Ishøj hylder Kim Larsen

Ishøj Synger gentager succesen og har endnu engang Kim Larsen og hans udødelige sange på programmet for aftenens fællessang.
Kom og vær med til at hylde og mindes den folkekære nationalskjald og syng med på alle de sange, vi kender så godt - ”Midt om Natten”, ”Papirklip”, ”Kvinde min” og mange flere.
Ishøj Synger finder sted på Ishøj Kulturskole den sidste onsdag i hver måned og byder som altid på fællessang, hyggeligt samvær og et godt grin i selskab med kulturskolens sanglærer og andre sangglade Ishøj-borgere.
Alle er velkomne – det er gratis at deltage i Ishøj Synger og kræver ingen tilmelding.
Larsen-foredrag af Jan Lysdahl
Den 30. september kan du være med til en forrygende aften i Kulturium Musikteater, når Jan Lysdahl fortæller om, hvordan det gik til, at en knægt fra Ballerup pludselig kom til at spille trommerfor Kim Larsen og medvirke på de to bedst sælgende albums i dansk musikhistorie. Et musikalsk og historisk tidsbillede fremført som en autentisk, nærværende, og ærlig beretning om hele Danmarks nationalskjald.
Jan Lysdahl var manden bag trommerne da Kim Larsen indspillede Midt om Natten (1983) og Forklædt som Voksen (1986). Hør historierne fra én, der oplevede det hele på første række, da Kim Larsen for alvor slog igennem og blev folkeeje i 1980’erne.
Jan Lysdahl viser billeder, spiller musik og fortæller om sin tid sammen med Kim Larsen. Han beretter om,hvordan årene med Danmarks mest populære sanger fik stor betydning for hans liv, både som musiker og menneske.
Foredraget foregår i Kulturium Musikteater mandag den 30. september kl. 19.30. Billetter købes via ticketmaster.dk
Kontakter
For yderligere information se ishojkulturskole.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
Ishøj Kommune i mål med energibesparelse syv år før tid18.3.2025 14:48:04 CET | Pressemeddelelse
Et politisk fastsat mål om at spare 15 procent på energiforbruget frem mod 2030 blev allerede indfriet i 2023. Derfor har Ishøj Kommunes Klima- og Miljøudvalg nu besluttet at hæve målsætningen til 20 procent
Ny lokalaftale styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed i Ishøj Kommune14.3.2025 11:31:49 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og BUPL Storkøbenhavn har indgået en ny lokalaftale, der styrker pædagogernes arbejdsvilkår og faglighed. Bl.a. med øget forberedelsestid, en mentorordning for nye medarbejdere og en målrettet indsats for kompetenceudvikling
Ishøj-familie med i DR1-program28.2.2025 12:58:19 CET | Pressemeddelelse
Jesper og Regitze fra Ishøj deler deres klimavenlige hverdag i ’Jorden Kalder’ den 12. marts
Borgerne vil fremover møde velkendte ansigter i hjemmeplejen28.2.2025 10:06:27 CET | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune starter op med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Derfor vil borgerne fremover møde velkendte ansigter i hjemmet, når de modtager pleje og hjælp fra kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum