
DOSTOJEVSKIJ – MONUMENTET

Til efteråret afslører Kapellet på den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, et monument af en af verdens vigtigste forfattere: Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881). Monumentet afsløres ved en teaterbegivenhed søndag d. 03. november 2019, kl. 13-15. Fjodor Dostojevskij er kolossal i verdenslitteraturen og vedbliver med at være aktuel og inspirerende. Hans forfatterskab byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.
TILLYKKE TIL KØBENHAVN
Københavnerne og byens gæster vil fremover kunne hilse på forfatteren, når monumentet afsløres bag det historiske kapel, midt imellem eksistentialismens fader Søren Kierkegaards og nationaldigteren H.C. Andersens sidste hvilested. Dostojevskij–monumentet er skabt af den unge, russiske billedkunstner Andrey Tartishnikov.
UNIK SCENEKUNST
Monumentet gives i påskønnelse af Dostojevskij–teatertrilogien ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM, DEN SAGTMODIGE (KROTKAJA) og EN DRENGS HISTORIE. Skuespiller Viktor Melnikov har siden 2013 givet en tindrende skarp indsigt i Dostojevskijs forfatterskab, en unik skuespilpræstation med formidling af forfatterskabet på scenen, som har været opført i det lille Kapel. Her er skabt en autenticitet og intensitet i et scenerum, helt i forfatterens ånd.
Vær med til afsløringen og en teaterbegivenhed der løfter ånden og rører hjertet.
Stort tillykke til København som litterær verdensby!
Nøgleord
Kontakter
Caspar Andreas Jørgensen,
PR- og kommunikation
Tlf.: +45 35 37 19 17
center@assistens.dk
Billeder




Vedhæftede filer
Links
Information om Kapellet på Assistens Kirkegård
De iscenesatte litterære værker i Teater Kapellet på ASSISTENS Kirkegård i København. Scenen har eksisteret siden 2013.
Følg pressemeddelelser fra Kapellet på Assistens Kirkegård
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.