Bananfluer hjælper til i udviklingen af skræddersyet medicin

Mennesker med samme diagnose får typisk en standardbehandling, som ikke nødvendigvis er lige effektiv for alle. Med viden om den enkelte patients arvemasse er det måske i fremtiden muligt i højere grad at målrette den medicinske behandling, således den passer med patientens genetiske karakteristika. Genetisk information kan således bidrage til mere effektiv personlig – eller skræddersyet - medicin, hvilket i dag ikke anvendes systematisk, dels fordi vi har en ufuldkommen forståelse af sammenhængen mellem vores arvemasse, sygdommen og responsen på behandling. 

-          Selvom vi er meget langt fra en komplet forståelse af sammenhængen mellem forskelle i vores arvemasse og risikoen for at udvikle bestemte sygdomme, så ved vi, at stort set alle sygdomme er underlagt en vis grad af genetisk kontrol. Med en bedre forståelse af de genetiske og molekylærbiologiske processer, der ligger til grund for diverse sygdomme, vil man kunne udvikle nye og mere målrettede typer medicin. Denne viden kan også give en bedre forståelse for, hvorfor patienter med samme diagnose ikke nødvendigvis reagerer lige positivt på en behandling, siger Palle Duun Rohde postdoc ved Aarhus Universitet.

Bananfluer bruges til at skaffe valide data

Forskere fra Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, og Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, har derfor gennem de seneste år arbejdet sammen om at forstå de genetiske mekanismer, der bidrager til den psykiske lidelse ADHD ved at bruge bananfluen som en såkaldt modelorganisme.

-         Bananfluen er en fantastisk modelorganisme, som har bidraget med store videnskabelige gennembrud. Der er flere aspekter, der gør, at bananfluen er en vigtig spiller, også inden for det humangenetiske område. Op i mod tre fjerdedele af alle identificerede sygdomsgener hos mennesker findes i en lignende udgave hos bananfluen, ligesom der er en stor grad af strukturel- og biokemisk lighed mellem nervesystemet hos mennesker og insekter, siger Torsten Nygård Kristensen, der er professor på Aalborg Universitet.

Forskerne har undersøgt et stort antal bananfluelinjers bevægelsesmæssige adfærd, når disse har indtaget Ritalin. Bananfluerne har fået deres arvemasse kortlagt, og det var dermed muligt at kigge på sammenhængen mellem den genetiske sammensætning af fluerne og den adfærdsmæssige respons på Ritalin.

-          I forsøget har vi identificeret områder af arvemassen, som har afgørende indflydelse på responsen på behandling. Det betyder med andre ord, at responsen på medicinsk behandling, i dette tilfælde i form af Ritalin er genetisk betinget, siger professor Torsten Nygård Kristensen. 

Forskerne bag studiet fortsætter søgningen efter de genetiske mekanismer, der ligger til grund for de forskellige reaktioner på behandlingen, og er netop i gang med et projekt på et stort humant datasæt, som kan bidrage med ny vigtig viden om dette emne og udviklingen af skræddersyet medicin.

Læs mere om projektet

---

Den videnskabelige artikel er netop publiceret i GENETICS: Rohde, P. D., Jensen, I. R., Sarup, P. M., Ørsted, M., Demontis, D., Sørensen, P. & Kristensen T. N. (2019). ”Genetic signatures of drug response variability in Drosophila melanogaster". 

DOI: https://doi.org/10.1534/genetics.119.302381

Den videnskabelig artikel er udnævnt til ”October highlights” af tidsskriftet GENETICS.

Yderligere information

Postdoc Palle Duun Rohde
palle.d.rohde@mbg.au.dk – mobil: 2347 1197
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet

Professor Torsten Nygård Kristensen
tnk@bio.aau.dk – mobil: 6146 3375
Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet 

Presse: Lisbeth Heilesen
lh@mbg.au.dk – tlf.: 9352 1927
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet

Presse: Camilla Kristensen
cakr@bio.aau.dk – tlf.: 9940 9905
Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet