Bananfluer hjælper til i udviklingen af skræddersyet medicin
9.10.2019 09:04:57 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Mennesker med samme diagnose får typisk en standardbehandling, som ikke nødvendigvis er lige effektiv for alle. Med viden om den enkelte patients arvemasse er det måske i fremtiden muligt i højere grad at målrette den medicinske behandling, således den passer med patientens genetiske karakteristika. Genetisk information kan således bidrage til mere effektiv personlig – eller skræddersyet - medicin, hvilket i dag ikke anvendes systematisk, dels fordi vi har en ufuldkommen forståelse af sammenhængen mellem vores arvemasse, sygdommen og responsen på behandling.
- Selvom vi er meget langt fra en komplet forståelse af sammenhængen mellem forskelle i vores arvemasse og risikoen for at udvikle bestemte sygdomme, så ved vi, at stort set alle sygdomme er underlagt en vis grad af genetisk kontrol. Med en bedre forståelse af de genetiske og molekylærbiologiske processer, der ligger til grund for diverse sygdomme, vil man kunne udvikle nye og mere målrettede typer medicin. Denne viden kan også give en bedre forståelse for, hvorfor patienter med samme diagnose ikke nødvendigvis reagerer lige positivt på en behandling, siger Palle Duun Rohde postdoc ved Aarhus Universitet.
Bananfluer bruges til at skaffe valide data
Forskere fra Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, og Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, har derfor gennem de seneste år arbejdet sammen om at forstå de genetiske mekanismer, der bidrager til den psykiske lidelse ADHD ved at bruge bananfluen som en såkaldt modelorganisme.
- Bananfluen er en fantastisk modelorganisme, som har bidraget med store videnskabelige gennembrud. Der er flere aspekter, der gør, at bananfluen er en vigtig spiller, også inden for det humangenetiske område. Op i mod tre fjerdedele af alle identificerede sygdomsgener hos mennesker findes i en lignende udgave hos bananfluen, ligesom der er en stor grad af strukturel- og biokemisk lighed mellem nervesystemet hos mennesker og insekter, siger Torsten Nygård Kristensen, der er professor på Aalborg Universitet.
Forskerne har undersøgt et stort antal bananfluelinjers bevægelsesmæssige adfærd, når disse har indtaget Ritalin. Bananfluerne har fået deres arvemasse kortlagt, og det var dermed muligt at kigge på sammenhængen mellem den genetiske sammensætning af fluerne og den adfærdsmæssige respons på Ritalin.
- I forsøget har vi identificeret områder af arvemassen, som har afgørende indflydelse på responsen på behandling. Det betyder med andre ord, at responsen på medicinsk behandling, i dette tilfælde i form af Ritalin er genetisk betinget, siger professor Torsten Nygård Kristensen.
Forskerne bag studiet fortsætter søgningen efter de genetiske mekanismer, der ligger til grund for de forskellige reaktioner på behandlingen, og er netop i gang med et projekt på et stort humant datasæt, som kan bidrage med ny vigtig viden om dette emne og udviklingen af skræddersyet medicin.
Den videnskabelige artikel er netop publiceret i GENETICS: Rohde, P. D., Jensen, I. R., Sarup, P. M., Ørsted, M., Demontis, D., Sørensen, P. & Kristensen T. N. (2019). ”Genetic signatures of drug response variability in Drosophila melanogaster".
DOI: https://doi.org/10.1534/genetics.119.302381
Den videnskabelig artikel er udnævnt til ”October highlights” af tidsskriftet GENETICS.
Yderligere information
Postdoc Palle Duun Rohde
palle.d.rohde@mbg.au.dk – mobil: 2347 1197
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Professor Torsten Nygård Kristensen
tnk@bio.aau.dk – mobil: 6146 3375
Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Presse: Lisbeth Heilesen
lh@mbg.au.dk – tlf.: 9352 1927
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
Presse: Camilla Kristensen
cakr@bio.aau.dk – tlf.: 9940 9905
Institut for Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet
Billeder


Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv4.9.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Et forskerhold fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvordan gekkoer gendanner beskadiget hjertevæv. Det kan gøre gekkoen til et nyt vigtigt modeldyr i jagten på at forstå kroppens evne til at reparere sig selv.
Skibsvrag fra 1. og 2. verdenskrig forurener dansk del af Nordsøen27.8.2026 10:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Under begge verdenskrige var der heftige søslag i Nordsøen og mange skibe sank. Vragene ligger der endnu og lækker giftige kemikalier, som det lokale dyre- og planteliv optager, viser ny forskning.
Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed23.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).
Indvandrede vildsvin kan gavne skoven - hjemmehørende hjorte gør det modsatte17.6.2026 13:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Når vildsvin roder i jorden, får invasive planter svært ved at brede sig, og det gavner skovens økosystem. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet baseret på data fra mere end 60.000 skovparceller og et omfattende netværk af vildtkameraer i det østlige USA. Studiet peger samtidig på, at hjemmehørende hjorte er forbundet med flere invasive planter og færre naturlige træspirer.
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum