Tæt samarbejde mellem jordemødre, læger og sundhedsplejersker hjælper sårbare gravide
15.8.2019 10:23:36 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Ny evaluering af indsatsen for sårbare gravide viser, at informationer om gravide eller nybagte mødre ikke i tilstrækkelig grad udveksles mellem praktiserende læger, jordemoder og sundhedsplejersken. Der opstår derfor usikkerhed om, hvem der har ansvaret for hvad, og det skaber utryghed hos både de gravide og de sundhedsfaglige. Evalueringen peger derfor på, at samarbejdet mellem praksis, region og kommune styrkes ved, at der indgås samarbejdsaftaler, så alle ved, hvem der gør hvad – og så alle har overblik over forløbet for den sårbare gravide eller den nybagte mor.
”Det er ikke den gravide eller den nybagte mors opgave at holde styr på, hvem der gør hvad, eller at finde ud af, hvor de kan få hjælp og støtte. Der skal tages ordentlig hånd om de forældre og børn, der har brug for hjælp og tryghed i de første leveår, og derfor har vi brug for at styrke samarbejdet,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp (S).
Fagpersonale mangler viden om tilbud
Evalueringen, der udspringer af Sundhedsaftalen for Region Hovedstaden og kommunerne, bygger på interviews med både praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker og kvinder, som har haft brug for hjælp. Fagpersonerne fortæller, at de sjældent kender til de konkrete støttetilbud, der er i de øvrige sektorer. De oplever også, at de har svært ved at navigere rundt mellem forskellige kommunale forvaltningers støttetilbud.
Samtidig er kommunikationen mellem læger, jordemoder og sundhedsplejersken sparsom og foregår ofte over telefonen. Konsekvensen er, at den enkelte sundhedsfaglige ikke altid står med alle informationerne om den gravide eller nybagte mor, og det gør arbejdet vanskeligt.
Samarbejdsaftale om hurtig besked virker
Ifølge evalueringen, så virker det positivt, når der er indgået tidlige aftaler mellem fødestedet i regionen, egen læge og sundhedsplejersken i kommunen, hvor jordemoderen giver besked, så snart man ved, at kvinden og hendes familie har brug for ekstra støtte.
”Samarbejdsaftaler omkring de særligt sårbare gravide virker, og derfor er der også sat et pilotprojekt i gang, der udvider aftalen til at omfatte alle gravide på Hvidovre Hospital. For nogle gange er der tale om udfordringer i forbindelse med fødslen, mens der i andre tilfælde er udfordringer, der er forbundet med den omvæltning, det er at blive forældre. I alle tilfælde er det vigtigste for familierne, at de oplever, at der er en naturlig og tryg overgang fra fødested til sundhedspleje,” siger Marika Jensen, Leder af Sundhedsplejen og Tale-hørekonsulenterne i Glostrup Kommune samt medlem af Fødeplanudvalget i Region Hovedstaden
Fælles konsultationer
Evalueringen peger også på, at fælles jordemoder- og sundhedsplejerskekonsultationer, hvor de sårbare gravide møder deres sundhedsplejerske allerede under graviditeten, skaber overblik og giver tryghed. Det skaber tryghed, når de gravide ved, hvem der tager over efter selve fødslen.
Læs evaluering af indsats for sårbare gravide (link)
Yderligere oplysninger
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S): Via Region Hovedstadens pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
- Marika Jensen, Leder af Sundhedsplejen og Tale-hørekonsulenterne i Glostrup Kommune samt medlem af Fødeplanudvalget i Region Hovedstaden: 29 40 58 99 / Marika.Jensen@glostrup.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer31.3.2026 09:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
