Kommune kan handle lokalt i ny virksomhedsportal
”Det forpligtende samarbejde mellem virksomheder og kommune i Furesø Kommunes erhvervskontaktudvalg kaster jævnligt nye resultater af sig. Formålet med samarbejdet er jo, at vi finder løsninger, der kommer både det lokale erhvervsliv og kommunen til gavn. Det mener jeg, vi har fundet formlen på med samarbejdet om webportalen Comdia,” siger Steen Vinderslev, kommunaldirektør i Furesø Kommune.
Erhvervslivet har i blandt andet Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse efterspurgt, at flere opgaver bliver løst af lokale leverandører, eller at de lokale virksomheder i det mindste kommer i betragtning til at byde på opgaverne. Det giver Comdia-systemet mulighed for.
Systemet er ikke blot en telefonbog over lokale leverandører inden for et hav af forskellige brancher, men illustrerer samtidig, hvor stor en andel af ordrerne, der går til lokale leverandører og hvilke aktuelle indkøb, kommunen står foran.
Gennemsigtigheden alene vil være en stor hjælp for virksomhederne, fortæller Jesper Glyb, direktør i Hareskov Elektric.
”Kommunen er naturligvis underlagt nogle regler, hvor den ikke kan foretrække lokale virksomheder frem for andre. Men med den nye platform bliver det synligt, hvor vi har mulighed for at byde ind, og hvordan man gør det. Mange håndværksvirksomheder har fået oprettet sig på listen, og nu bliver der altså åbnet for, at leverandører af varer og tjenesteydelser kan registrere sig i portalen. Det kan vi kun opfordre til, at virksomhederne i Furesø benytter sig af,” siger han.
Du finder Comdia-portalen via erhvervssektionen på furesoe.dk/erhverv, hvor du også kan se de aktuelle udbud i kommunen.
Kontakter
- Steen Vinderslev, kommunaldirektør i Furesø Kommune, tlf. 7216 5100, mail: steen.Vinderslev@furesoe.dk
- Jesper Glyb, Hareskov Elektric Tlf.: 4448 4801, mail: jeg@hareskov-elektric.dk
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Udvalget for Ældre og Sundhed om ældreområdet7.8.2025 09:09:46 CEST | Pressemeddelelse
Som medlemmer af Ældre og Sundhedsudvalget er vi meget berørte over den seneste tids artikler om hændelser på Lillevang Plejecenter. Vi anerkender til fulde familiernes oplevelser af, at deres forventninger til plejehjemmet ikke er opfyldt. Vi har bedt forvaltningen om at gennemgå de fejl, der er sket, og gøre alt for at tage lære og undgå gentagelse. Borgerne og deres pårørende skal være trygge ved ældreplejen i Furesø. Derfor har vi også bedt forvaltningen om her og nu at prioritere ekstra midler til at forbedre indsatsen. Konkret foreslår vi, at vi afsætter ressourcer til flere sundhedsfaglige medarbejdere primært på vores plejehjem, så vi målrettet kan arbejde med at løfte kvaliteten. Vi vil også foreslå byrådet, at vi afsætter en pulje til kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Vores dygtige medarbejdere skal have bedre redskaber til at løse de komplekse opgaver, de står overfor. Antallet af beboere med demens stiger, og medarbejderne skal have den nødvendige kompeten
Mød borgmesteren6.8.2025 15:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes borgmester Ole Bondo Christensen tager i de kommende måneder på rundtur i kommunen for at møde borgerne, høre om lokale udfordringer og drøfte kommunens fremtidige udvikling.
Liv, fællesskab og handel skal sikres på Værløse Bymidte10.7.2025 10:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vil fremtidssikre Værløse Bymidte: Udkastet til en ny rammelokalplan, der nu er sendt i høring, skal sikre, at den kommende udvikling udføres med fokus på kvalitet og helhed.
Ny ældrelov: En mere personlig og sammenhængende pleje8.7.2025 09:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. Fremover planlægges hjælpen til Furesøs ældre borgere ud fra deres hverdag og behov, de vil blive mødt af velkendte ansigter i faste teams, og så vil indsatsen altid søge at gøre den ældre borgere så selvhjulpen som mulig.
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum