Louis Nielsen nu blandt DKs bedste arbejdspladser

Danmarks største optikerkæde, Louis Nielsen, er blevet certificeret som værende et bogstaveligt talt fremragende sted at arbejde. Den internationale certificerings- og arbejdskulturorganisation, Great Place To Work, har nemlig sat Louis Nielsen på listen over officielt certificerede ”great places to work”.
Certificeringen tildeles virksomheder, hvor kulturen på arbejdspladsen kendetegnes af en særlig høj grad af tillid og et generelt positivt arbejdsmiljø, og den er baseret på en lang række data og informationer om virksomheden, herunder anonyme spørgeundersøgelser blandt virksomhedens medarbejdere.
”Det er fantastisk positivt for vores virksomhed, at vi kan skilte med vores Great Place To Work-certificering. Den repræsenterer den vedvarende indsats alle vores medarbejdere gør hver eneste dag for at pleje og udvikle vores kultur og arbejdsmiljø,” siger HR direktør i Louis Nielsen, Christina Elong Møller.
Fra den grimme ælling til en smuk svane
Selvom det måske kan lyde en anelse højtravende at sammenligne sig selv med et særdeles kendt eventyr af selveste H.C. Andersen, er Louis Nielsen dog ikke blege for at gøre det alligevel:
”Da Louis Nielsen i 1990’erne for alvor kom på danskernes lystavle, opstod der meget hurtigt rygter og fortællinger om, at vi skulle være en dårlig arbejdsplads. Men over de seneste 15-20o år har vi set en fantastisk udvikling af Louis Nielsen og vores image, der på en måde giver mindelser om eventyret med den grimme ælling. Hvor det tidligere var en ”nødløsning” som optiker at søge job hos Louis Nielsen, er vi nu en af de absolut foretrukne arbejdspladser,” forklarer Christina Elong Møller.
Great Place To Work er den førende globale virksomhed inden for anerkendelse af arbejdspladser, og hvert år undersøger organisationen tusindvis af virksomheder i hele verden. Det har gennem 30 års arbejde givet indsigter og erfaringer fra adskillige millioner af medarbejderes fortællinger om deres arbejdspladser.
Vi tør godt fejre os selv
Et af de mange områder, som Louis Nielsen sørger for at give plads til, er at dyrke succeserne. Såvel virksomhedens ledelse som dens medarbejdere gør nemlig en kunst ud af at fejre nogle af de mange gode ting, der løbende sker i en virksomhed – store som små.
”Når vi eksempelvis hvert år samler vores ca. 800 medarbejdere til en stor fest, har vi en lang række medarbejdere på scenen for at modtage hæder og priser for deres forskellige måder at gøre vores virksomhed bedre på. Det er alt lige fra salgsrekorder over fremragende kammeratskab i teamet til ekstraordinær kundeservice, hvor en medarbejder har gjort en virkelig forskel i en kundes tilværelse. Vi tør godt fortælle hinanden, at vi er mega dygtige,” forklarer HR direktøren.
I samme ånd driver virksomhedens medarbejdere deres egne interne kommunikationskanaler, hvor de løbende hylder hinanden og fortæller om succesoplevelser på tværs af butikker, teams og landsdele.
Billeder
Information om Louis Nielsen
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Briller knækkede dagen før eksamen: Lokal optiker trådte til med hurtig hjælp25.6.2025 10:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Victor Vestergaard og Niels Burchardt trådte til, da Emilie knækkede sine briller dagen før eksamen
Sol over Danmark: Beskyt dine øjne i sommersolen13.6.2025 09:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Solen har gjort sit indtog. Sammen med solcremen og solhatten skal solbrillerne på. Det anbefaler optikerkæden Louis Nielsen. En undersøgelse viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE-mærkningen, som er garanti for, at solbriller beskytter for solens uv-stråler
Opsigtsvækkende parkering går viralt på sociale medier9.5.2025 10:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Hvad der ligner en alternativ parkering, var et planlagt reklamefremstød fra optikerkæden Louis Nielsen. Billedet er bilen er gået viralt på sociale medier, hvor reklamefremstødet får store roser
Louis Nielsen lukker alle butikker i weekenden: Medarbejderne inviteres til fest for at fejre prisregn30.4.2025 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle medarbejderne fra Louis Nielsens 79 butikker kan holde fri og tage til seminar og fest med flere end 800 kolleger på lørdag. Optikerkæden lukker butikkerne den 3. og 4. maj, så alle kan være med til det årlige seminar og fest, hvor to nye priser skal fejres.
For tredje år i træk er Louis Nielsen Danmarks bedste arbejdsplads: ”Der er ikke noget quickfix”4.4.2025 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Et langvarigt fokus på trivsel hos både unge og ældre medarbejdere, der oplever fællesskab, anerkendelse og udviklingsmuligheder har sikret Louis Nielsen titlen som Danmarks bedste arbejdsplads for tredje år i træk og Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum