
Sampension udvider direktionen

I lyset af den stigende forretningsvolumen og medfølgende kompleksitet, som Sampension-koncernen oplever i disse år, har bestyrelsen besluttet at udvide direktionen til to medlemmer. Derfor er Mads Smith Hansen ansat som COO og nyt medlem af direktionen i Sampension Livsforsikring A/S og Sampension Administrationsselskab A/S. Han tiltræder senest 1. april 2020.
”Med den nye to-mands direktion etablerer vi et endnu stærkere ledelsesmæssigt fundament, så vi kan fastholde og udbygge Sampensions evne til at skabe værdi til kunder og medlemmer,” siger bestyrelsesformand Jørn Pedersen, Sampension.
Sampension Livsforsikring A/S er et kundeejet, non-profit pensionsselskab, som i dag indgår i et forsikringsadministrationsfællesskab med Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og ingeniørkassen ISP. I fællesskabet varetager Sampension Administrationsselskab A/S al administration af pensions- og forsikringsadministration samt investeringsforvaltning. Sampension har pt. ca. 320 mia. kr. under forvaltning, hvoraf de tre nye akademikerkasser står for ca. 40 mia. kr.
”Det glæder mig meget, at vi styrker ledelsen med ansættelsen af Mads. Han kommer med bred pensionsfaglig og økonomisk indsigt samt solid ledelseserfaring. Hertil kommer naturligvis hans personlige egenskaber og grundige kendskab til Sampension som økonomidirektør igennem flere år,” siger adm. direktør Hasse Jørgensen.
Mads Smith Hansen er 50 år og kommer fra Norli Pension, hvor han har været adm. direktør siden februar 2019. Fra 2016-19 var han koncerndirektør i ATP med ansvar for pension, risikostyring og compliance, og før det arbejdede han ni år i Sampension – de sidste seks år som økonomidirektør. Han er uddannet cand.scient. i matematik og statistik fra Københavns Universitet i 1994.
”Det er fantastisk at vende tilbage til Sampension og jeg ser frem til at være med til at skabe resultater til alle kunder og medlemmer af selskaberne i fællesskabet. Der er sket rigtig meget i Sampension de seneste år, og jeg glæder mig til samarbejdet med Hasse og den øvrige ledelse og medarbejdere i det hele taget,” siger Mads Smith Hansen.
Kontakter
Pia LykkePresse- og kommunikationschef
Tlf:40245592ply@sampension.dkBilleder

Information om Sampension
Følg pressemeddelelser fra Sampension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sampension
Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.
Sampension ansætter ny kommunikationsdirektør20.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren profil skal stå i spidsen for Sampensions kommunikationsindsats
15 pct. vækst i indbetalingerne til Sampension3.3.2021 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
2020 bød på solid vækst i kundernes indbetalinger på godt 15 % til 11,7 mia. kroner i Sampension. Indskud udgjorde 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 59 %. Samtidig med vækst og øget aktivitet holdes omkostningerne til administration i ro på 384 kr. pr. forsikrede. Året viste også et øget fokus på ansvarlige investeringer med faldende klimaaftryk til følge.
Pensionskunder får stor gevinst på Boozt-aktier3.2.2021 10:27:10 CET | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Sampension har solgt sin aktieandel i online modetøjsforretningen Boozt for næsten trekvart milliard kroner. Det kommer nu pensionskunderne til gode.
Afkast runder 10 mia. kr. i 202012.1.2021 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sampension Liv har samlet set opnået 10,3 mia. kr. i afkast i 2020. I markedsrente har kunderne opnået op til 7,7 pct. i afkast afhængig af alder og risiko. I gennemsnitsrente udgjorde afkastet 6,5 pct.