Haveejere: Drop muldvarpejagten
10.9.2019 04:30:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

På denne tid af året skyder det op med muldvarpeskud i landets haver og på marker, og de frustrerede haveejere opsætter ofte fælder for at slippe af med den lille graver. Men det er ikke holdbart ifølge Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse, fordi det ofte har den modsatte effekt:
"Hvis en have er interessant for én muldvarp, er den helt sikkert også interessant for andre muldvarpe. Og hvis haven er rigtig interessant, går der kun kort tid, før den næste muldvarp flytter ind og et nyt graveprojekt begynder," siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Muldvarpeskud dannes, når muldvarpen bygger eller udbedrer sit gangsystem. Den overskydende jord fra gravearbejdet presses op på jordoverfladen og danner de såkaldte muldvarpeskud.
Lad graveren gøre sit arbejde
Muldvarpeskud opstår næsten kun så længe, muldvarpen udvider eller udbedrer sit gangsystem. Derfor er den sikreste og mest dyrevenlige vej til en have fri for muldvarpeskud at lade muldvarpen færdiggøre sit gravearbejde.
"Lader man muldvarpen være, er der mange muldvarpeskud, når den flytter ind, men kort tid efter, vil der være meget få. Muldvarpe er nemlig territorielle dyr, så når havens muldvarp har ordnet sit gangsystem, vil der næsten ikke komme flere muldvarpeskud. Man får højst sandsynligt kun flere muldvarpeskud ved at fjerne havens muldvarpe, da en ny så vil flytte ind og grave på fuld drøn igen," forklarer Michael Carlsen.
Derfor lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse, at man lader muldvarpen færdiggøre sit gravearbejde og herefter udjævner de få muldvarpeskud, der indimellem dukker op.
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Unge rådyr i trafikken: Maj byder på mange påkørsler5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom 2025 bød på rekordmange hjortepåkørsler, så har de fire første måneder i 2026 overgået den tilsvarende periode sidste år med 19 procent. I maj, hvor sidste års rålam begynder at færdes alene, er risikoen for påkørsler særlig stor.
Advarsel: Allerede nu kan bilen blive livsfarlig varm for din hund1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen i det lune forårsvejr.
Dyrenes Beskyttelse: Statsrevisorers skarpe kritik dokumenterer årtiers politisk dobbelt-svigt af grisene27.4.2026 13:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne retter skarp kritik af kontrollen af grises velfærd. Skandaløst, lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse, der kræver, at en ny regering én gang for alle rydder op i årtiers politiske svigt.
Internat i akut mangel på plejefamilier22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved forårstid begynder presset fra uønskede killinger at stige på internaterne, og med en ny killingesæson på vej slår internatet i Roskilde alarm - manglen på plejefamilier er akut.
Antallet af dyreunger i nød stiger markant i foråret21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For Dyrenes Beskyttelses beredskab er det varmere vejr også ensbetydende med flere dyreunger, der har brug for hjælp. I maj måned sidste år oplevede organisationen mere end en tredobling i redninger af dyreunger sammenholdt med april. Derfor forbereder man sig nu på øget travlhed ved telefonerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
