Guldborgsund Kommune får medhold: Der må cykles på diget
14.8.2019 15:12:17 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Må man, eller må man ikke cykle på Det Falsterske Dige? Det spørgsmål er nu endeligt afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har givet Guldborgsund Kommune medhold i, at man gerne må cykle på diget, og at diget er egnet til cykling.
”Jeg glæder mig over, at vi nu får sat punktum i denne årelange sag, og at det er en meget klar afgørelse om, at man gerne må cykle på stien på toppen af diget,” siger borgmester John Brædder efter afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Nævnet stadfæster med sin afgørelse det afslag, som Guldborgsund Kommune tilbage i 2018 gav Det Falsterske Digelag på opsætning af skilte, der forbyder cykling på diget.
”Det er en afgørelse, der én gang for alle slår fast, at vores borgere og vores turister med god samvittighed kan sætte sig op på cyklerne og nyde det unikke område, som diget er en del af,” understreger John Brædder og peger på, at der naturligvis skal tages hensyn til området, når man færdes der.
Sagen har været undervejs i flere år og handler om uenighed mellem Det Falsterske Digelag og Guldborgsund Kommune om brugen af diget. Kommunen mener, at borgere og turister skal kunne færdes til fods og på cykel på diget, mens digelaget mener, at det slider for meget på diget, hvis der cykles på det.
Afgørelsen, der nu er kommet, lægger vægt på, at der er tale om en sti i det åbne land, som er egnet til cykling. Det påpeges desuden, at selve kørebanen fremstår som en permanent menneskeskabt færdselsbane, der er bred nok til at cykle på.
Nævnet skriver desuden, at man ikke vurderer, at det vil medføre særlige problemer at cykle på diget og peger i den forbindelse på, at Guldborgsund Kommune netop påtager sig den ekstra vedligeholdelse af diget, der eventuelt kan blive behov for.
Næste skridt bliver at få fjernet de forbudsskilte mod cykling, som er sat op langs diget, siger John Brædder.
”Vi tager kontakt til Det Falsterske Digelag efter afgørelsen, fordi vi gerne vil drøfte den med dem. Dels skal skiltene fjernes, og det hjælper vi gerne med, men allervigtigst er det, at vi får en god snak om, hvordan vi samarbejder om diget og området fremover.”
Det fremgår, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester John Brædder, tlf. 25180390
Hanne Gaard GuldagerKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 0129Mail: hgg@guldborgsund.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kulturpasset 2026 åbner dørene til gratis oplevelser i hele Guldborgsund1.5.2026 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune vender tilbage i 2026 og giver igen børn, unge og deres familier gratis adgang til en række lokale kultur- og fritidsoplevelser. I år kan familier besøge Pangea Park Falster, Sakskøbing Madhus, Danmarks Traktormuseum, Villa Marina samt to svømmehaller i kommunen.
Sakskøbing bliver centrum for mad, fællesskab og sundhed i Guldborgsund22.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for et markant løft de kommende år med en række spændende byudviklingsprojekter. Et nyt samarbejde med Meyers Madhus skal undersøge, hvordan byen kan blive omdrejningspunkt for en langsigtet indsats, hvor sund mad, fællesskab og levende byliv går hånd i hånd. Ambitionen er klar: Sakskøbing skal være centrum for maddannelse og måltidskundskab – til gavn for borgere i hele Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
