OutCom A/SOutCom A/S

Markant plastic reduktion hos et af verdens største skønhedsbrands

Del
Dove skifter til 100% genanvendte plastflasker, plastfri emballager og refill deodoranter

Dove har netop offentliggjort nye initiativer som en del af sit 2025 mål om at reducere plastaffald. Resultatet vil være en årlig reduktion af mere end 20.500 ton jomfru-plast, som skal sikres via:

  • Et skift til plastfri emballage på Doves mest kendte produkt - Dove Beauty Bar
  • Lancering af 100% genanvendte plastflasker til en lang række produkter
  • Introduktion af et ny genopfyldeligt deodorant-format, der reducerer plastforbruget markant   

Dove, et af de største skønhedsmærker i verden, annoncerer i dag nye, markante initiativer og resultat-mål, der skal fremskynde den globale skønhedsindustris indsats for at tackle plastaffald.

Med en af de mest omfattende planer for plast-reduktion inden for skønhedsindustrien vil Dove skabe en vedvarende, massiv påvirkning, som reducerer brugen af ​​jomfru-plast med mere end 20.500 ton om året. Doves besparelse svarer til, at man sætter en række af plastflasker, der når  2,7 gange rundt om jorden.(*)

Plastaffald er en af de største, globale miljø- og sundhedsrelaterede problematikker. En problematik, der drives af en lineær forbrugsmodel til engangsbrug.

Dove ønsker at være en aktiv spiller ift. at skabe en cirkulær plastøkonomi, hvor plast genbruges og genanvendes. Derfor accelererer Dove nu sin indsats med det gloable program: NO|BETTER|LESS plastic:

1. NO PLASTIC: Dove vil bane vejen for resten af ​​sektoren med innovationer, der eliminerer brugen af ​​plast, hvor det er muligt, ved at bruge alternative materialer og nye emballageformater. Næste år vil emballagen til Doves ikoniske skønheds-bar være plastfri. (**) Og man arbejder desuden på at gøre den ydre indpakning af multi-pakker plastfri.

2. BETTER PLASTIC: Dove har besluttet at investere i mere bæredygtige materialer, der skal reducere brugen af ​​jomfru-plast og dermed støtte udviklingen af ​​en cirkulær økonomi for plast.

Blandt indsatsområderne er dagens meddelelse om, at Dove ved udgangen af 2019 vil lancere nye 100%

flasker af genbrugsplast (PCR), hvor det er teknisk muligt, i Nordamerika og Europa – og på tværs af alle kategorier (Dove, Dove Men + Care). (***) Dove fortsætter med at søge efter løsninger, på områder hvor genanvendt plast ikke i øjeblikket er teknisk gennemførligt, herunder  hætter og pumper.

(*) Ækvivalensstallet for mængden af ​​jomfru-plast flasker, som Dove sparer, beregnes på grundlag af Dove 16 FL.OZ / 473 ml flasker.

(**) Produktionstimingen afventer resultaterne af udviklingstest.

(***) Der er kun få undtagelser i hele porteføljen, der ikke er 100% genanvendte flasker, og planen er at opnå 100% meget snart. Disse undtagelser er:

• I EU vil Dove-flasker med MuCell-teknologi have 97% genanvendt plastindhold ved årets udgang. Men her har vi været  nødt til at udsætte implementeringen til 3. kvartal 2020, da der ikke er tilstrækkelig pålidelig, genvundet polypropylen af ​​god kvalitet til at muliggøre 100% anvendelse.

• Selvskummende og flydende håndvaskformater i NA vil have 78% genanvendt plast. Vi fortsætter med at udforske mulighederne for at flytte disse produkter til 100%

3. LESS PLASTIC: Dove vil udnytte teknologien bag de nye genanvendelige, genopfyldelige, deodorant-sticks i rustfrit stålformat: minim ™. Denne teknologi minimerer affaldet ved radikalt at reducere den nødvendige plastmængde. Lanceringsdatoen er endnu ikke bekræftet, men arbejdet er godt i gang. minim ™ testes som en del af LOOP ™ platform initiativet. Det første ”direkte-til forbruger-shopping-system” af sin art, som skaber minimalt affald.


Sander Defruyt, ansvarlig for New Plastics Economy hos Ellen MacArthur Foundation, siger: ”Bedre genanvendelse alene vil ikke løse de plastproblemer, vi står overfor i dag. Vi skal adressere plastaffald ved kilden. Vi skal fjerne de plastic-artikler, som vi ikke har brug for og innovere dem, vi har brug for, så alle er genbrugelige, genanvendelige eller komposterbare. Og vi skal cirkulere alle dem, vi bruger ved at genbruge dem, eller genanvende dem til nye produkter og emballage. Der er behov for handling nu og parallelt på alle disse fronter. Derfor glæder vi os over Doves udmelding. Doves brug af jomfru-plast vil blive betydeligt reduceret og Dove hjælper bidrager til at fremskynde den globale overgang til en cirkulær økonomi for plast”.

Doves tiltag er del af Unilevers nyligt annoncerede mål på plast-området:
• At halvere brugen af ​​jomfru-plast ved at reducere den absolutte brug af plastemballage med mere end 100.000 ton og fremskynde brugen af ​​genanvendt plast.
• At hjælpe med at indsamle og forarbejde mere plastemballage, end virksomheden sælger.


De nye tiltag bygger også videre på Unilevers og Doves lange historie med branche-førende  indsatser for plast-alternativer. Disse omfatter, at Unilever er blevet en central aktør i Ellen

MacArthur Foundation's nye plastic økonomi initiativ - og at Dove har beskåret sit forbrug af jomfru-plast med mere end 10.000 ton i det sidste årti .


Marcela Melero, Dove Global Skin Cleansing Vice President, forklarer: ”Hos Dove tror vi på skønhedspleje, der kan og vil gøre mere -  både for vores forbrugere og vores planet. Vi er meget opsatte på at være et af de varemærker, der får størst indflydelse på reduktion af plastaffald. Vi ved, at vi ikke er perfekte, men vi har ikke råd til at vente. Vi arbejder for at få den størst mulige positive effekt, hurtigst muligt - og for at hjælpe andre til at gøre det samme.”


Gennem en kombination af alternative emballagematerialer, genanvendt plast efter behov og investering i genopfyldningsteknologi driver Dove bevægelsen for at skabe en ny værdi for plast og reducere varemærkets egen produktion af ​​plastemballage


• Deodorantpakker er hovedsageligt fremstillet af polypropylen. Der er i øjeblikket ikke nok pålidelig, genvundet polypropylen af ​​god kvalitet til at muliggøre 100% anvendelse. Så vi er startet med så meget genanvendt plastic, som vi kan indarbejde, uden at have negativ indflydelse på pakningens funktionelle egenskaber. Procentdelen af ​​genanvendt plast adskiller sig afhængigt af strukturer (for eksempel sticks kontra roll-ons) og emballagefarver.


• Der findes stadig visse typer flasker med farvede vignetter i vores hårsortiment i NA og EU, hvor der endnu ikke findes nogen teknisk løsning, men her udforsker vi løsningsmulighederne.

Dove evaluerer i øjeblikket løsninger til udskiftning af eksisterende pumper og hætter med 100% genanvendte materialer som en del af den anden fase af dette initiativ. På nuværende tidspunkt gælder løftet om 100% genanvendt plast kun selve flasken.

Richard Slater, Unilever Chief R & D Officer kommenterer: ”Hos Dove er vi stolte over at have mere end 100 initiativer i gang på globalt plan - dedikeret til at tackle plastaffald. Men som et af de største skønhedsmærker i verden har vi et ansvar for at fremskynde vores arbejde yderligere”.

”Dagens annoncering er et vigtigt skridt i vores arbejde med at transformere, hvordan vi producerer, bruger og bortskaffer plastemballage. Vores mål er at motivere og drive den globale genvindingsindustri til at indsamle mere affaldsplastic og stille mere genanvendt plast til rådighed.''

Dove har forpligtet sig til at gå forrest i kampen mod plastaffald og til at katalysere forandringer inden for og uden for industrien. Gennem disse initiativer opfordrer Dove til en samlet, hurtig

indsats for at hjælpe med at løse verdens plastproblem - og dermed få både erhvervslivet og forbrugerne til at arbejde imod plastaffald.

For mere information, kontakt Sandhya Forselius, Media Relations Manager, Unilever Nordics

Sandhya.Forselius@unilever.com eller +46 70 9737173

Instagram: @dove Twitter: @dove #CareThatGoesFyond #PlasticFree #FightPlastic #Sustliving

Om Dove

Dove startede sit liv i 1957 i USA med lanceringen af ​​produktet Beauty Bar med sin patenterede blanding af milde rensemidler og ¼ fugtighedscreme. Og det er resultater og ikke løfter, der har gjort det muligt for Dove at vokse fra en Beauty Bar til et af verdens mest elskede skønhedsmærker.

Kvinder har altid været vores inspiration, og det har altid været vores mål at yde den bedst tænkelige pleje til alle kvinder og til at hylde ægte skønhed i vores reklamer. Dove mener, at alle har ret til skønhed.  Denne skønhed skal være en kilde til selvværd og ikke angst. Doves mission er at inspirere alle kvinder til at udvikle et positivt forhold til den måde, de ser ud på og til at realisere deres personlige potentiale for skønhed.

I 60 år har Dove sat sig for at udvide den snævre definition af skønhed. Med 'Dove Real Beauty Pledge' lover Dove at:

1. Skildre kvinder med ærlighed, mangfoldighed og respekt. Vi viser kvinder i forskellige aldre, størrelser, etniske grupper, hårfarve, type og stil.

2. Fremstille kvinder, som de er i det virkelige liv, med nul digital forvrængning og godkendelse af alle billeder af de kvinder, som vi viser.

3. Hjælpe unge med at opbygge kropstillid og selvværd gennem Dove-selvværdsprojektet, verdens  største uddannelsesprojekt med fokus på selvværd.

Om Unilever

Unilever er en af verdens førende leverandører af Beauty & Personal Care, Home Care og Foods & Refreshment produkter med salg i over 190 lande og kontakt med 2.5 milliarder forbrugere om dagen. Virksomheden har 155.000 ansatte og genererede et salg på 51 milliarder euro i 2018. Over halvdelen (60%) af virksomhedens fodaftryk er i udviklings- og vækstmarkeder. Unilever har flere end 400 mærker, som bruges i hjem overalt i verden, herunder Dove, Knorr, Dirt is Good, Rexona, Hellmann´s, Lipton, Wall's, Lux, Magnum, Axe, Sunsilk og Surf.

Unilevers Sustainable Living Plan (USLP) understøtter virksomhedens strategi og forpligter sig til:

  • At hjælpe mere end en milliard mennesker med at tage skridt til at forbedre deres helbred og trivsel inden 2020
  • At halvere virksomhedens produkters miljøpåvirkning inden 2030
  • At forbedre millioner af menneskers levebrød inden 2020

USLP skaber værdi ved at skabe vækst og tillid, eliminere omkostninger og reducere risici. Virksomhedens bæredygtige mærker vokser 69% hurtigere end resten af ​​virksomheden sammenlignet med 46% i 2017.

Siden 2010 har vi gennem Unilever Sustainable Living Plan taget initiativer, der skal hjælpe mere end 1 mia. mennesker med at forbedre deres helbred og trivsel, halvere virksomhedens produkters miljøpåvirkning og forbedre millioner af menneskers levebrød – samtidig med, at vi vækster vores forretning.

Vi har allerede gjort væsentlige fremskridt og fortsætter med at udvide vores ambitioner. Nyligt har vi forpligtet os til at sikre, at 100% af vores plastic emballager vil være fuldt genbrugelige, genanvendelige eller komposterbare inden 2025. Der er stadig lang vej at gå, men vi er stolte over, at vi i 2018 er blevet rangeret som branchens nr. 1 i Dow Jones Sustainability Index og som den højest placerede virksomhed i  GlobeScan/SustainAbility Global Corporate Sustainability Leaders Survey for 8. år i træk. 

For mere information om Unilever og virksomhedens varemærker, se www.unilever.com

For mere information om USLP: www.unilever.com/sustainable-living/ 

Billeder

Information om OutCom A/S

OutCom A/S
Strandvejen 100
2900 Hellerup

4030 9910

Følg pressemeddelelser fra OutCom A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OutCom A/S

Mange ældre søger nye boligformer: Nyt senior bofællesskab med 22 huse i den smukkeste natur ved Jægerspris Bugt10.10.2019 12:19:05 CEST | Pressemeddelelse

Plantagehusene er et spændende nyt boligprojekt med 22 smukke træhuse for aktive seniorer, som ønsker fællesskab og mulighed for et væld af aktiviteter i naturskønne omgivelser i fjord-landet. De individuelle og funktionelle huse er udstyret med de lækreste detaljer både inde og ude – og har adgang til et væld af fællesfaciliteter plus egen vicevært, som tager sig af alt det praktiske. Projektet er klar til indflytning den 31. december 2020.

Planet Koncernen: Fyrtårnet i den danske branche for fritidshuse og feriebyer præsenterer igen nyt rekordregnskab med vækst på 33 pct.11.4.2019 13:11:06 CEST | Pressemeddelelse

I 2017 håbede Planet Koncernens ledelse at kunne nå en omsætning på en halv milliard DKK og en pæn bundlinje. 2018 har sprængt alle disse forventninger – idet Koncernens omsætning i 2018 er vokset med 33 pct. - fra DKK 479 mio. i 2017 til DKK 636 mio. i 2018. Selskabets overskud før skat (EBIT) er vokset til DKK 89,9 mio. mod DKK 63,1 mio. i 2017 - og resultatet efter skat er DKK 62,9 mio. mod DKK 40,4 mio. i 2017. Årsrapporten for 2018 viser således fremgang på alle parametre.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye