
Danskere med træ-navne kan skaffe tusindvis nye træer

26.400 danskere hedder Skov, Lund, Green eller Skousen til efternavn, og sammen med de tusindvis af danskere, der hedder Lærke, Kanstanje, Ask eller andre trærelaterede navne, får de nu fra den 6. til den 14. september en ganske særlig rolle. I forbindelse med kampagnen ’Danmark planter træer’ donerer Plantorama nemlig et gratis træ for hver person med et træ- eller skovnavn, der bliver tagget på TV 2s, Danmarks Naturfredningsforenings eller Plantoramas sociale medier.
Målet med kampagnen, som TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening står bag, er at plante én million træer. Samtidig går nogle af midlerne til arbejdet for at bevare rydningstruet skov. For at sparke godt gang i initiativet, der skal skabe nye folkeskove i hele landet, donerer Plantorama tusindvis af træer kvit og frit, hvis blot der er nok der fatter tasterne, og tagger de ”træer” de kender.
– Vi har sagt ja til at deltage i denne lidt sjove og skøre vinkel af indsamlingsshowet og donere penge til tusindvis af træer, fordi vi synes, det er et godt initiativ. Vi ved i forvejen, at flere træer på den lange bane er godt for både klimaet og miljøet, og at træer oplagrer CO2. Men skove og grønne områder er også til stor fornøjelse for mange mennesker og dyr, og vi vil meget gerne være med til at skabe grønne oaser rundt om i landet og i verden, siger Kirsten Jensen, der er marketingchef i Plantorama, og tilføjer:
– Plantorama centrene er også ´En Oase af Liv´, og derfor synes vi, at samarbejdet falder helt i tråd med vores forretningsområde.
Sådan gør du
For hver person med et træ- eller skovrelateret navn, der bliver tagget i kommentarfeltet på enten TV 2s, Danmarks Naturfredningsforenings eller Plantoramas Facebook- eller Instagramprofil, donerer Plantorama et træ til ’Danmark planter træer’.
Såvel for- som mellem- og efternavne godtages, så længe et træ- eller skovelement indgår. For eksempel Birk, Lund, Kvist, Lærke, Green eller Skousen.
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder


Links
Information om Plantorama

Plantorama er – med 11 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og dyrecentre. Centrene byder på oplevelser og inspiration for hele familien.
Følg pressemeddelelser fra Plantorama
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plantorama
Plantorama i Viborg udvider kundeoplevelsen med flere haveplanter7.10.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny overdækket planteskole på 1400 kvadratmeter skal give plads til flere haveplanter i Plantorama i Viborg. Det skal sammen med flere bæredygtige tiltag skabe endnu bedre kundeoplevelser.
Plantorama i Randers udvider kundeoplevelsen med flere haveplanter30.9.2021 11:07:44 CEST | Pressemeddelelse
En ny overdækket planteskole på 2200 kvadratmeter skal give plads til flere haveplanter i Plantorama i Randers. Det skal sammen med flere bæredygtige tiltag skabe endnu bedre kundeoplevelser.
Plantorama i Hillerød udvider og bliver landets største i 202216.9.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Plantorama i Hillerød tilføjer 4800 kvadratmeter og bliver dermed landets største havecenter. Bæredygtige tiltag som solenergi og regnvandsopsamling er prioriteret i projektet med fokus på gode kundeoplevelser.
Mormorhaven hitter: Sådan får du succes med dine stauder2.9.2021 08:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere var stauder kendt som mormorblomster, men nu er de tilbage som aldrig før, og nostalgien får frit spil i de danske haver. Få haveekspertens tips og tricks til succes med stauderne.
Mormorhaven hitter: Sådan får du succes med dine stauder1.9.2021 09:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere var stauder kendt som mormorblomster, men nu er de tilbage som aldrig før, og nostalgien får frit spil i de danske haver. Få haveekspertens tips og tricks til succes med stauderne.