
15-årige Rasmus var træt af skolen - travsporten blev hans redning

Bogstaver og ord flyder sammen, når Rasmus Enghaven på 15 år skal læse og skrive på Dronninglund Skole i Nordjylland. Han er ordblind og har svært ved at klare de bogligt tunge fag. Sådan har det altid været for Rasmus, men heldigvis har han fundet et frirum i tilværelsen, der samtidig også har løftet færdighederne i læsning og regning.
– Hestesporten har betydet utrolig meget for mit liv og mine fremtidsmuligheder. Jeg har altid kunnet støtte mig op af hesten, og så har jeg oplevet et helt særligt sammenhold i sporten. Der er konkurrence på banen, men så snart målstregen er krydset, er vi alle venner igen. Det er noget særligt, forklarer Rasmus Enghaven, der bor tæt ved Dorf Kirkeby cirka fem kilometer nord for Dronninglund i Nordjylland.
– Når jeg er til travløb, bliver jeg tvunget til at sætte mig ind i tider, men også hvilke kuske, der deltager i forskellige løb. Begge dele kræver, at jeg kan læse, og jeg har lært mig selv et par smuthuller. Blandt andet har jeg jo kunnet se i løbsprogrammet, hvilken farve en kusk har, og så har jeg kunnet lære bogstaver på den måde. Til løb har jeg været motiveret for at finde ud af det, og den motivation har haft stor betydning for min læsning, fortsætter han.
Rasmus Enghaven drager 27. juli til Charlottenlund Travbane for sammen med en række andre unge ponykuske at deltage i DM i ponytrav 2019. Rasmus Enghavens særlige egenskaber med sin hest understreges af, at han kan vinde DM for tredje gang, hvis han giver de andre baghjul.
Fremtiden byder også på heste
Indtil næste sommer står den skolemæssigt på 9. klasse i Dronninglund, men sideløbende har den unge nordjyde stadig heste og travsport på programmet.
– Jeg kommer helt sikkert til at beskæftige mig med heste i fremtiden. Hvordan det så kommer til at foregå, vil tiden vise, fortæller Rasmus Enghaven.
Ifølge Claus Juncker, der er kommunikationsansvarlig hos Dansk Hestevæddeløb, er Rasmus Enghavens historie symbolsk for den betydning, som hestevæddeløbsporten har for udsatte.
– Der er rigtig mange, der finder en mening med livet og et holdepunkt i en turbulent hverdag, når de arbejder med heste. Der bliver ofte skabt et helt særligt bånd mellem hest og menneske, hvor det er afgørende at have et godt samarbejde og en god hverdag, hvis det hele skal gå op i en højere enhed til for eksempel et stævne som DM i ponytrav, fortæller han.
Nøgleord
Kontakter
Claus Juncker
Kommunikationschef, Dansk Hestevæddeløb
cj@danskhv.dk
(+45) 88 81 12 19
Billeder




Vedhæftede filer
Links
Information om Dansk Hestevæddeløb
Dansk Hestevæddeløb er et fælles driftsselskab under Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop. Dansk Hestevæddeløb varetager salg, marketing, kommunikation og økonomistyring for hestevæddeløb i Danmark. I alt driver selskabet ni væddeløbsbaner i Danmark. www.danskhv.dk
Følg pressemeddelelser fra Dansk Hestevæddeløb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Hestevæddeløb
Effektiv jobindsats for kognitivt handicappede fejrer jubilæum med stor aftale1.10.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landsforeningen LEV har gennem indsatsen KLAPjob nået en milepæl – de har skabt flere end 3000 job til mennesker med kognitive udfordringer de seneste ti år. Nu er der lavet en ny, perspektivrig aftale med Dansk Hestevæddeløb om jobmuligheder.
Dansk Trav Derby 2019 afgjort i en tæt duel - Dumbo fra Aalborg vinder 605.000 kroner25.8.2019 19:28:28 CEST | Pressemeddelelse
Dumbo vinder årets helt store travsportløb - Dansk Trav Derby 2019. På målfoto slog hesten med Gordon Dahl lige akkurat Donatello Garbo på andenpladsen og Dortmund på tredjepladsen. Førstepræmien er på 605.000 kroner.
Dansk Trav Derby 2019 afgøres i morgen – 12 heste kæmper om æren og 600.000 kroner24.8.2019 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det findes ikke større på dansk grund, når Dansk Trav Derby løber af stablen på Charlottenlund Travbane søndag den 25. august. Flere danskere går igen til travsport, og især er det in blandt unge i de store byer.