokalområder, hvor de eksempelvis både varetager opgaver, som hjælper de unge til at få fritidsjob i samarbejde med lokale virksomheder, mens de gennem lektiecafeer giver den faglige støtte til børn og unges skolegang og samtidig arbejder meget på at fastholde børnene og de unge i skolen.

Gode relationer til pædagoger virker

Enkelte medarbejdere fungerer samtidig ofte som både en slags uddannelsesvejledere og socialrådgivere for de unge, og de skal kunne arbejde helt ind i hjemmet. Nogle varetager ligefrem opsøgende socialt arbejde over for de unges familier og taler med forældrene om børnenes og de unges kompetencer og ressourcer.

Især fritidsklubberne for de yngste inddrager også forældrene i aktiviteterne gennem forældrenetværk og rum, hvor de kan mødes og være en del af aktiviteterne.

”Den lokale forankring af klubberne ser ud til at være afgørende. Nogle af børnene og de unge er i udgangspunktet tilsyneladende ikke særlig mobile. De bevæger sig ikke af egen drift uden for deres lokalområder. Samtidig er det nødvendigt at klubbernes ledere og medarbejdere har et dybt kendskab til de boligområder, klubberne fysisk befinder sig i, og til de udfordringer, som nogle af børnene og deres familier står med”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Gode relationer mellem pædagogerne og klubbernes børn og unge er således en af de afgørende forudsætninger i de udsatte boligområder, og der er mange ildsjæle blandt ledere og medarbejdere.

”International forskning peger på, at det er aktiviteterne, der trækker de unge ind, men det er relationerne, som får dem til at blive. De unge, der har deltaget i undersøgelsen, peger også selv på betydningen af gode og respektfulde forhold til pædagogerne og lægger meget vægt på oplevelsen af at blive mødt og set og have muligheden for at være sammen med voksne”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Det er således ikke kun et spørgsmål om gode fysiske faciliteter, men det kræver en pædagogisk faglighed på et højt niveau og et menneskeligt overskud til at møde og rumme de unge med de komplekse udfordringer, nogle af dem har.

”Man har pædagogiske ambitioner om at kunne rumme og inkludere alle børn. En af lederne sagde at ’hvis man er blevet smidt ud skolen, så bliver man ikke også smidt ud hos os. Heller ikke selv om man opfører sig heftigt, for man skal ikke have en dobbeltstraf’”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Et helle uden kriminalitet

De unge beskriver selv klubberne som et sted, hvor de kan finde fællesskaber, der er fri for kriminalitet, og Kirsten Elisa Petersen peger på, at hvis ikke der er gode lokale klubtilbud, så ser det ud til at blive meget sværere for nogle af de unge at holde sig uden for de bandegrupperinger, der befinder sig i nogle af lokalområderne. Især hvis børnene og de unge i forvejen mangler venskaber og fritidsaktiviteter og oplever at have problemer i skolen og fritidslivet.

”De unge beskriver selv, hvordan tilstedeværelsen af gadebander og kriminalitet kan være en del af at vokse op i de udsatte boligområder. En af pædagogerne under mit feltarbejde i en institution i et meget udfordret boligområde sagde det meget skarpt: ’du skal vide, at hver eneste dreng her skal træffe et valg, om de vil ind i bandekriminalitet eller ej’”, siger Kirsten Elisa Petersen og fortsætter:

”Men det valg er ikke risikofrit for børnene og de unge. At fravælge kriminaliteten og bandemiljøet kan have den konsekvens, at man bliver presset og jagtet, og at ens familie bliver truet i lokalområdet. Det er her, klubberne ser ud til at tilbyde et fællesskab, hvor der ikke er kriminalitet. De unge fremhæver selv, at det er et kriminalitetsfrit helle at være i klubberne, og det er de glade for.”

Kirsten Elisa Petersen understreger, at det i en forebyggende sammenhæng er afgørende, at klubberne ikke alene befinder sig rent fysisk i boligområderne, men at de også er åbne og tilgængelige for børnene og de unge ugen igennem. Ikke mindst om aftenen fredage, lørdage og søndage, hvor det eneste alternativ for nogle af børnene og de unge ellers kan risikere at blive gadernes fællesskaber.

Yderligere information

Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder er skrevet af Kirsten Elisa Petersen, Lotte Hedegaard Sørensen, Trine Elisabeth Møbius Sørensen og Lars Ladefoged.

• Download hele rapporten

Undersøgelsen er gennemført ved DPU, Aarhus Universitet med støtte fra BUPLs forskningsfond.