Bliv klogere på grøn protein i fødevarer på dette års FOOD Festival
3.9.2019 11:32:10 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Aarhus Universitet indbyder alle interesserede til at høre om den nyeste forskning inden for planteprotein fra grøn biomasse på den årlige FOOD Festival i Aarhus, der finder sted den 6.- 8. september på Tangkrogen i Aarhus. Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet har en stand på festivalpladsen, og her kan man, blandt meget andet, høre om projektet ”Fødevareingredienser fra grøn bioraffinering .”
I projektet udskiller man protein fra lucerne og opkoncentrerer samt tørrer det, så man til sidst har et grønt proteinpulver, der kan tilsættes fødevarer. Lucerne, der minder om kløver, bruges som modelplante i projektet for på sigt også at kunne anvende græsprotein.
Det er første gang, der i regi af Aarhus Universitet produceres så store mængder grøn proteinmasse til brug i fødevarer, et arbejde, der er foregået på laboratorieniveau hidtil. DTU og en række fødevare- og forarbejdningsvirksomheder deltager i projektet, og fødevareproducenterne udvikler nu en række prototyper af produkter, hvor de i regi af projektet erstatter proteinet i f.eks. proteinshakes, energibarer og vegetabilske pølser med grøn protein. Fødevarer med grøn protein er endnu ikke på markedet i Danmark.
-Man er langt i arbejdet med grøn protein som alternativ proteinkilde i dyrefoder, mens arbejdet med grøn protein til human konsum ikke før har været afprøvet i så stor skala herhjemme, fortæller Postdoc ved Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, Jesper Malling Schmidt, der deltager i projektet.
Senere i projektet skal proteinets tekstur-egenskaber undersøges nærmere, herunder emulgering, skum og gelering.
Der er også planlagt rotteforsøg, hvor proteinfordøjelsen hos rotter undersøges, efter de har indtaget foder med grøn protein. Fordøjeligheden undersøges for at teste, hvorledes forskellige processer og antioxidanter kan påvirke optaget af protein.
Arrangementet, der finder sted i AU FOODs telt på Food Festival er en del af projektet ” Fødevareingredienser fra grøn bioraffinering ”, der indgår i Region Midtjyllands Udviklingsprogram for Bioøkonomi, med tilskud fra Region Midtjylland og EU’s regionalfond via Erhvervsstyrelsen.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Postdoc ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet:
Jesper Malling Schmidt
Mail:jesper@food.au.dk
Tlf.: +4587158335
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt:
Postdoc ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet:
Jesper Malling Schmidt
Mail:jesper@food.au.dk
Tlf.: +4587158335
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er rammen om samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet på Aarhus Universitet. Centret understøttes af en mindre centerenhed, der bl.a. koordinerer universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening på fødevare- og jordsbrugsområdet.
Læs mere om DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ny viden om smågrise under transport kan bidrage til bedre dyrevelfærd19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra forskningsprojekt på AU Viborg giver ny viden om, hvordan smågrise reagerer, når de blandes i forbindelse med transport.
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

