Nu udlejes de sidste rækkehuse i det naturskønne Stenbækhave tæt på Aarhus

Stenbækhave Ejendomme ApS har netop opført 33 rækkehuse i det eksklusive Hans Broges Bakker i Brabrand – en forstad til Aarhus. Boligerne er klar til indflytning, og udlejningen er i fuld gang. Der er nu kun 16 ledige rækkehuse tilbage.
”En bolig i Stenbækhave er en tryg og god base med enestående natur og mange aktivitetsmuligheder for familier i alle aldre. Vi ønsker med disse rammer at udvikle et helt unikt boligområde, som ikke findes andre steder, hvor der skabes masser af liv blandt familierne, der får glæde af at bo i et lille lokalsamfund, mens de er tæt på byens mange muligheder,” siger Jan og Mads Nygaard, der har erhvervet sig ejendommene i Stenbækhave.
De to brødre har investeret i en del rækkehuse i både Aarhus og Aalborg, hvor høj kvalitet, ordentlighed og bedste beliggenhed er omdrejningspunkt for ejendommene.
”Når vi investerer, overvejer vi altid, om vi selv gerne ville bo der, og her topper Stenbækhave listen,” afslutter Jan og Mads Nygaard.
Omgivet af naturen og samtidig tæt på det hele
Boligerne er rummelige, energivenlige og moderne arkitekttegnede rækkehuse, og målet har været at skabe boliger med minimal vedligeholdelse.
Beliggenheden i Hans Broges Bakker egner sig særligt til familier, der vil bo i et naturskønt område og samtidig være tæt på Aarhus Centrum, som kun ligger en cykeltur væk. Lige uden for døren er der direkte adgang til skønne stisystemer i bakkerne, der egner sig til både gå- og løbeture samt mountainbikekørsel, ligesom der også er direkte adgang til tennisbaner.
”Stenbækhave Ejendomme ApS har formået at skabe moderne boliger, der tilbyder rolig villavejsstemning omgivet af en unik natur, som er ekstraordinær at finde midt i en pulserende by. Vi ser frem til samarbejdet om en effektiv udlejning,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejningen samt den efterfølgende administration af rækkehusene.
Ud over fantastisk natur byder området også på et velfungerende lokalsamfund, hvor foreningslivet er forankret omkring idrætsanlægget på Engdalsvej. Børnene i Stenbækhave vil blive tilknyttet Engdalsskolen, der er kendt for sin høje faglighed og lærernes store engagement. Tæt på skolen ligger også Brabrand Sø, der indbyder til både afslapning og masser af aktivitetsmuligheder for de vandsportshungrende familier.
Der afholdes åbent hus søndag den 8. september kl. 12.00-13.00 på Stenbækhave 35, 8220 Brabrand. Se mere på www.stenbaekhave.dk.
For mere information
- Jan Nygaard, direktør i Stenbækhave Ejendomme ApS, mobil 40 71 70 69
- Mads Nygaard, direktør i Stenbækhave Ejendomme ApS, mobil 20 99 99 59
- Udlejningschef Maivi Herup, DEAS A/S, mobil 27 90 13 30
Kort om Stenbækhave Ejendomme ApS
De nye ejere af Stenbækhave Ejendomme ApS er Nygaard-brødrene Jan og Mads Nygaard, der har knap 150 udlejningsenheder i bl.a. Aarhus og Aalborg.
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum