Danmark har Europas næstlaveste priser på kopimedicin
Priserne på kopimedicin i Danmark er blandt de laveste i Europa. Kun i Holland er medicinen en anelse billigere. Det viser en undersøgelse af priserne fra første kvartal i år fra det internationale analyseinstitut Iqvia. Her har man sammenlignet de gennemsnitlige priser på en døgndosis kopimedicin inden for syv af de største terapiområder, der er udsat for generisk konkurrence – det vil sige, hvor patentet på originalmedicinen er udløbet, og der derfor er flere producenter på markedet.
De syv terapiområder dækker bl.a. kolesterolmedicin, antidepressiv medicin, smertestillende medicin og mavesårsmedicin. De udgør tilsammen omkring en tredjedel af al den medicin, der udleveres fra de danske apoteker.
De lave priser på kopimedicin herhjemme skyldes den hårde konkurrence, der er på det danske marked, hvor priserne på medicin fastsættes gennem en licitation hver 14. dag. Her byder producenterne af medicin ind med deres priser på, hvad et givent lægemiddel skal koste.
Apotekerne skal altid tilbyde kunderne den billigste pakning. Dette kaldes substitution, og det vælger langt de fleste kunder frem for det ofte dyrere originale lægemiddel, som lægen har ordineret. Kun 7 procent af de pakninger, apotekerne udleverer, er de dyrere udgaver af medicinen – og det er typisk originalen.
I 2018 substituerede apotekerne knap 20 millioner gange til en anden og billigere pakning. Kunden sparer i gennemsnit op mod 140 kr. per pakning på at få den billigste kopimedicin i stedet for det (ofte dyreste), lægen har ordineret. Apotekernes substitution til billigste præparat førte i 2018 til en besparelse for samfundet og borgerne på 2,7 milliarder kroner.
Yderligere information fås hos Danmarks Apotekerforening, analysechef Per Nielsen, tlf. 27 51 86 87.
Links
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum