Ny områdedirektør i Sparekassen Kronjylland

Morten Højbjerg Damm er blevet udnævnt til områdedirektør for Sparekassen Kronjyllands sjællandske afdelinger med undtagelse af København City. Til hans område hører også Sparekassens nye afdeling i Odense. Den tidligere områdedirektør Allan Aaskov er blevet ansat som adm. direktør i Lollands Bank.
Det er en kendt profil, der kommer til at stå i spidsen for Sparekassen Kronjyllands område, der dækker fem af Sparekassens seks sjællandske afdelinger samt Odense. Det er nemlig 39-årige Morten Damm, der kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Køge og Slagelse. Morten har siden 2016 været med til at give Sparekassens afdeling i Køge en forrygende start, og senest har han også kunnet tilføje Slagelse til sit ansvarsområde. Nu udvider han igen og bliver områdedirektør:
– Vores sjællandske afdelinger er kommet rigtig godt fra start, og flere af dem er gået break even før ventet. Vi har tidoblet antallet af medarbejdere på Sjælland siden begyndelsen af 2015, hvor vi kun havde en enkelt afdeling herovre. Vi er med andre ord kommet godt igennem etableringen af afdelingerne, og nu går arbejdet i højere grad ud på at styrke afdelingerne, så deres fodfæste bliver endnu mere solidt. Det er jeg sikker på, at vi vil lykkes med, for jeg mærker tydeligt, hvordan kunderne henvender sig og efterspørger en bank, der tør gå mod strømmen. I en tid, hvor mere og mere bliver digitalt, er den personlige rådgiver og den lokale afdeling stadig vigtig for mange kunder. Det glæder jeg mig til at få en endnu større rolle i som områdedirektør. Jeg har jo et indgående kendskab til flere af afdelingerne, og det ser jeg som en stor styrke. Derudover venter et enormt spændende arbejde med at få os etableret på Fyn, så jeg glæder mig meget til mine nye udfordringer, fortæller Morten Højberg Damm.
Han understreger, at han som områdedirektør fortsat vil have en tæt tilknytning til afdelingerne, og at han fortsætter med at have kontor i Køge.
Morten Højberg Damm er en erfaren leder, der de seneste år har skabt beundringsværdige resultater sammen med sine medarbejdere i Sparekassens Køge-afdeling samt vist både evner og stor interesse for Sparekassen på det strategiske plan. Det er disse personlige og faglige kvaliteter, der har gjort, at Sparekassen Kronjylland nu gør ham til områdedirektør.
I både Køge og Slagelse er det interne, lokale kræfter, der overtager posten som afdelingsdirektør. I Køge er erhvervskundechef Niklas Præstegaard således blevet udnævnt til afdelingsdirektør, ligesom privatkundechef Søren Michael Andersen er konstitueret afdelingsdirektør i Slagelse.
Nøgleord
Kontakter
For mere information, kontakt områdedirektør Morten Højbjerg Damm på telefon: 26 87 92 80.
Billeder

Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Børnetelefonen modtager støtte til at hjælpe børn, der frygter for fremtiden15.5.2025 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnetelefonen har børn og unge i røret, der er bange for, hvad der sker ude i verden. Sparekassen Kronjylland støtter indsatsen.
60 år: Adm. direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland14.5.2025 09:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, fylder lørdag 17. maj 60 år.
Millionpulje vil bringe naturen tættere på dig og dit lokalsamfund1.5.2025 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har åbnet for indstilling af gode initiativer, der kan bruge et økonomisk tilskud - denne gang med naturen i fokus.
Skal konfirmanden have penge i gave? Så vær opmærksom på dette23.4.2025 11:04:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du til konfirmation i foråret, og har du planer om at give konfirmanden penge? Så er der en række ting, du skal være opmærksom på. Sådan lyder opfordringen fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Helsingør4.4.2025 08:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Lokal profil skal stå i spidsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum