Nye tal: 4 ud af 5 offentlige arbejdspladser i Norden er innovative

Børnehaver, sygehuse, politistationer og mange andre offentlige arbejdspladser i hele Norden skaber kvalitet og effektivitet ved at indføre nye og bedre løsninger.
Hele 4 ud af 5 offentlige arbejdspladser i de nordiske lande har indført mindst én innovation inden for en to-årig periode.
Det viser nye tal fra "Measuring New Nordic Solutions: Innovation Barometer for the Public Sector" – den første tværnordiske sammenligning af offentlig innovationsstatistik nogensinde, som Center for Offentlig Innovation (COI) sammen med otte nordiske partnere udgiver i dag.
Gode til at genbruge og dele
En innovation kan være et nyt produkt, en ny service, en ny måde at kommunikere på eller en ny eller væsentligt ændret måde at arbejde på. Den nye løsning skal skabe værdi, men den behøver ikke være helt ny. Faktisk er mellem 69 og 82 procent af alle offentlige innovationer enten inspireret af andres løsninger eller kopieret fra andre:
"Offentlig innovation er deleøkonomi. Nye løsninger deles, genbruges og videreudvikles på kryds og tværs af de offentlige arbejdspladser. Det er godt nyt for borgere og virksomheder, for ofte er genbrug er en genvej til bedre løsninger," siger Pia Gjellerup, centerleder i COI.
Den nye tværnordiske sammenligning bygger på tal fra Innovationsbarometeret – et samarbejde mellem COI og Danmarks Statistik, som blev verdens første statistik over offentlig innovation, da den udkom første gang i 2015. Siden har Norge, Sverige, Finland og Island også gennemført Innovationsbarometre ud fra den danske model.
Samarbejde er vigtigt
De nye tal viser også, at 4 ud af 5 offentlige innovationer er skabt i samarbejde med én eller flere eksterne samarbejdspartnere, fx private virksomheder, borgere eller andre offentlige arbejdspladser.
Også samarbejdet internt på arbejdspladsen er vigtigt: I mere end 4 ud af 5 succesfulde offentlige innovationer spiller medarbejderne i en nøglerolle ved at fremme innovationsprocessen.
Minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) kalder de nye resultater 'fantastiske':
"Offentlig innovation er helt afgørende for vores velfærd og velstand. Tænk bare på de udfordringer, vi står over for på klimaområdet. Det kræver helt nye løsninger, der kun kan findes i tillidsfuldt samarbejde. Samarbejde mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladserne, samarbejde mellem den offentlige og private sektor og samarbejde på tværs af de nordiske lande. Derfor er det fantastisk at se dokumenteret, at vi i Norden har meget stærke forudsætninger for alle de typer innovationssamarbejde, som vi får så hårdt brug for. Det vil vi bl.a. sætte fokus på under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd næste år under titlen 'Fælles om fremtidens løsninger'."
OM OFFENTLIG INNOVATION
|
Nøgleord
Kontakter
Paul SauerJournalist (presseansvarlig)
Tlf:61813103ps@coi.dkOle Bech LykkeboAnalysechef
Tlf:61813102obl@coi.dkPia GjellerupCenterleder
Tlf:61813101pgj@coi.dkBilleder


Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Grøn omstilling: 14 offentlige bygherrer forpligter sig til at reducere brugen af nyopgravede råstoffer27.3.2025 17:31:31 CET | Pressemeddelelse
I dag har 14 af landets største offentlige bygherrer – herunder kommuner, regioner, forsyningsselskaber og statslige bygherrer – underskrevet en fælles hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i deres anlægsprojekter.
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum