Her er de nominerede til Årets Leder 2019
11.10.2019 07:00:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Kandidaterne til dette års leder er nu klar, og den 28. november vil en af de fem nominerede modtage prisen Årets Leder 2019 på konferencen Ledelsens Dag i København.
I finalefeltet er prominente ledere fra fem meget forskellige brancher. Her finder vi topchef Mads Nipper, som de seneste fem år har stået i front for pumpegiganten Grundfos og været bannerfører for virksomhedens grønne ambitioner. Han ledsages af Sheela Maini Søgaard, CEO for arkitektfirmaet BIG, der er kendt som en af branchens dygtigste og tidligere har vundet en pris for sin afgørende rolle i den økonomiske genrejsning af BIG.
En tredje nomineret er DSV-direktøren Jens Bjørn Andersen, der med den nylige overtagelse af den konkurrerende transportvirksomhed Panalpina i dag kan bryste sig af at være direktør for en af verdens største transportvirksomheder.
Feltet indeholder også lederen af Søndervangsskolen i Viby ved Aarhus, Rani Hørlyck, der i mange år har været forkæmper for tosprogede skoleelevers fremtidsmuligheder, og som har formået at hæve elevernes karaktergennemsnit betragteligt. Den femte nominerede er Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør, hvor hun har tredoblet besøgstallet på fem år blandt andet ved at gøre historien bredt appellerende med utraditionelle virkemidler.
Bag kåringen står årets lederjury, der tæller følgende meget kompetente folk, som beskæftiger sig med ledelse fra forskellige perspektiver:
- Bjarne Corydon, tidligere finansminister og i dag administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen
- Eva Zeuthen, partner i rekrutterings- og rådgivningsfirmaet Zeuthen Storm
- Jan Molin, dekan og professor i ledelse ved Copenhagen Business School
- Merete Eldrup, tidligere administrerende direktør for TV2 og i dag bestyrelsesmedlem i blandt andet Deloitte og Nykredit
- Peter Steensgaard Mørch, departementschef i Finansministeriet
- Pia Søltoft, forfatter, præst og ledelsescoach
- Svend Askær, formand for Lederne
Fakta: Tidligere vindere af prisen som Årets Leder
- 2018: Direktør Lasse Rich Henningsen, Musikkens Hus
- 2017: CEO Niels Buus, GomSpace
- 2016: Direktør Marianne Benzon Nielsen, Børnecancerfonden
- 2015: Administrerende direktør Dorthe Crüger, Sygehus Lillebælt
- 2014: Lakridsinnovatør Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow
- 2013: Administrerende direktør Niels Duedahl, energi- og teleskabet SE
- 2012: Koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos
- 2011: Skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgades Skole
- 2010: CEO Christian Clausen, Nordea
- 2009: Oberst Kim Kristensen, Forsvaret
- 2008: Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems
- 2007: Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk
- 2006: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego
- 2005: Koncernchef Henning Dyremose, TDC
- 2004: Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
- 2003: Direktør Alfred Josefsen, Irma
- 2002: Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkInformation om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum