Sådan undgår du flåter og den frygtede hjernebetændelse

Praktiserende læger får jævnligt henvendelser fra folk, der er blevet bidt af en flåt, og som frygter smitte med borrelia eller TBE, som er en betændelse i hjernen. Normalt forekommer TBE kun på Bornholm, men så sent som i midten af august, fik en mand fra Nordsjælland konstateret TBE.
Men hvad er forskellen egentlig på Borrelia og TBE, som begge overføres via skovflåter? Og hvordan kan man beskytte sig? Det har vi lavet et overblik over i Patienthåndbogen på sundhed.dk:
TBE forveksles ofte med Borrelia, som er en bakterie og kan behandles med antibiotika. TBE er en virus og overføres allerede få minutter efter, at flåten har bidt sig fast. TBE-virus findes først og fremmest hos små gnavere, særligt mus.Flåten får TBE-virus i sig ved at suge blod fra mus, som indeholder virus.
Der findes ingen behandling for TBE. Kroppen skal derfor selv forsøge at overvinde sygdommen.
Der går som regel 10-14 dage, fra man bliver smittet med TBE, til de første symptomer kommer. Sygdommen deles normalt ind i to faser.
I fase 1, som varer 4-5 dage, har man feber, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Derefter forsvinder symptomerne og ca. 75 % bliver raske.
Hos 25 % går sygdommen imidlertid over til fase 2 efter ca. 1 uge.
I fase 2 giver TBE-virus hjernebetændelse (encefalit).
Dette giver kraftig hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastninger, nakkestivhed, psykiske symptomer og man udvikler eventuelt kramper og muskelsvækkelse.
Hvis man skal opholde sig i områder med mange flåter, bør man beskytte sig mod bid.
- Det er vigtigt, at man dækker kroppen med tøj (bukser, lange ærmer, sokker).
- Hvis man alligevel bliver bidt, anbefales det at fjerne flåten så hurtigt som muligt.
- Dette gøres fx med pincet ved, at man trækker flåten ud med en roterende bevægelse.
- Når man opholder sig i områder med mange flåter, bør man med jævne mellemrum undersøge huden for flåter.
- Der findes en effektiv vaccine mod TBE. Vaccination mod TBE kan overvejes til personer, der er fastboende eller har fast sommerresidens i områder, hvor TBE findes, og som jævnligt færdes uden for stier i skov og krat og erfaringsmæssigt får mange flåtbid.
- Hvis der er tale om en aktivitet med særlig stor smitterisiko, f.eks. skovarbejde, eller hvor skoven er det faste tilholdssted for leg, sport eller hobby-aktiviteter, kan vaccination også overvejes. Man kan tale med sin læge om, hvorvidt man bør lade sig vaccinere.
- Flåterne findes især fra maj til oktober med højsæson for at blive smittet fra juli til september.
Kontakter
Christina Ove HolmPresseansvarlig
Tlf:40961418coh@sundhed.dkBilleder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
MinSundhed-appen har fået to nye funktioner20.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med tilføjelsen af Henvisninger og Vaccinationer har danskerne fået lettere adgang til endnu flere af deres digitale sundhedsoplysninger. I forvejen kan de på MinSundhed-appen blandt andet se medicinoplysninger, prøvesvar, journaler og aftaler med sundhedsvæsenet.
Digital fingerfærdighed giver adgang til enorme mængder data4.2.2025 13:42:43 CET | Pressemeddelelse
Sundhed.dk leverer et overblik over rigtig mange sundhedsdata, og det kræver ikke mange klik at finde dem. Ekstra Bladet har lavet en forbrugerguide til nogle af de vigtigste oplysninger.
Befolkningens sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 danskere bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Det bliver nemmere for danskerne at navigere i deres sundhedsdata på sundhed.dk29.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, mere brugervenligt design og en mere intuitiv navngivning skal gøre det endnu lettere for danskerne at få overblik over deres sundhedsdata på sundhed.dk.
Nu kan forsøg på genoplivning ved hjertestop fravælges15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere over 60 år får onsdag 15. januar ret til at fravælge forsøg på genoplivning ved hjertestop af sundhedspersonale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum