Stærk og rørende klassiker på Danmarksturné
3.9.2019 07:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen har taget publikum og anmeldere med storm i Adressaten ubekendt, der lige om lidt tager på Danmarksturné. Og det er ikke uden grund. Den foruroligende tekst kommer helt ud over scenekanten med to af kongerigets absolut bedste skuespillere - og dét kan mærkes i både marv og ben.
”SKARPT som en ragekniv. Sådan er det stykke. Og sådan bliver det opført. Det er, så hugget fra kniven skærer gennem sind og sjæl”. Sådan skriver rutinerede teateranmelder Gregers Dirckinck-Holmfeld for eksempel om forestillingen og honorerer den med 6 flotte stjerner.
Og han er ikke den eneste.
”(…) nogle af landets stærkeste kræfter er i spil, og det kan mærkes. Iscenesættelse, scenografi, lyd, lys og video er simpelthen til ug”, jubler Jyllands-Posten med endnu 6 stjerner. Topkaraktererne har i den grad fyldt kritikernes spalter i både dagblade og fagpresse.
Kan opleves i 19 byer
Nu besøger succesen 19 byer i hele landet, hvor publikum kan opleve Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen i rollerne som de tyske venner Max og Martin. Deres forhold sættes for alvor på prøve i mellemkrigstiden, hvor de fascistiske tendenser rører på sig i Tyskland. Omdrejningspunktet er en brevkorrespondance, der udvikler sig til et vanvittigt mareridt, hvor døden lurer om hvert eneste hjørne.
Efter pausen fortæller historiker Christoffer Emil Bruun om, hvordan Danmark som land og folk stillede sig til de totalitære trusler i årene op til Anden Verdenskrig, og hvordan vi i de år som samfund mødte nazismen. Efter denne fortælling åbnes for publikums refleksion. Denne 2. del er forfattet af historiker Bo Lidegaard.
Adressaten ubekendt er skrevet af den jødiske kvinde Kathrine Kressmann Taylor og udkom i 1938. Denne tragiske fortælling er både kvælende, ubehagelig og uden forløsning. Og dog?
Jyllands-Posten: ★ ★ ★ ★ ★ ★
Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥
Kristeligt Dagblad: ★ ★ ★ ★
Gregersdh: ★ ★ ★ ★ ★ ★
Kulturkupéen: ★ ★ ★ ★ ★ ★
Den 4. væg: ★ ★ ★ ★ ★
XQ28: ★ ★ ★ ★ ★
CPHCulture: ★ ★ ★ ★ ★
Oplev den anmelderroste forestilling i følgende byer og få mere information om spillesteder og tider HER
Kolding mandag 23. september
Randers tirsdag 24. september
Silkeborg onsdag 25. september
Vejle torsdag 26. september
Assens fredag 27. september
St. Heddinge mandag 30. september
Næstved tirsdag 1. oktober
Roskilde onsdag 2. oktober
Helsingør torsdag 3. oktober
Rønne fredag 4. oktober
Esbjerg mandag 7. oktober
Nykøbing Mors onsdag 9. oktober
Hjørring torsdag 10. oktober
Helsinge lørdag 12. oktober
Skanderborg mandag 21. oktober
Aarhus tirsdag 22. oktober
Sønderborg onsdag 23. oktober
Holbæk fredag 25. oktober
Slagelse lørdag 26. oktober
Kontakter
Christian BækholmPR og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 20149646chba@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
Det er i Aarhus, det sner4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard ved Aarhus bliver fra den 22. maj forvandlet til et magisk vinterlandskab, når det Kongelige Teater opfører udendørsforestillingen Snedronningen, nordens største teatershow. Kim Fupz Aakesons gendigtning af H.C. Andersens eventyr er en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker, med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i titelrollen.
Ta’ ud i det fri og oplev fantastiske stemmer fra Den Kongelige Opera30.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommeropera besøger i maj Silkeborg, Vejle, Helsingør, Brønderslev, Viborg og Køge med gratis operakoncerter under åben himmel.
Mozarts Idomeneo i stærk, aktuel iscenesættelse vender tilbage29.4.2026 14:13:05 CEST | Pressemeddelelse
Robert Carsens Reumert-belønnede og anmelderroste iscenesættelse af Mozarts opera Idomeneo fik kun tre opførelser til premieren i 2020, fordi Corona lukkede landet ned. Nu er den stærke forestilling tilbage og kan opleves på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

