
Spring ind i 2020 med champagne, sol og varme

Den danske sommer var god, men når bladene er væk og julekonfekten spist, er udsigterne til en lang og mørk vinter lige til at blive dårlig af. Det er der heldigvis råd for.
Adskillige rejsebureauer tilbyder flugtruter til varmere breddegrader, og hvad er mere opløftende end at skåle det nye år ind under mere eksotiske himmelstrøg? Nytårs-rejser er stærkt populære, hvorfor man ikke skal vente til vinter med at beslutte sig.
Klimaet i Sydeuropa og Nordafrika matcher omkring nytår en normal dansk sommer, og at komme fra dybfrysergrader til top- og T-shirtvejr er en nydelse udover alle grænser. Best Travel har tre forskellige nytårs-rejser at vælge imellem – romantiske Rom, mageløse Madeira og tilbagelænede Tenerife.
Rom – nytårsfest i den evige stad
Romerne er festglade mennesker, og højtider fejres med finesse – det opleves især til karneval og nytår. Rom er evigt vidunderlig, men byen er aldeles uimodståelig nytårsaften, når de små piazzaer fyldes med mennesker i deres fineste tøj, og romantiske restauranter serverer det ypperste, de formår, mens raketterne oplyser himmelrummet. Nytår i Rom efterlader mindeværdige indtryk, der er holdbare langt ind i næste årti.
Best Travels ophold i Rom varer seks dage, og udover nytårsaften, der festligholdes med fem sublime retter på en hyggelig restaurant, er der byvandringer til storslåede steder som Peterskirken, Vatikanet, Colosseum, Trevi-fontænen, Den Spanske Trappe og fæstningen Engelsborg. Dertil kommer udflugt til Castelli Romani, ligesom der er god tid til shopping og egne ekskursioner.
Madeira – nytår med forår
Klippeøen udfor Afrikas kyst er et botanisk paradis, hvor gennemsnitstemperaturen aldrig kommer under 18 grader. Madeira er på UNESCOs Verdensarvliste for sit unikke økosystem med blomsterparker, haver og planteliv overalt og en lokalbefolkning vidunderligt upåvirket af uret. Hovedstaden, charmerende Funchal, breder sig op af en bjergside som et kæmpemæssigt amfiteater rundt om en bugt, og nytårsfyrværkeriet over byen er derfor særligt spektakulært.
Best Travels gæster kommer på fire udflugter til bl.a. Monte over Funchal med hjemtransport via de berømte kurveslæder, vandretur i frodige bjerge langs vandingskanaler samt besøg i Santana med de særegne, trekantede huse.
Maden er fremragende, og det samme er drikke som Madeira-vin, citruslikøren Poncha og ananas-cocktailen Nikita.
Tenerife – firestjernet nydelse med udsigt
Fred, ro og forkælelse er nøgleordene til denne nytårsferie – på kanarieøens nordlige kyst langt fra burhønshotellerne på sydkysten. Best Travels gæster bor tilbagelænet og eksklusivt i firestjernede suiter med udsigt over Puerto de la Cruz, hvor de nyder helpension og to spændende udflugter til vulkanlandskabet omkring Teide og lille idylliske Garachico med den forunderlige, lavastørknede fiskerihavn. Resten af den lange danske vinter er herefter overkommelig.
Nøgleord
Kontakter
Salgs- og marketingchef Jens Fonsbøl, jf@besttravel.dk
Bureauchef Rune Thomassen, rt@besttravel.dk
Billeder
Links
Information om Best Travel
Kulturrige rejser med erfarne rejseledere
Best Travel er rejser, der er rige på kulturelle oplevelser. Du rejser med erfarne rejseledere, som kan fortælle og skabe tryghed på rejsen. Og vi har inkluderet alt det relevante hjemmefra, så du bare skal lade dig berige af de mange indtryk på rejsen. Med andre ord - Rejs dig rig ...
Følg pressemeddelelser fra Best Travel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Best Travel
Bæredygtighed i rejsebranchen – kan vi gøre det bedre?23.3.2021 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Travelife Partner certifikatet indenfor bæredygtighed er netop blevet tildelt rejsebureauet Best Travel
Nu kan du komme på deluxe pakkerejse i Danmark – med fly3.2.2021 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
NYHED: Lad dig forkæle på oplevelsesrige rejser med fly til Bornholm og til Sønderjylland
Sommerferien planlægges i Julen17.12.2019 08:11:45 CET | Pressemeddelelse
Det regnfulde efterår har udsolgt julerejserne, og rejser i vinterferien går som varmt brød, melder flere rejsebureauer. Vil du have indflydelse på sin sommerferie, så vent ikke for længe.
Rejsebureauerne er igen populære13.6.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsebureauerne har fået et comeback, de færreste troede var muligt. Folk gider ikke længere bøvle med bookingsites og går tilbage til fagfolk, fordi en ferie ikke må fejle.
Best Travel og Strøby Turist udvider samarbejdet17.5.2018 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udvidet samarbejde imellem rejsebureauet Best Travel i Frederikshavn og busselskabet Strøby Turist, giver nu sjællænderne mulighed for at bestille deres Best Travel rejse direkte hos det lokale Strøby Turist.