
REMA 1000 åbner i Snoldelev

Når Snoldelev den 22. august får en REMA 1000, bliver det med en erfaren og lokalkendt købmand i spidsen for den nye butik.
Købmand Henrik Yring bor selv i nabobyen Gadstrup sammen med sin kommende hustru Helle Tønnesen – de skal giftes til oktober – og parrets to børn, der er syv og otte år gamle og som begge går på Gadstrup Skole.
De sidste seks år har Henrik Yring drevet en REMA 1000 i Jyderup, men han slog til med det samme, da han fik chancen for at åbne en helt ny butik i sit eget lokalområde.
”Det er helt fantastisk at åbne butik, der hvor vi selv bor. Samtidig er det helt specielt at få lov til at åbne en ny butik og bygge den op fra bunden, hvor jeg selv kan sætte mit personlige præg på den hele vejen igennem,” fortæller 41-årige Henrik Yring.
Butikkens lokalområde er Snoldelev og Gadstrup, og kombineret med beliggenheden tæt på Køge Landevej, hvor mange potentielle kunder kører forbi hver dag, er Henrik Yring sikker på, at butikken bliver en sjov og sund forretning.
”Jeg har altid haft meget fokus på frugt, grønt og hele ferskvaredelen af butikken, hvor vores mål skal være, at kunderne altid skal opleve, at vi har friske varer hele dagen igennem,” siger han.
Derudover er Henrik Yrings mål med den nye butik, at den engageres i lokalmiljøet – blandt andet via aktiviteter i butikken samt udvalgte sponsorater, hvor han gerne vil være med til at støtte op omkring lokale aktiviteter i området.
Henrik Yring er ved at have de fleste ansættelser på plads til sin nye butik. Souschef Lars Nielsen fra hans tidligere butik i Jyderup følger med til Snoldelev, og ellers forventer han på sigt at have mellem seks og otte fuldtidsansatte samt medhjælpere. Derudover vil Helle Tønnesen også hjælpe til i butikken i nogle timer om ugen.
Butikken på Snoldelev Bygade 61B åbner torsdag den 22. august klokken 8.00. Butikkens åbningstider bliver herefter hver dag fra 7.00-21.00.
Butikken i Snoldelev bliver REMA 1000 nummer 334 i Danmark.
Kontakter
Købmand Henrik Yring kan kontaktes på mail: 445@rema1000.dk.
Jonas SchrøderKommunikationschef
Tlf:21640770jos@rema1000.dkBilleder

Information om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej i København NV18.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 25. november åbner en ny REMA 1000 i S&E Huset på Frederikssundsvej 5 i København NV. Det er den erfarne købmand Per Hjortstrand, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse
På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.
20 millioner danske haveæbler reddet fra kompostbunken15.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En vigtig milepæl er nået. Omkring 20 millioner danske haveæbler er det seneste fem år blevet til most frem for kompost. Det er de takket være danske haveejere og Ørbæk Mosteri på Fyn samt et stærkt samarbejde med REMA 1000 - og på det seneste også med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Og nu kan danskerne være med til at redde endnu flere æbler.
Ny REMA 1000 på Odins Brygge i Odense7.9.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 16. september åbner en ny REMA 1000 på Odins Brygge på Havnegade 8C i Odense. Det er den erfarne købmand i REMA 1000, Steffen Koch, der skal stå i spidsen for butikken.
Op mod 20 tons skæve gulerødder vil gå fra madspild til måltider27.8.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt samarbejde mellem REMA 1000, Mou, DanRoots og Stop Spild Af Mad forventes 20 tons frasorterede, skæve, knoldede, knækkede økologiske danske gulerødder at gå fra madspild til måltider, når de bliver til økologisk gulerodssuppe.