SMOKE-IT's foretræde for Sundhedsudvalget

Vi kommer fra SMOKE-IT, vi er her i dag for at dele vores viden om e-cigaretter, på baggrund af sundhedsministerens anmodning til sundhedsstyrelsen om at se nærmere på e-cigaretters skadevirkning.
Jeg vil starte med at understrege, vi er IKKE ejet af tobaksindustrien! Vi arbejder ikke for tobaksindustrien og e-cigaretten er heller ikke opfundet af tobaksindustrien. Vi er heller ikke lobbyister, men det er sådan nogen vi er oppe imod.
E-cigaretten, som vi kender den i dag, er udviklet af en ryger, for og til rygere, for hvem det ikke er lykkes med andre metoder at blive tobakken kvit. Branchen i Danmark er bygget op af tidligere rygere, der blev røgfri ved hjælp af e-cigaretter. Altså tidligere rygere der havde - og stadig har et brændende ønske om at udbrede kendskabet til e-cigaretter på baggrund af egne, positive erfaringer.
En e-cigaret består af en beholder til e-væske, en coil som fordamper e-væsken og en batteridel. Væsken består af vegetabilsk glycerin, propylene glycol, fødevaregodkendt aroma og kommer enten med eller uden nikotin.
Det er altså ikke et tobaksprodukt.
Desværre er det svært for os at få lov at dele vores viden og budskaber.
Vi har set et skift i forhold til hvor fokus lå før valget. Fokus er ikke længere, at næsten 14.000 danskere hvert år dør af rygerelaterede sygdomme, nu er det rettet mod at 5 personer er døde - i USA - efter at have anvendt oliebaserede væsker - med indhold af THC og CBD. Væsker erhvervet på det sorte marked, og fejlagtigt anvendt i e-cigaretter.
Hverken professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger, eller medierne har meldt klart ud omkring faren ved at bruge oliebaserede væsker i e-cigaretter, selvom det ikke er nyt, at inhalation af olier kan forsage lipid lungebetændelse.
I Danmark er der mellem 3 og 400.000 dampere, og e-cigaretter har været på det danske marked i mere end 10 år – uden vi har set tilfælde af lipid lungebetændelse blandt brugerne.
E-cigaretter bør anses for - hvad de oprindeligt var ment som - en effektiv måde at stoppe med at ryge.
Markedet er reguleret herhjemme. I 2016 blev e-cigaretter flettet ind i EU´s tobaks-produkts-direktiv, TPD.
I EU er der blevet sat krav om anmeldelse af produkter, størrelse på flasker og beholdere, og for hvor høj nikotinstyrke det er tilladt for forhandlere og distributører at sælge. De enkelte lande har selv udfærdiget øvrige retningslinjer, fastsat gebyrer osv. Danmark har fastsat de højeste gebyrer i EU. Faktisk har Danmark en af de strammeste fortolkninger af direktivet i HELE EU.
I USA er markedet først ved at blive reguleret, men er det altså ikke endnu, derfor giver det så absolut ingen mening at se til USA når vi skal sammenligne os. Ikke når der allerede er udstukket retningslinjer og regulering på området, der er gældende for hele EU.
Her mener vi det eneste rigtige sammenligningsgrundlag må være de øvrige lande i Europa. Den mest gennemførte forskning og oplysning findes i England. Her anbefaler myndighederne rygerne at skifte til mindre skadelige alternativer. Forskning derfra viser at e-cigaretter er minimum 95% mindre skadelige end cigaretter.
Forskning viser også at e-cigaretter er op mod 50% mere effektive til brug ved rygestop, end de produkter vi hellere anbefaler herhjemme.
Sammenlagt er både myndigheder og forskere, i England, positive omkring e-cigaretters effekt. Faktisk så positive at der på 2 hospitaler i England er blevet åbnet e-cigaretforretninger, og på samme tid blevet indført totalt rygeforbud - det virker, rygerne bliver færre.
Vi ved man påtænker at indføre forbud imod søde smage i e-væsker. Der er vist ikke rigtigt forståelse for hvorfor voksne har et behov for andet, end smagen af askebæger når de stopper med at ryge. Vi hører hele tiden at søde smage KUN appellerer til børn og unge
- smag af jordbær og slik er tilsyneladende ikke noget voksne har behov for.
Vi bliver nødt til at slå fast med syvtommersøm at søde sager osv. altså også er for voksne. Man mister ikke smag for den slags, fordi man fylder 18 år.
De fleste der søger at stoppe med at ryge cigaretter, efterspørger smagen af tobak. Ret hurtigt finder mange, at de er nødt til at prøve med noget andet, fordi smagssansen hurtigt vender tilbage igen, efter et rygestop, og tobakssmagen er bare ikke ret tiltalende for ret mange. Så for ikke at blive mindet om cigaretterne, finder rigtig mange, at smagen af frugt eller noget andet sødt, kan skabe en større distance og på den måde holde folk fra cigaretterne.
Skolebørns-undersøgelsen fra 2018, viser i øvrigt at antallet af unge, der prøver e-cigaretter, er faldet. Blandt de 15-årige piger, er antallet der har prøvet e-cigaretter faktisk faldet med næsten 50% siden 2014. Det er positivt, rigtigt positivt. Det mener vi både indikerer at alderskontrolsystemet hos de danske forhandlere af e-cigaretter virker, og at e-cigaretter ikke længere er spændende for de unge.
Flere har udtrykt bekymring for, om e-cigaretter kan være gateway til rigtige cigaretter, det er ikke noget vi genkender. Vores kunder er voksne, primært tidligere rygere, samt rygere der ønsker at stoppe med at ryge.
Sundhedsstyrelsens egne tal fra Danskernes rygevaner, fortæller også at under 2% af de danske brugere af e-cigaretter, er ikke eller aldrig-rygere. De tal bekræfter os i at e-cigaretter primært anvendes af tidligere rygere, hvad jo netop er meningen med e-cigaretter.
Vi er bekymrede for, om yderligere stramninger på området, særligt forbud mod søde smage, vil sende en stor del af brugerne direkte tilbage på cigaretterne. Særligt er vi bekymrede for at uerfarne brugere begynder at blande deres e-væsker selv. Fordi både myndighederne men bestemt også forhandlerne, mister overblik og kontrol med tilsætning.
TPD har allerede forsaget sidstnævnte, vi ser i større grad at brugerne blander deres egne e-væsker fordi udvalget på det danske marked er blevet voldsomt begrænset siden TPD trådte i kraft. Med yderligere forbud, er vi bekymrede for at vi i fremtiden kommer til at se lignende tilfælde af lungesygdomme, som dem vi ser i USA.
Vi vil bede de danske myndigheder om at sammenligne e-cigaretter med cigaretter.
At e-cigaretter ikke er 100% uskadelige er ikke et argument. Hvilke produkter er det?
Champix og Zyban som er rygestopmedikamenter - medicin man VED har slået flere danskere ihjel.
I USA var der allerede i 2008 registreret 78 dødsfald forsaget af Champix. Det bør vi altså sætte op imod e-cigaretter, der ikke har været årsag til hverken sygdom eller dødsfald i Danmark.
I Danmark er der en stor overset gruppe på omkring 400.000 rygere, der enten ikke ønsker at stoppe med at ryge, eller rygere der har forsøgt alle andre metoder og ikke er lykkes med det.
Hvad med dem? Skal de fortsætte med at ryge? Eller bør de anbefales at forsøge med mindre skadelige alternativer, som e-cigaretter?
E-cigaretter er skadesreduktion på linje med cykelhjelme, sikkerhedsseler og kondomer. Produkter der mindsker risikoen for skader ved brug. Den lille risiko der trods alt er, får jo heller ikke myndighederne til at forbyde folk at køre på cykel, i bil eller at dyrke sex.
Vi er de mest erfarne på området i Danmark, og med over 65.000 kunder for hvem størstedelen har haft succes med at blive røgfri, ønsker vi at bidrage med viden og ekspertise, ikke mindst ønsker vi at bidrage med værktøjer, til den værktøjskasse Ministerens så ofte har omtalt, så vi i fællesskab kan skabe en røgfri fremtid.
- Vores bøn til jer er, at I, som ansvarlige på sundhedsområdet i Danmark, politisk stiller krav om at sundhedsstyrelsen indhenter forskning fra de lande vi faktisk kan sammenligne os med med på det her område, det kan vi IKKE med USA.
- Vi vil gerne at I sørger for, at der skabes dialog mellem Sundhedsstyrelsen, DADAFO – Dansk e-damper Forening og branchen.
Kontakter
Jeanett Bergfriedt AndersenPolitisk konsulent
Tlf:25631414jeanett@smoke-it.dkBilleder

Information om Gejser
Følg pressemeddelelser fra Gejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gejser
Myndighedernes succesfulde kontrol er vejen frem20.3.2025 11:25:57 CET | Pressemeddelelse
En kioskrazzia i København afslørede omfattende snyd med ulovlige nikotinprodukter, hvilket viser vigtigheden af myndigheders kontrol for at beskytte børn og unge. GEjSER opfordrer til målrettet regulering frem for forbud, med forslag om at styrke kontrol og sikre salg gennem specialforretninger for at reducere det illegale marked.
GEjSER åbner ny butik i Randers Storcenter21.3.2023 15:10:42 CET | Pressemeddelelse
Randrusianerne har taget GEjSER med storm og efterspørgslen er steget markant, siden kæden åbnede butik nr. 27. tilbage i 2019. Derfor har Danmarks største e-cigaretforhandler nu besluttet at udvide med endnu en butik i byen.
GEjSER i Rosengårdscentret flytter16.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
E-cigaretspecialisten, GEjSER, har besluttet at flytte til nye og bedre lokaler, og derfor bliver torsdag d. 19. januar sidste åbningsdag i Rosengårdscentret i Odense.
GEjSER åbner ny butik i City26.12.2022 15:13:12 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 12. december slår e-cigaretspecialisten GEjSER dørene op til kædens nye butik, som er beliggende i City2 i Taastrup.
Nyt Cochrane-studie fastslår: Der er ikke længere tvivl om, at e-cigaretter er mere effektive end medicinske rygestoppræparater18.11.2022 12:39:35 CET | Pressemeddelelse
Torsdag blev et nyt studie offentliggjort på Cochrane Library’s hjemmeside. Studiet konkluderer at brugen af e-cigaretter i forbindelse med rygestop, er langt mere effektivt end medicinske rygestoppræparater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum