NørdBase Science 2019: Steno Museet kalder alle nørder!
2.10.2019 10:21:42 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse

I efterårsferien 2019 hylder Science Museerne nørderiet og naturvidenskaben og viser, hvor fedt det er at nørde. Sammen med Aarhus Universitet stiller Steno Museet sjove spil og eksperimenter op og giver plads til at nørde igennem.
Spil grundstofbanko og flyv med til Mars
Alle dage er der fx grundstof-banko på programmet. Her er det ikke tal, men grundstoffer, der råbes op. Gæsterne kan også forsøge at overleve på Mars ved hjælp af et ny-udviklet computerspil og finde ud af, om det er smartest at hjælpe hinanden, eller om man bare skal forsøge at redde sig selv. De kan eksperimentere med, hvilke nørder og materialer der flyver bedst i en særlig vindtunnel, som er udviklet til ferien. Eller teste, hvilken nørdtype de er og tage et supernørdet familiebillede. Til sidst må børnene vælge det badge, der passer bedst til deres indre nørd.
”Vi vil gerne give familien en sjov og anderledes oplevelse, som giver næring til de indre nørder og unikke interesser,” siger Bent Lorenzen, direktør for Science Museerne. ”På den lange bane håber vi naturligvis også, at vi har plantet et frø, som vil få flere til at interessere sig for naturvidenskab og teknologi.”
Det vrimler med nørder
Der vil også være masser af inspiration og vejledning at hente fra Science Museernes egne nørder. På Steno Museet og i Væksthusene står ansatte og frivillige klar til at møde de besøgende alle dage i efterårsferien. Og i udstillingerne på Steno Museet kan gæsterne finde fascinerende historier om naturvidenskabens dedikerede mænd og kvinder.
”Alle naturvidenskabens store videnskabskvinder og –mænd har haft stor passion for det emne, de gik op i,” siger Bent Lorenzen. ”Fx brugte Jens Christian Skou 20.000 krabber og adskillige år af sit liv på at finde det molekyle, som gav ham Nobelprisen. På CERN har de bygget en 27 km lang tunnel for at få universets allermindste bestanddele til at kollidere med hinanden. Eksemplerne er utallige, vilde, ufattelige, modige og banebrydende. Vi kan og skal ikke alle være naturvidenskabelige super-nørder. Men det, man interesserer sig for, må gerne være skævt og anderledes, og der skal være plads til at fejle og prøve og eksperimentere. Gang på gang. Det kan både skabe unik forskning, inspirere andre og give livskvalitet i hverdagen. Den historie vil vi gerne formidle i øjenhøjde med børnene og deres familier i efterårsferien.”
Eksperimenterne til NørdBase Science 2019 er udviklet sammen med Steno Museets frivillige og Interactive Minds Center & Cognition and Behavior Lab, Aarhus Universitet.
Tid og sted
Steno Museet
C.F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Alle dage lørdag 12. oktober til søndag 20. oktober, kl. 10-16 alle dage.
Pris 30 kr. Gratis for børn og unge under 18 år.
Flyv med under stjernerne
I Planetariet kan du opleve stjernehimlen med Steno Museets AstroNørd.
Kl. 11, 13 og 15. 30 kr. pr. person. Anbefales over 6 år. Billetter købes ved indgangen til museet og kan ikke forudbestilles.
Besøg også
Ole Rømer-Observatoriet: Stjerneforevisninger hver aften kl. 18 og kl. 20. Pris 25 kr. Begrænset antal pladser. Anbefales fra 6 år. OBS: Forevisninger skal bookes på Ole Rømer-Observatoriets hjemmeside.
Vær en ægte PlanteNørd i Væksthusene, Botanisk Have Aarhus. Gratis entré.
Mandag-fredag kl. 9-17, lørdag-søndag kl. 10-17.
Kontakter
Kommunikationskonsulent v. Science Museerne, Trine Bjerre Mikkelsen
email: tbm@sm.au.dk
mobil: 93508248
Billeder




Links
Information om Aarhus Universitet Science Museerne
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
87155415https://sciencemuseerne.dk/
Steno Museet hører under Science Museerne, som også omfatter Væksthusene i Botanisk Have Aarhus og Herbariet i Universitetsparken samt Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg. Science Museerne hører under Science & Technology ved Aarhus Universitet.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Science Museerne får ny direktør1.9.2026 09:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Efter 18 år som direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, går Bent Lorenzen på pension. Han efterfølges af Ella Paldam, der har været vicedirektør og formidlingschef på museerne siden 2022. Med direktørskiftet fortsætter Science Museerne en udvikling, hvor samskabelse og undersøgelsesbaseret læring skal bringe forskere, børn, unge og andre besøgende endnu tættere på hinanden.
Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed2.7.2026 08:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026.
Sommerferie med kroppen, stjernerne og videnskaben i centrum25.6.2026 09:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny udstilling om den oversete krop, stjerneoplevelser i Planetariet, gratis event om solfomørkelsen, en sjov sporleg og spændende rundvisninger. Hele familien er inviteret med på en sommerferie fyldt med oplevelser på Steno Museet.
Unge klipper snoren til udstilling om blod, bryster og ulighed18.6.2026 11:18:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 400 børn og unge har sammen med forskere, kunstnere, en livmoderdonor og Science Museerne skabt en ny udstilling om forskningens blinde vinkler. Onsdag 17.6 åbnede "Den oversete krop – blod, bryster og ulighed" på Steno Museet.
Astronomisk sommer i Aarhus16.6.2026 10:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum