Ny teknologi gør gamle fiberkabler klar til fremtiden

En ældre kabelinfrastruktur baseret på optiske multimode-fiberkabler behøver ikke længere stå i vejen for en opgradering af datatransmissionshastigheden hos netværksejere som virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og boligforeninger.
Det er en serie nye signalkonvertere fra den franske producent Cailabs, der har gjort det enkelt og økonomisk at opgradere eksisterende fiberkabelinfrastruktur.
Forbedrer eksisterende kabler
Cailabs’ teknologi og signalkonvertere gør det muligt at transmittere singlemode-signaler med hastigheder op til 10 Gbit/s i eksisterende multimode-kabler, som er nedgravet og lagt i kabelbakker og -kanaler i tusindvis af kilometer i Danmark.
Det har hidtil ikke kunnet lade sig gøre, fordi multimode-kabler på grund af deres konstruktion har for mange refleksioner til, at lyset og hastigheden kan komme ud på lange afstande.
Hurtigere og billigere
Med den nye teknologi bliver det både hurtigere og billigere at opgradere optisk infrastruktur til fremtidens krav om høje transmissionshastigheder. Det forklarer Jesper Andersson, salgsingeniør hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller og som den eneste i Norden akkrediteret specialist i design af datacenter- og kommunikationsnetværksteknologi (DCDC og RCDD) af den globale vidensinstitution BICSI.
”Det er det besværlige og kostbare gravearbejde og trækning af nye kabler i bygninger, som får mange til at afholde sig fra at opgradere deres fiberinstallationer. I stedet lever de med lavere transmissionshastigheder og dermed langsomme netværk,” siger Jesper Andersson.
Besparelse med faktor 10
Han vurderer, at besparelsen ved optisk signalkonvertering med Cailabs-teknologi sammenlignet med etablering af nyt fibernetværk er helt op til faktor 10, afhængig af hvordan den eksisterende installation er udført. Dertil kommer, at man slipper for forstyrrende anlægs- og monteringsarbejde.
Cailabs har løst udfordringerne ved at transmittere singlemodesignaler i multimodekabler med avanceret spejlteknologi, såkaldt Multi-Plane Light Conversion (MPLC). Teknikken modificerer signal-lyset, så det kan transmitteres i multimode-kabler. Med blot en enkelt Cailabs Aroona Star-konverter kan et 10 Gbit/s singlemode-signal transmitteres helt op til 800 meter i et multimode-fiberkabel.
”Det er en meget markant forbedring. Allerede fra omkring 30 meter kan det give udfordringer at transmittere højhastighedsdata i multimode-kabler,” siger Jesper Andersson.
Hør mere om de nye muligheder
5. og 6. november 2019 afholder Lemvigh-Müller i samarbejde med Cailabs og BBT Fiberoptics kundeseminarer med fokus på mulighederne for høje transmissionshastigheder på gamle fiberkabler. Ud over mulighederne for højere hastighed ved hjælp af simple passive enheder kan du opleve de nyeste fusionssplidsere fra Fujikura og høre mere om, hvad korrekt rensning af fiberforbindelser betyder for transmissionskvaliteten.
Læs mere om seminarerne og tilmeld dig her
Nøgleord
Kontakter
Jesper Andersson, salgsingeniør, Lemvigh-Müller l Tlf: 3695 5447 l Mobil: 4060 4019 l Email: jsan@lemu.dk
Billeder

Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister22.4.2025 13:29:45 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen, som er en af Danmarks hurtigst voksende installatørvirksomheder, har indgået samhandelsaftale med stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller. Målet er fælles og bæredygtig vækst.
ESG skaber værdi i Lemvigh-Müller27.3.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2024. Den viser fremskridt og ambitioner for fremtiden i Danmarks største stål- og teknikgrossist.
Lemvigh-Müller lander historisk ordre12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største teknik- og stålgrossist har netop skrevet under på den største enkeltstående solcelleordre i grossistens knap 180-årige historie.
Lemvigh-Müller kårer årets butikker4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokal forankring og stærkt teamwork driver væksten i vinderbutikkerne
Nyt emballagedesign sparer 58 tons plast årligt10.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i el-detailbranchen reducerer Elworks markant plastik til fordel for mindre miljøbelastende papir i nyt emballagedesign. Det sparer årligt 233 ton CO2e i plastik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum