Ny kodning gør dit net 10 gange så effektivt
For at se dette indhold fra presscloud.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Forestil dig, at du er til landskamp og vil sende en livestream af Christian Eriksens seneste finte fra din mobiltelefon. Hvis der er flere modtagere, ca. 20 eller derover, kræver det en seriøs server og høj båndbredde, hvilket ikke kan klares med almindeligt webhotel. Videoen vil i mange tilfælde hakke eller stoppe helt.
Det sker, fordi informationen, du skal streame, skal oversættes fra et format (f.eks. videokameraet) til modtageren (f.eks. en mobiltelefon), og i processen er der data, der kan gå tabt.
For at oversætte formaterne skal man bruge en encoder (A), der deler informationen op i datapakker og sender dem til en decoder (B), som samler data i det rigtige format.
I de systemer der bruges i dag, sendes datapakkerne fra A til B af samme rute, men det er muligt at ændre ruten, hvis der opstår flaskehalse eller forstyrrelser. Den proces er ind imellem årsag til problemer.
Det kan være, at en af datapakkerne ikke når frem, og så må B sende signal tilbage til A om at sende datapakken igen.
Det betyder også, at hvis hundrede enheder skal modtage signalerne, skal der sendes hundrede informationsstrømme fra A med forskellige endemål. Det er ineffektivt.
Bedre, hurtigere og mere energieffektiv
Nu har forskere i projektet TunesCode vist, at datatransporten kan gøres både bedre, hurtigere og mere energieffektiv.
- Vi var i stand til at skabe et mere fleksibelt system, så modtageren ikke er afhængig af, at bestemte datapakker kommer frem, men kan fange mange forskellige datapakker simultant og stykke dem sammen, forklarer elektroingeniør og lektor Daniel Lucani, leder af projektet TunesCode.
I stedet for at gøre som i dag ved at sende fra punkt til punkt og på den måde i princippet sende hundrede datastrømme til hundrede forskellige mobiltelefoner, vil decoderen i det nye system pakke data som matematiske enheder, hvilket er en helt ny og anderledes metode
For at se dette indhold fra presscloud.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Ligesom både 2 + 5 og 1 + 6 er lig med 7, kan den modtagende encoder selv parre datapakker med forskellige værdier og regne sig frem til den rigtige ligning. På den måde kan data parres og samles som en mosaik. Således kan man nøjes med at sende en fil via én datastrøm, og de computere/mobiler der vil hente den, kan gøre det simultant flere forskellige steder i datastrømmen, i stedet for at modtage dem én ad gangen. Det øger hastigheden. Illustration: D
For at se dette indhold fra presscloud.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
- Vi har vist, at vi med vores teknologi til netværkskodning kan sende og modtage ti gange hurtigere, og samtidig bruge 10 - 20 gange mindre energi, fortæller Daniel Lucani.
Forskningen i de nye metoder har allerede ført til spin-off virksomheder, der arbejder på at overføre den bagvedliggende grundforskning i netværkskodning til et kommercielt produkt.
Nuværende system
I det nuværende system sendes data fra punkt til punkt, og på den måde sender man i princippet hundrede datastrømme, når man skal sende til hundrede mobiltelefoner.
TunesCode Datastrøm
Med TunesCode pakkes data som matematiske enheder, som kan stykkes sammen som en ligning. Det betyder, at en enhed kan tilgå datastrømmen og hente flere versioner af datapakker simultant, og det øger hastigheden og giver færre forstyrrelser
Kontakter
Mette Lynge HansenPressekonsulent
Tlf:72318465met@ufm.dkInformation om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Nyt opslag af frie midler offentliggjort4.6.2025 10:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 er nu offentliggjort. Opslaget er struktureret på en ny måde, hvor den vigtigste information om hvert af de enkelte virkemidler nu er samlet. Opslaget indeholder også andre ændringer, bl.a. ændres fondens eksterne bedømmelse, og for nogle virkemidler hæves beløbsrammen.
Forskning i verdensklasse støttet med 1,9 mia. kr. i 202420.5.2025 08:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Læs Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport for 2024 og få indblik i aktiviteter, resultater og økonomi.
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum