Hver tiende har taget selfie bag rattet

Telefonen er en integreret del af de fleste danskeres hverdag, men desværre betyder det også, at mange bruger mobilen på tidspunkter, hvor de ikke burde gøre det. Fx har hver femte 30 til 39-årige taget en selfie eller et andet billede, mens de kørte en bil. Blandt de 18 til 29-årige er tallet blot én ud af otte. Og det er ikke i orden, mener Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
”I trafikken skal opmærksomheden kun rettes ét sted hen, og det er mod vejen. Det er helt utilgiveligt, at så mange voksne danskere roder med telefonen, når de burde have blikket på trafikken,” siger Henrik Sagild.
Mange ville måske forvente, at det primært er de unge bilister, der bruger telefonen til at tage selfies under kørsel. Selvom undersøgelsen viser, at det er hver tiende bilist, som gør det, så er det imidlertid kun 13 % af de 18 til 29-årige, mod 19 % af de 30 til 30-årige og 14 % af de 40 til 49-årige, som tager selfies under kørsel.
Men ligegyldigt hvor gammel man er, skal man aldrig bruge håndholdt telefon under kørslen.
”En af de hyppigste årsager til skader i trafikken er uopmærksomhed, og i den sammenhæng er en af de helt store syndere selvfølgelig mobiltelefonen. Uanset om man lige skal tjekke en sms, sende et billede eller noget helt tredje, er det helt uacceptabelt, at man fjerner sin opmærksomhed fra trafikken. Det bringer ikke blot en selv, men også andre i fare,” siger Henrik Sagild.
Selvom det for de fleste er en vane at tjekke deres telefoner i tide og utide, er det både dumt og dyrt at forevige køreturen med en selfie. Udover risikoen, man udsætter sig selv og andre for, koster det også 1500 kr. i bøde.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2019 blandt 1560 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Har du nogensinde selv taget en selfie eller et andet billede, mens du selv kørte bil?
- Ja 10 %
- Nej 90 %
- Ved ikke 0 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere bekymrede for el-ladcykler8.5.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
El-ladcykler fylder stadig mere på cykelstierne herhjemme, men selvom de generelt set bliver opfattet positivt, så er mange danskere bekymrede for, at der ofte bliver kørt hasarderet på dem, og at de er til fare for trafiksikkerheden. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Til fare for medtrafikanter: Så mange biler kører rundt med glasskader i forruden6.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte danske bilist har indenfor de seneste to år kørt rundt med en glasskade i bilen i længere end en uge. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere vil rejse i Europa: Global usikkerhed påvirker danskernes ferieplaner1.5.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Global usikkerhed er blevet en del af danskernes hverdag, og det får en betydning, når ferieglade danskere om kort tid rejser ud i verden på sommerferie. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at hver anden dansker ændrer rejsemønster på grund af den geopolitiske situation.
Skjulte farer i din hudpleje: Så mange danskere undlader at tjekke ingredienslisten23.4.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hudirritation, allergiske reaktioner og hormonforstyrrelser. Det er nogle af de risici, du løber, hvis du ikke tjekker ingredienslisten på dine hudplejeprodukter. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser at 4 ud af 10 ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.
Det flyder med skrald i vejkanten: Fire ud af ti danskere har set bilister smide affald ud af vinduet17.4.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender tonsvis af affald i vejkanten, fordi bilister ikke gider bruge en skraldespand. Problemet er så omfattende, at fire ud af ti danskere det sidste år har oplevet bilister, der smider skrald ud af bilvinduet. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum