Robotter i moduler bliver mere effektive

Den danske fremstillingsindustri er drevet af kortere produktlevetid, og forbrugerne efterspørger mere unikke produkter, som stiller større krav til fleksibilitet og nem omstilling. For at robotter og automationsudstyr kan blive fast inventar i virksomhedernes værktøjskasser, kræver det, at udstyret kan genanvendes til andre, nye produkter. Det behov kan løses med modulbaseret automationsudstyr.
Resultatkontrakten Robot- og Automations-Moduler og Services (RAMS) vil gennem standardiserede moduler arbejde på at skabe en mere smidig produktion, hvor robotter og automationsudstyr kan udnyttes til at håndtere helt forskellige processer og produkter.
- Med en modulbaseret tilgang kan man nå tættere på plug-and-produce, som indebærer, at slutbrugere i fremstillingsindustrien kan have udbytte af at købe generaliserede robotter i moduler, der bl.a. kan anvende cloud services til planlægning, og sætte dem direkte ind i produktionen med et begrænset behov for ekstern ekspertise eller assistance, siger Mikkel Rath Hansen, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.
RAMS skal støtte veletablerede og nye systemintegratorer til at udvikle mere modulære robotløsninger. Herudover skal fremstillingsindustrien uddannes og opkvalificeres med den nødvendige viden og knowhow ift. at få optimal udnyttelse af de nye løsninger og investeringer.
Kræver specialistviden at integrere robotter i dag
Selv om robotteknologi er blevet mere tilgængelig de seneste år, findes der rigtig mange processer, der ikke er automatiserede, eller som kræver høj specialistviden, fortæller Mikkel Rath Hansen.
- Det stiller nye krav til produktionsudstyret, som hurtigt skal kunne omstilles, for at kunne imødekomme vore dages markedsbehov for f.eks. hurtig sætte nye automationsløsninger i drift, til automatisering af mindre stykserier og håndtering af højere variation i produkterne, siger han og tilføjer:
- Den modulbaserede tilgang sikrer en høj fleksibilitet og reducerer dermed virksomhedernes risici forbundet med at lave robotinvesteringer.
Resultatkontrakten Robot- og Automations-Moduler og Services (RAMS) er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Nøgleord
Kontakter
Faglig leder Mikkel Rath Hansen, Teknologisk Institut, mobil: 72201451, mail: mrp@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny og mere bæredygtig pottemuld kan halvere spagnumforbruget i gartnerier26.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12 partnere med Teknologisk Institut i spidsen har udviklet lokalproducerede alternativer til CO₂-belastende spagnum – testresultater viser minimum 50% reduktion uden kvalitetstab.
Åben adgang til avanceret måleudstyr i markforsøg skal forbedre klimadata25.9.2025 08:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Avanceret mobilt måleudstyr stilles til rådighed gennem SmartField-projektet – indsamlede data skal styrke ny klimamodel for landbruget.
Dancert er som de første i Danmark akkrediteret til ny EU Maskinforordning24.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Instituts certificeringsorgan, Dancert, er som de første herhjemme blevet akkrediteret til at lave typeafprøvninger i henhold til den nye EU Maskinforordning, der blandt andet har et øget fokus på AI- og cybersikkerhed. Dancert opfordrer producenterne til at søge i god tid.
44 millioner kr. skal accelerere dansk biosolutions22.9.2025 15:43:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal øge danske biosolutions-virksomheders muligheder for at komme hurtigere og mere sikkert fra ide til marked.
Nyt projekt bringer landmænds egne idéer til fremtidens landbrug i spil17.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum