
Bi-virkninger der gavner: Forskning viser honnings skjulte egenskaber

Bier har stjålet mange overskrifter den senere tid i debatten om pesticider i de danske landbrug og deres skadelige virkninger på naturens økosamfund. Senest har miljøminister Lea Wermelin nægtet at udtale sig om, hvorvidt Socialdemokratiet vil gøre alvor af tidligere kritik af brugen af sprøjtemidlet neonikotinoider i landbruget. Netop neonikotinoider kan skade biers nervesystem og deres orienteringsevne, hvilket blandt andet har medført, at antallet af bier i den danske natur er faldet de senere år.
Honningbiers betydning for ikke blot naturen men også os mennesker rækker længere end blot honningen og dens søde smag i bagværk og varme drikke. De levende bakteriestammer i eksempelvis honning er essentielle for opretholdelsen af et aktivt immunforsvar gennem en sund tarmkultur. Læge og forfatter Søs Wollesen uddyber:
– Gennem hele livet kan vi påvirke tarmene med vores kost og vaner, da alt det, vi spiser og gør, har en effekt på vores tarmbakterier. Mavesækken og tarmene er vores største immunorgan, og op til 80 % af immunforsvarets bakterier findes faktisk i vores tarmsystem, fortæller Søs Wollesen.
Insekter, bakterier og genteknologi
Et sted højt oppe i de franske alper, langt fra pesticider og osende trafik, er der i mange år blevet forsket i, hvordan et naturligt økosamfund kan sikre bierne de bedste levevilkår, hvilket kommer mennesket til gavn.
Med udgangspunkt i biavl har et stort studie fra HEPA-universitetet i Geneve undersøgt bakteriekulturerne i bi-produkter fra nationalparken Mercantour i de franske maritime alper. Her lever bierne i nogle af de mest øde områder i Europa, næsten upåvirket af den menneskelige civilisation, og ifølge country manager for New Nordic, Lena Bergman, har det en reel betydning for den færdige honning.
– Honning er ikke bare en gul, klæbrig og velduftende masse. Den er faktisk levende. Mere præcist lever der bakterier i honningen, som har nogle rigtig gode egenskaber for vores tarmkultur. Hvis vi via avanceret genteknologi kan overføre disse godartede, levende bakterier til vores tarme, kan vi sikre en bedre tarmkultur, fordøjelse og modstandsdygtighed overfor fremmede bakterier fra eksempelvis udenlandsk mad og vand, udtaler Lena Bergman.
Et helt økosystem i dine tarme
Netop New Nordic har de senere år samarbejdet med HEPA-universitetet i forsøget på at overføre de helt særlige bakteriekulturer fra biernes økosamfund til det menneskelige tarmsystem. Det har udmøntet sig i produktet Wild Biotic, som blandt andet består af honning, blomsterpollen og honningdug-honning, og som tilsammen indeholder 100 forskellige bakteriestammer og syv milliarder levende mælkesyrebakterier. En kombination, Søs Wollesen ser som første skridt mod en sund mave og derfor et styrket immunforsvar.
– Når maven ikke fungerer optimalt, oplever mange, at resten af kroppen er ude af balance. Men du kan nemt hjælpe dit mave-tarmsystem på ret kurs ved at supplere din kost med netop mælkesyrebakterier og sunde bakteriestammer. Lyt til kroppens signaler og reager på dem, lyder opfordringen fra Søs Wollesen.
Nøgleord
Kontakter
Camilla Fredborg
International PR Responsible, New Nordic Healthcare ApS
(+45) 41 78 93 78
camilla@newnordic.dk
Billeder



Information om New Nordic Healthcare ApS
New Nordic har udviklet urteprodukter siden 1990 og sælges på mere end 50.000 apoteker og helsebutikker i 32 lande. Produktet WildBiotic blev lanceret i 2017 og vandt sidste år titlen som årets præ- og probiotika ved Danish Health & Science Award. www.newnordic.dk
Følg pressemeddelelser fra New Nordic Healthcare ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra New Nordic Healthcare ApS
Højsæson for tørt og ødelagt hår: Sådan får du dine smukke og glansfulde lokker igen3.12.2019 08:09:00 CET | Pressemeddelelse
Årstidens kolde luft er en udfordring for dit hår, som hurtigt kan blive tørt og miste sin glans. Med enkle kneb kan du genskabe styrken i håret. Her får du eksperternes tips til at få dit smukke hår tilbage.
Hver anden går i seng med en skærm: Sådan undgår du irriterede smartphoneøjne14.5.2019 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker går i seng med sin smartphone, tablet eller computer. Det irriterer øjnene, og ifølge synsekspert vil problemet vokse i fremtiden. Produkter mod skærmtrætte øjne storsælger hos helsekostproducent.