Kommuner nedbringer ventetiden for hjælpemidler til ældre og handicappede

Borgerne får hurtigere de rette hjælpemidler, og økonomistyringen i den fælles hjælpemiddelcentral er på rette vej. Det viser den første status på en ny samarbejdsaftale, som Fredensborg og Helsingør kommuner indgik med Nordsjællands Brandvæsen for et halvt år siden for at forbedre kvaliteten af den fælles service.
Resultatet glæder udvalgsformændene i de to kommuner:
”Det er helt afgørende, at borgerne hurtigst muligt får de hjælpemidler, som de har brug for. Derfor er vi også meget tilfredse med, at vores fælles hjælpemiddelcentral nu kører så godt, samtidig med at økonomistyringen på den interne drift er forbedret”, siger Hans Nissen, formand for Social- og Seniorudvalget i Fredensborg Kommune.
Mette Lene Jensen, formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune, deler den tilfredshed:
”Vores visitatorer har i det seneste halve år oplevet et fald i klager og henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere, som har haft problemer med leveringer, afhentning og reparationer. Det går den rigtige vej, og jeg glæder mig også over, at medarbejderne i begge kommuner oplever, at deres arbejdsdag nu er lettere på grund af det nye arbejdsflow mellem forvaltninger og hjælpemiddelcentralen”.
Som følge af den nye samarbejdsaftale kan borgerne nu bl.a. telefonisk få direkte kontakt med de fagfolk, der står for hjælpemidlerne i stedet for tidligere, hvor al kontakt gik gennem visitatorer.
Ifølge den nye samarbejdsaftale forpligter Nordsjællands Brandvæsen sig til at levere standardhjælpemidler inden for tre hverdage. I juni 2019 er det lykkedes i 78 % af alle bestillinger. Det er en markant stigning i forhold til de 70 %, som tallet var i januar 2019, viser den nye status. Årsagen til, at der stadig er tilfælde med længere leveringstid skyldes især ventetid på levering fra leverandørerne af hjælpemidler.
Kontakter
Mette Lene Jensen (V), formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune, tlf. 40 37 55 02
Hans Nissen (A), formand for Social- og Seniorudvalget i Fredensborg Kommune, tlf. 50 83 63 45
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier16.5.2025 15:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum